Applaus

InstruktionMartin Zandvliet

MedvirkendePaprika Steen, Michael Falch, Otto Leonardo Steen Rieks, Noel Koch-Søfeldt, Lars Brygmann, Johanne Dam, Michael Kastrupsen, Uffe Rørbæk Madsen, Sara-Marie Maltha, Malou Reymann, Shanti Roney, Annette Rossing, Henriette Rossing, Nanna Tange

GenreDrama

IMDbVis på IMDb

I biografen24/09/2009


Anmeldelse

Applaus

5 6
Det tomme bifald

Man kan sige, hvad man vil, om Paprika Steen, og mangt og meget er der da også blevet sagt gennem tiden, men stille og anonym det er hun bestemt ikke. Om noget er hun en type, der fylder meget, og som uundgåeligt tiltrækker sig opmærksomheden. Det er ikke mindst disse kvaliteter, der trækkes på i filmen “Applaus”, hvori hun spiller den beundrede skuespillerinde Thea.

Thea er udadtil selve definitionen på succes og kunstnerisk kvalitet, men privat har hun vanskeligt ved at få tingene til at hænge sammen. Hun har netop været den helt store afvænningstur igennem efter et lidt uklart forløb, hvori hun mistede forældremyndigheden over sine børn til eksmanden Christian, spillet af Michael Falch. Nu er hun imidlertid på benene igen og ønsker ungerne tilbage i sit liv, og den sympatiske Christian er også tilbøjelig til at se venligt på hendes anmodning. Han har dog svært ved at slippe den – ikke uberettigede – mistanke om, at hendes nyvunde overskud kun er papirtyndt, og at der ikke skal så meget til for at vælte hende igen.

Sideløbende med selve handlingen i “Applaus” ser vi klip fra teateropsætningen af “Hvem er bange for Virginia Wolf?”, hvori Thea spiller rollen som Martha, der er fanget i det destruktive ægteskab med George. Netop det stykke er naturligvis mest berømt i form af filmudgaven med Elizabeth Taylor og Richard Burton, hvor skuespillerne utvivlsomt trak på erfaringerne fra deres eget skænderifulde forhold. Ligesom i den film er man også ofte i “Applaus” i tvivl om, hvor præcis grænsen mellem divaen Paprika Steen og divaen Thea går. Der holdes i hvert fald meget lidt tilbage i selvudleveringen af den selvdestruktive skuespillerinde, der betragter de tiltagende rynker og den slappe hud i spejlet med dyb væmmelse.

Paprika Steen var dog som bekendt aldrig en konventionel skønhed, og ligesom for Bette Davis er alderen kun en fordel for skuespillerinden, der her leverer sin karrieres vel nok stærkeste præstation som den egoistiske Thea, som man alligevel ikke kan lade være med at føle med. God er også instruktøren Martin Zandvliets håndtering af materialet, som lægger sig op ad John Cassavetes-film så som “Opening Night” og “A Women Under the Influence”, hvor handlingen ligeledes synes at udvikle sig forholdsvist vilkårligt. Ikke mindst en scene, hvor Thea tager en beruset rejsende med hjem, er formidabelt udført.

Egentligt plot er filmen fattig på, og ej heller søges vores interesse fastholdt ved store melodramatiske begivenheder eller sentimentalisering af handlingen. Følelsesmæssigt har den ikke desto mindre vedvarende fat i en, og man sidder uroligt i sædet, mens Thea gentagne gange ydmyger sig selv med fejlslagne og selvudleverende forsøg på at vinde omgivelsernes respekt og børnenes gunst. Præcis hvor gale hendes tidligere gerninger har været afsløres langsomt, og de oplysninger bringer hurtigt den nuværende situation i nyt lys.

“Applaus” er en imponerende bedrift af Martin Zandvliet, der blot har en enkelt dokumentar og en kortfilm bag sig som instruktør, men som her demonstrerer en modenhed og stilsikkerhed, som man ville tiltro en langt mere erfaren mand, og som ikke sætter en fod forkert igennem hele filmen. Først og fremmest tilhører “Applaus” dog Paprika Steen, der er fuldstændig blændende i den krævende rolle. At man så efterlades i tvivl om, hvor meget af rollen, der er hende selv – ja, det er vel blot et tegn på, hvor fremragende hun egentlig er.


Trailer

Kort om filmen

Da den anmelderroste og midaldrende skuespillerinde Thea Barfoed vender tilbage efter et afvænningsophold, konfronteres hun med virkeligheden. Under sin lange nedtur blev hun skilt fra ægtemanden Christian og afgav samtidigt forældremyndigheden over sine to børn. Nu er hun tilbage og insisterer på, at de igen skal være en del af hendes liv. Hendes blødsødne eksmand giver hurtigt efter for hendes manipulerende, men charmerende facon. Han indvilger og giver det en chance. Hun ved, at hun skal bevise for sig selv og for ham, at det er forsøget værd. Men et hårdt liv i rampelysets skær har sat sig dybe spor, og snart begynder fortidens spøgelser at tage over. Thea er tvunget til at stå ansigt til ansigt med sin egen skæbne og træffe et endeligt valg.