Uforglemmelig film om hukommelsestab

Hvor mange kærlighedsdramaer kan du komme i tanke om, hvor turtelduerne for længst er trådt ind i de pensioneredes rækker? Nej, de hænger ikke ligefrem på træerne, selvom det ellers virker oplagt at bruge aldrende protagonister til at understrege kærlighedens levedygtighed. Pudsigt nok var det en dengang blot 27 år gammel Sarah Polley, som for to år siden valgte at gå imod strømmen og tage hul på karrieren som spillefilmsinstruktør med et både hjertevarmende og hjerteskærende drama om to aldrende elskende, hvis 44-årige ægteskab trues af Alzheimers sygdom.

Polley er primært kendt for sin indsats som skuespiller i så forskelligartede film som Terry Gilliams “Verdens største løgnhans – Münchhausens eventyr”, den dybt bevægende “The Sweet Hereafter” og genindspilningen af “Dawn of the Dead”. Og det unge, prisbelønnede multitalent kunne næppe have ønsket sig en bedre start på livet som filmmager. Hendes fremragende, dybsindige manuskript, der tager udgangspunkt i Alice Munros novelle “The Bear Came Over the Mountain”, blev med god grund Oscar-nomineret i år. Der er knap nok én eneste replik, der ikke føles velovervejet, essentiel eller virkelighedstro. Og både via sine skrevne ord og nænsomme instruktion får Polley filmen til at føles overordentlig autentisk og dermed mere vedkommende.

Billedsiden er også dejlig minimalistisk uden nogensinde at være kedelig. Det er primært karaktererne, vi skal høje øje med, og Luc Montpelliers intime fotografering og Jonathan Goldsmiths stemningsfulde musik, der akkompagnerer, men aldrig invaderer billederne, hjælper Polley med at bevare fokus på figurernes strabadser. Og eftersom canadiske Polley selv er en erfaren skuespiller på trods af sin unge alder, kommer det ikke som den store overraskelse, at hun har hevet fænomenale præstationer ud af alle de medvirkende.

Den forholdsvis ukendte Gordon Pinsent er superb som Grant – en mand, der må se i øjnene, at hans elskede kone er ramt af Alzheimers og må indlægges på plejehjem. Ligesom sine kollegaer bliver Pinsent ofte bedt om at gengive komplekse følelser med bare et enkelt blik eller tilbageholden mimik. Han klarer opgaven med bravur, men den legendariske Julie Christie, som alverdens bookmakere var sikre på ville vinde en Oscar for sin præstation, er ensemblets stjerne. Christie har rollen som Fiona, Grants hustru, der langsomt indser, at hendes verden er ved at smuldre.

Scenen, hvor Fiona konfronteres af sin frustrerede mand efter en måneds isolation, der tilsyneladende har frarøvet hende alle minder om Grant, er fænomenal. Hun prøver at bevare roen, men via sine flakkende øjne og skælvende grimasse erkender hun, at noget særligt er gået tabt. “Away from Her” er fyldt med den slags følelsesladede momenter, der drives af eminent skuespil på højt niveau. På plejehjemmet har Fiona forelsket sig i den mutte Aubrey i Grants fravær, og der krydsklippes jævnligt mellem Grants besøg på plejehjemmet og mandens senere besøg hos Aubreys kone, Marian, som spilles af den altid fornøjelige og karismatiske Olympia Dukakis.

“Away from Her” præsenterer os for et fascinerende dilemma: Kan man være uselvisk nok til at give slip på sin elskede for at lade vedkommende genfinde livsglæden på ny? Filmen understreger samtidig for alvor, hvor vigtigt det er at udnytte al den tid, vi har. Kun sjældent føles det som om, at Polley prædiker og forcerer sine pointer. En enkelt scene, der kort berører situationen i Irak, føles så påtaget og tilfældig, at man midlertidigt hives ud af filmen, som også bruger en del tid på at komme op i gear. Modsat sine karakterer er Polley stadigvæk ung og frisk, så lad os håbe, hun bruger tiden på at give os endnu flere perler at fundere over.

Video

Præsenteret i 1.85:1 anamorphic widescreen-format. Dvd’en er udstyret med et hæderligt transfer. Kontrasten er solid, og farverne er nøjagtig, som de bør være. Billedet er mere eller mindre pletfrit og også meget, meget skarpt. Desværre er der flere beviser på, at billedet er blevet gjort skarpere på kunstig vis. Edge-enhancement optræder til tider, og markante horisontale og vertikale linier (især på tøj) vibrerer indimellem.

Audio

“Away from Her” har ikke kostet alverden at lave, og det er ikke just Hollywoods mest prominente lyddesignere, der har arbejdet på den. Alligevel er udgivelsens engelske Dolby Digital 5.1-mix særdeles godt. Først og fremmest gengives hver eneste replik, lydeffekt og musikalske anslag med en exceptionel klarhed. Lydsporets dynamikområde er enormt, og der optræder aldrig støj af nogen som helst art. Baghøjtalerne er som regel forholdsvis tavse, men ligesom fronthøjtalerne disker de op med mange subtile lydeffekter, der gør positivt indtryk. Panoreringer er fåtallige, men den nærmest hypnotiske musik får lov til at folde sig ud via samtlige kanaler med manér. Og hverken musikken eller lydsidens andre elementer overdøver eller overdøves.

Ekstramateriale

Udover filmen indeholder dvd’en kun trailere til “Becoming Jane”, “Kunsten at kunne græde i kor”, “Notes on a Scandal” og “Fur”. Det er virkelig ærgerligt, at man ikke får lejlighed til at høre skuespillerne eller filmmagerne debattere denne lille perle eller den sygdom, der er dens omdrejningspunkt.