Fremtidsfilm uden fremtid

Mens prisen på diesel er steget voldsomt de seneste år, er Vin Diesels værdi i Hollywood til gengæld dalet markant i samme tidsrum. Kort tid efter at have annonceret, at han burde indkassere et tocifret millionbeløb per skuespillerpræstation, understregede det amerikanske muskelbundt, hvor vanvittig hans hyre var, via indsatser i finansielle flops som “The Chronicles of Riddick” og pinlige bommerter som “Elitepædagogen”, før han røg fuldstændig ud af mediernes søgelys. Og “Babylon A.D.” blev altså ikke filmen, der sendte Diesel tilbage til toppen af filmselskabernes indkøbsliste.

Det så ellers oprindeligt ud, som om Diesel havde taget en prisværdig chance ved at vælge at spille hovedrollen i den futuristiske actionfilm. Instruktøren var den velrenommerede franskmand bag den fænomenale “Hadet”, Mathieu Kassovitz. “Babylon A.D.” blev også finansieret af flere europæiske investorer, så det så ligeledes ud til, at griske pengemænd fra Diesels hjemland ikke ville få lov til at påvirke produktionen. Og filmen tog tilmed udgangspunkt i en hædret, fransk roman med fascinerende pointer om eskalerende ulighed og farerne ved genetisk manipulation. Men ifølge Kassovitz, der har tilsvinet sin egen film på det groveste i pressen, lykkedes det hans overordnede at ødelægge filmen med alskens groteske tiltag, og “Babylon A.D.” er endt som noget værre juks.

Ifølge Kassovitzs selv fik han aldrig muligheden for at skrue bare én eneste scene sammen, som han ville, og han betegnede den endelige udgave af filmen som ”ren vold og idioti.” Det sidste passer nu ikke helt, og hvis dem, der angiveligt forulempede Kassovitz’ vision, havde drænet “Babylon A.D.” fuldstændigt for hjerneceller og injiceret endnu mere af det testosteron, som gennemsyrer filmens hovedrolleindehaver, havde den formentlig også været bedre, end den er nu – i hvert fald mere underholdende. Nej, problemet er snarere, at “Babylon A.D.” hverken fungerer som actionfilm eller ildevarslende fremtidsfabel.

Actionsekvenserne er rodede og kedelige, og de føles påklistrede – som om de netop er blevet indsat hurtigt og tilfældigt blot for at tilfredsstille utålmodige, snæversynede producenter. Og hvis historien overhovedet har nogle gyldige pointer, så er de så godt gemt i de snørklede og gumpetunge dialoger, at man aldrig bemærker dem. Selvom man selvsagt ikke kan vide, præcis hvor meget Kassovitz kan bebrejdes for filmens brister, så kan man sagtens forestille sig, at to forskellige kræfter drevet af uoverensstemmende ideologier har trukket i tovene bag kameraet. Men dysten om det kreative overtag er altså endt med remis, hvorfor “Babylon A.D.” er havnet i en identitetskrise, og det er svært at forestille sig, at en Director’s Cut-udgave vil kunne kurere filmens skizofreni.

Men det er nu ikke fordi, filmen ikke udviser potentiale en sjælden gang imellem… Det første kvarter lover egentlig ganske godt. En udmærket Vin Diesel spiller lejesoldaten Toorop, der i en nær fremtid hyres af en magtfuld mafioso (portrætteret af en ufrivilligt komisk Gérard Depardieu) til at fragte den gådefulde kvinde Aurora og hendes asiatiske livvagt Rebeka fra det krigshærgede Europa til USA. Både plottet og den generelt imponerende og troværdige scenografi indgyder et spinkelt håb om en film af samme kaliber som “Children of Men”, og de flotte billeder understøttes i øvrigt af et glimrende score af islandske Atli Örvarsson, som selveste Hans Zimmer har produceret. Men filmen mister pusten, allerede da Toorop møder Aurora og Rebeka, og “Children of Men” er ikke den eneste science fiction-film, som “Babylon A.D.” skamløst tyvstjæler fra.

Diesel og unge Mélanie Thierry har absolut ingen kemi, og det hjælper bestemt ikke, at filmen tydeligvis er blevet amputeret flere steder under klipningen. Pludselige spring i både historiens og karakterernes udvikling er hyppige og irriterende. Eksempelvis eksisterer øjeblikket, hvor Toorop forvandler sig fra en iskold dræber til en samvittighedsfuld gentleman, slet ikke. Og en scene, hvor Toorop, Aurora og Rebeka pludselig bliver hjertevenner og sprutter af latter i et telt, er blot én ud af mange malplacerede sekvenser, der for alvor fremhæver filmens dramaturgiske mangler. Den endeløse og ekstremt forvirrende slutning havde virket antiklimatisk, hvis det ikke havde været fordi, man allerede var forberedt på, at den sidste akt ville være ringe på baggrund af det, der optrådte forinden. Næh… det ser ud til, at prisen på Vin Diesel formentlig vil falde nogen tid endnu.

