Dilettantisk makværk

Under filmfestivalen Blodig Weekend flokker vi horrorfans til biografen for at få os et godt gys. Således lykkes det forhåbentligt at overbevise de danske filmdistributører om, at de bør hive flere af udlandets mange hæderlige horrorfilm hjem til Danmark. I foråret blev vi eksempelvis snydt for det meget ventede remake af “The Evil Dead”, der heldigvis blev vist under årets Blodig Weekend-festival. Til gengæld vil jeg også gerne lige sende et varmhjertet ”tak!” til de danske filmdistributører, idet de trods alt sparrede os for den ulidelige amatørfilm “Apartment 1303”.

“Apartment 1303” er tilmed så amatøragtig, at det næsten ikke giver mening at anmelde den. Ligesom det ikke ville give mening at skrive en kunstanmeldelse af nogle kruseduller, jeg lynhurtigt laver på min notesblok. Det føles vitterligt, som om “Apartment 1303” er blevet lavet af en skoleklasses dovne driverter, der bare var nødt til at producere et eller andet i hast for ikke at få fravær på kontoen. Selv basale ting som belysning og lyd skriger af dovenskab og inkompetence – for slet ikke at tale om den forfærdelige historie…

Her har vi at gøre med en kvinde, der flytter ind i en lejlighed, som viser sig at være besat af en ånd (eller noget), der slår lejlighedens beboere ihjel. Og det er dét. Som seere opfatter vi temmelig hurtigt, hvad der foregår – ikke mindst fordi vi jo ser en gyserfilm, der hedder “Apartment 1303”, og fordi der tilmed flyver spøgelser rundt i lejligheden, som vi godt tør tro på rent faktisk er spøgelser (også fordi vi har set den slags væsner i utallige andre gysere), mens den lange stribe stupide personer foran kameraet desværre er markant mindre kløgtige end publikum og tilmed frustrerende langsomme til at finde ud af, at lejligheden er besat. Gab.

Det er måske for meget at kalde personerne “personer”. Jeg kender i hvert fald ingen “personer”, der konstant bekendtgør, hvad de nu laver, eller hvilken genstand de nu har i hånden, uanset om de så er alene eller sammen med andre. I “Apartment 1303” gør karaktererne os til gengæld konstant opmærksomme på, at de eksempelvis griber fat i en vinoplukker eller går i seng. Og hvis en scene skal være uhyggelig (og det skal de fleste scener jo gerne være i en gedigen gyser!), så skrues der for alvor op for musikken. Der var adskillige gange i løbet af filmen, hvor jeg blev decideret forundret over, at musikken pludseligt blev meget intens og faretruende, fordi jeg ellers ikke havde skænket en tanke, at der nu pludseligt var uhyggeligt i køkkenet… Det siger en del om filmmagernes manglende evne til at generere troværdig, effektiv uhygge.

Og skuespillet… Jamen, jeg fristes til at sige ”gudfader bevares!”. De har godt nok heller intet at arbejde med i manuskriptet, og jeg tror ikke engang, at Daniel Day-Lewis kunne have fået nogle af disse replikker til at fungere. Men det hjælper altså kun til at understrege, hvor dybt talentløse skuespillere, vi her har at gøre med – lige fra den fordrukne mor til den perverse vicevært – når næsten hver eneste replik og hvert eneste ansigtsudtryk gengives tåkrummende dårligt.

Der er vitterligt ingenting at komme efter i “Apartment 1303” – på nær måske et godt grin på baggrund af filmens mange ufrivilligt komiske momenter. Der skal imidlertid meget til, at dårligdom bliver underholdende på et “The Room”-niveau, så selvom jeg kun kan gå ud fra, at netop “The Room” og diverse Ed Wood-film har været filmskabernes fremmeste forbilleder, må “Apartment 1303” siges at være nærmest umulig at komme igennem. Jeg takker i hvert fald igen de danske filmdistributører for ikke at lade mig spilde en biograftur på dette dilettantiske makværk!

Video

Visuelt er filmen uinteressant, men transfer er sådan set virkelig godt. Detaljerigdommen er til tider forbavsende høj, og samtlige konturer og porer i personernes ansigter fremstår klart. I de mørkere scener bevares en høj grad af detaljer, og billedet er knivskarpt. Ligeledes gengives farverne virkelig flot. Altså er transferet – i modsætning til selve filmen – næsten fejlfrit.

Audio

Det bedste ved hele denne udgivelse er skivens eminente DTS-HD Master Audio 5.1-lydspor, der for alvor udnytter hjemmebiografens mange muligheder. Samtlige højtalere er i brug, og knirkelydene rumsterer overalt omkring en, ligesom det altid er nemt at høre, hvilke ligegyldige ting der bliver sagt. Jeg har faktisk ikke noget kritik af dette for filmen helt perfekte lydspor.

Ekstramateriale

Udover en stak trailers indeholder skiven intet ekstramateriale.