FilmenRemake bølgen har nået selv animé, for “Appleseed” er faktisk et remake af en film fra 1988. Både forgængeren og denne film er baseret på en tegneserie af Shirow Masamune, der også har stået bag bl.a. animé klassikeren “Ghost in the Shell”. Selvom “Appleseed” ikke helt kan leve op til f.eks. netop “Ghost in the Shell”, er det stadig en ganske udmærket film.

Plottet i “Appleseed” må siges at være ganske uoriginalt og klichefyldt, i hvert fald hvis man tager andre animé film i betragtning. Den kvindelige elitesoldat Deunan Knute befinder sig i en nær fremtid, hvor jorden er hærget af en altomspændende krig. Hun kommer til byen Olympus, der er en idealstat hvor alle lever i fred og fordragelighed.

Og så ikke helt. Byens befolkning består af 50% mennesker og 50% bioroids – kloner som er genetisk forbedrede og er menneskerne overlegne. Menneskerne er styret af deres følelser og klonerne skal fungere som en balance imod denne voldelige natur. Derfor er deres følelser undertrykt. For at menneskerne skal føle sig sikre imod at disse kloner ikke går hen og overtager verden, bliver klonernes også deres forplantningsevne undertrykt, og en enorm tank midt i byen indeholder en virus der kan udslette alle bioroids. Tanken styres af et enormt intelligent netværk med kælenavnet Gaia, der også overvåger både mennesker og bioroids.

Der forefindes visse gnidninger imellem de to racer. Regeringen styres af bioroids og dette er mange mennesker imod, bl.a. den onde General Uranus og hans næstkommanderende Oberst Hades. Deunan bringes ind i denne letantændelige situation og får til opgave at skabe fred, med hjælp fra bioroiden Hitomi og hendes tidligere partner Briaros, der nu er cyborg.

Der er ikke rigtigt noget nyt at komme efter i “Appleseed”, for det meste er set før. Ideer som det post-apokalyptiske samfund, enorme byer, race-krig, kloner, virusser og altomspændende computernetværk er noget der går igen i mange film i animé genren.

Problemet med film som foregår i et fremtidigt eller alternativt univers, er at det skal etableres så seeren forstår hvad det hele drejer sig om. Dette problem har “Appleseed” også og det har filmens skabere valgt at løse på den værst tænkelige af alle måder, nemlig med en række af scener hvor folk står og lirer endeløse forklaringer af dit og dat af. Hvad værre er, så kommer nogle af disse scener EFTER vi først er blevet præsenteret for en eller anden mystisk situation i universet, så man sidder i starten som et stort spørgsmålstegn. Det er uoriginalt og uinspirerende og som følge af det er filmen både langtrukken og svær at følge i de første 30 minutter. Det bliver dog meget bedre imod slutningen, efter at alle universets brikker er lagt på plads til det store showdown.

“Appleseed” vinder altså hverken på sit plot eller sin struktur, men i stedet på de mange action sekvenser. Der leveres en god blanding af nærkampe krydret med masser af kung-fu samt ildkampe med koloenorme geværer. Ikke at forglemme de enorme kamprobotter og exoskeletons som jo også ganske naturligt hører animé genren til. Det er nogle rigtig gode sekvenser, der i sin stil minder en del om “Matrix” trilogien. Dermed ikke sagt at “Appleseed” stjæler fra “Matrix”, men det er let at se animé genrens indflydelse på Wachowski brødrene.

Et andet positivt punkt er den måde filmen er lavet på. Det er ikke en typisk animationsfilm i 2D, i stedet er filmen lavet udelukkende i 3D. Filmens baggrunde og objekter er i fuld 3D, imens alle karaktermodellerne er cellshadede. Dette er lavet uden at det går ud over den traditionelle animé stil, hvor kvinderne bl.a. har uforholdsmæssigt store øjne, så fans af genren kan ånde lettet op.

Sammenblandingen af 3D og de cellshadede karakterer fungerer rigtig godt og der er en god dybde og rumfølelse i billedet. Som regel er sammenblandingen lige i øjet, men der er dog enkelte steder hvor de to ikke passer helt sammen. Alle filmens karakterer er lavet med motion-capture, hvilket giver dem en utroligt livagtighed. I selskab med de ganske udmærkede stemmer, gør det figurerne ganske troværdige.

“Appleseed” er visuelt flot, det er der ingen tvivl om. Den leverer en række flotte action sekvenser og er til tider også ganske rørende. Men den leverer ikke noget nyt og originalt til animé genren, når man altså lige ser bort fra den tekniske side.

VideoFilmen kommer med et transfer i Anamorphic Widescreen i 1.85:1 Aspect Ratio. Billedsiden er udgivelsens første skuffelse på den tekniske side. Film i CGI står som regel knivskarpt og uden kompressionsproblemer, men det er ikke tilfældet her. Billedet er blødt og uskarpt og især i filmens start er der mange kompressionsproblemer. Til gengæld er farverne rigtig flotte, med dybe mørke toner og spillevende, varme farver i dagscenerne. Desværre skæmmer transferets problemer helhedsindtrykket og det er en stor skam for det er en film der på den visuelle side er rigtig flot.

AudioPå lydsiden er der to lydspor, japansk Dolby Digital 5.1 og engelsk Dolby Surround 2.0. Lydmixet synes en anelse lavt, så man er nød til at skrue sit anlæg højere op end normalt for at få smæk for skillingen. Lydmixet er primært frontbaseret, og kun enkelte gange bruges surroundhøjtalerne til fuld effekt. Filmens soundtrack dominerer lydbilledet i stedet for filmens lydeffekter. Subwooferen er oftest aktiv når musikken spiller og knap så meget når eksplosionerne lyser op på skærmen. På andre regioner forefindes udgivelser der har både DTS og et engelsk Dolby Digital 5.1 lydspor. Dette må man undvære på denne udgivelse, hvilket er en skam.

EkstramaterialeMed et enkelt ord: skuffende. Der er slet ikke noget at komme efter, og det er især skuffende når man tager i betragtning at der findes udgivelser på andre regioner som både har kommentarspor, dokumentarprogrammer og meget andet om filmen.