Video

Præsenteret i 1080p/AVC 2.35:1. Nordisk Film har produceret et ganske tilfredsstillende HD-transfer til udgivelsen. Der forekommer aldrig udtværinger, farveblødninger, pletter, komprimeringsfejl eller glorier, og billedet er sædvanligvis knivskarpt. Kontrastgengivelsen er også eminent, og farverne er tilpas kølige, men helt fejlfri er billedsiden nu ikke. Filmen er angiveligt både blevet skudt på 35mm og HD-video, og det lader til, at man har forsøgt at få 35mm-sekvenserne til at fremstå lige så rene og støjfri som HD-skudene ved at benytte et DNR-filter, der indimellem sænker mængden af gryn, men samtidigt også svækker detaljerigdommen.

Audio

Det engelske DTS-HD Master Audio 5.1-mix imponerer også. Under actionsekvenserne efterlyser man til tider lidt mere punch – alskens slag og skud lyder indimellem lidt flade og lave, men derudover lyder “Babylon A.D.” fremragende. Hele kanalnetværket er praktisk talt aktivt fra start til slut, og baghøjtalerne giver musikken lov til folde sig helt ud. Desuden disker samtlige højtalere op med utallige subtile og kraftige lydeffekter, der får filmens futuristiske univers til at virke endnu mere levende. Subwooferen er også meget aktiv, og den styrker både individuelle lydeffekter og den auditive atmosfære. Panoreringerne fungerer helt efter bogen, og der er mange (men ikke for mange) af dem. Replikkerne er altid tydelige og har en god rumklang, og støj forekommer aldrig.

Ekstramateriale

Intet ekstramateriale medfølger ud over trailere til “Deception”, “Bangkok Dangerous”, “Shine a Light” og “The Flock”. Det havde ellers været særdeles interessant med en dokumentar om filmens besværlige tilblivelse.

Diesellækage

Når de store produktioner i Hollywood med flercifrede millionbudgetter bliver lagt i hænderne på nye unge instruktører, er det ofte i meget kort snor fra selskaberne. Således skulle 20th Century Fox i 1992 angiveligt have hæmmet instruktør David Finchers kreative arbejde på den tredje Alien film, “Alien³”, og senest skulle selvsamme selskab ifølge instruktør Mathieu Kassovitz have forpurret hele hans 5 år lange projekt “Babylon A.D.” med Vin Diesel.

Verden står i flammer. Bygningerne er grå, metallet er rustent, vejret er koldt og mennesker er voldelige og beskidte. Toorop er enspænder-lejesoldat med stålbarrikaderet lejlighed, hvor han i fred kan drikke rødvin og spise de kaniner, han flår med de bare næver. “Idyllen” bliver dog hurtig brudt af den russiske mafiaboss Gorsky, der insisterende opfordrer Toorop til at tage et job for ham. Toorop siger ja til at eskortere en ung kvinde og hendes nonne-livvagt fra Sibirien til New York, men hurtigt undervejs ser den erfarne krigsveteran sig omringet af fjender fra alle sider.

Det er ikke ofte en storfilm fra USA og dens marketingsplan bliver ledsaget af en sur instruktør, der, lang tid før filmen overhovedet har premiere, udtaler: ”Dele af den er som et dårligt afsnit af ’24 timer'”. Filmskaberen og skuespilleren Mathieu Kassovitz, der altså ikke står ved sit værk, har dog også udtalt, at han var glad for titlen “Babylon A.D.”, da den muliggjorde det fede logo “B.A.D!”. Men hvad havde Kassovitz egentlig forventet af en blockbuster-scifi-film med Vin Diesel i hovedrollen, der skulle bære logoet “B.A.D!”? Det lyder mere og mere som et splittet ægteskab, hvor ingen af parterne er troværdige.

“Babylon A.D.” starter i et godt beskrevet dystopisk miljø. Som enhver god apokalyptisk scifi-film er mennesket degraderet til omvandrende baggårdshunde, der i udbrud bider febrilsk fra sig. Den største køter i nabolaget, Toorop, spillet af Vin Diesel, indgyder respekt, når han alene vandrer gennem bybilledet i sin mørke regnjakke. Rollen er (indtil videre) uden de store replikker, og det klæder hr. Diesel ganske godt. Det ser næsten ud som om, der er en dybere mening med at caste “xXx”-manden i Cannes-vinder Kassovitz’ fremtidsfilm, men i takt med at Toorop påbegynder sin mission og eskorterer den mystiske Aurora og søster Rebeka mod New York, og vores helt dermed åbner munden, går der hurtigt hul på skroget, og der sprøjter Vin-Diesel ud over det hele.

Med masser af fart og action i “Babylon A.D.” præsterer Toorop da også at skyde en hi-tech-vagtdrone i en flyvende baglæns saltomortale på en snescooter – og hvor er det dog ligegyldigt… For filmen ved i bund og grund slet ikke, hvad den vil. Der er flere logiske brist end statister, og en pludselig umotiveret kærlighedshistorie forvirrer endnu mere. I New York er der lagt op til sci-fi-noir-stemning ala “Blade Runner”, hvilket filmplakaten også smagløst efterligner, men det er form uden indhold. Uoverensstemmelserne på filmholdet kan klart mærkes og kulminerer i et utrolig sørgeligt øjeblik, hvor Toorop skal vise tårer. Vin Diesel kan godt blive ked af det, og det kan publikum også – men på Vin Diesels vegne og ikke Toorops.