Bag fjendens linjer

InstruktionYann Demange

MedvirkendeJack O'Connell, Paul Anderson, Sean Harris, Sam Reid, Richard Dormer

Længde100 min

GenreAction, Thriller, Krig

IMDbVis på IMDb

I biografen18/12/2014


Anmeldelse

Bag fjendens linjer

5 6
Hård lussing og historielektion

Det er altid godt at blive klogere. Især på alt det man ikke vidste noget om i forvejen. F.eks. hvor voldsom konflikten i Nordirland var i begyndelsen af 70’erne. Landet bogstaveligt talt brændte, så det satte mærker på hele øen. “Bag fjendens linjer” hedder på originalt blot “’71”, et år med en særlig betydning hele vejen fra Belfast til London, mens danskere, der mest husker IRA og Sinn Fein fra fjernsynet, har fået en James Bond-titel at holde sig til.

“Bag fjendens linjer” er dog langt fra alle agentfilm, men derimod en intens øjenvidneskildring af en episode, der kun kan ses som et nederlag for alle parter: De engelske soldater fra den fattige arbejderklasse, der skulle hjælpe til i en konflikt i hårknude. De vrede folk fra IRA og Ulster, der imploderede i interne kampe. Og mest af alt beboerne i Belfast, der skulle navigere gennem husransagninger, bomber og byens skarpt optrukne grænser mellem katolsk og protestantisk.

Selv hvis man ikke er ekspert på britisk indenrigspolitik, er det tydeligt, at soldaten Hook er fook’d, da han under en mission bliver væk fra sin trop. Er man stadig i tvivl lægger instruktør Yann Demange fra land med en brat opvågning af eksplosive scener. Den voldsomhed, hvormed Hook går fra ‘bare’ at være upopulær magtudøver til en ensom mand i livsfare, lægger et fast spændingsgreb, der ikke slipper, før skærmen bliver sort.

Det mest imponerende er dog, hvordan Belfast er vækket til live som en helvedes labyrint af ruiner og brændende biler. Hvor børnene kaster med brosten, slagord og (temmelig) brugt toiletpapir, mens onkel er nede på pubben for at hygge og bygge en bombe. Et andet strejf af genialitet er netop den tynde grænse mellem det almindelige og det ekstreme. På én fortovsflise er der både plads til den engelske soldat, den barmhjertige kvinde og IRA-fyren, der vil skyde ham i hovedet. Altså inden han skal hjem og lave lektier.

Små stik af menneskelighed gør brutaliteten mere skræmmende. Når det rystende kamera få gange falder til ro, og konsekvenserne af de blodige opgør vises, bliver “Bag fjendens linjer” for alvor tragisk. Den bare nogenlunde lykkelig slutning for karaktererne er så langt væk, at man ender med svedigt krydsede fingre for, at bare en eller anden kommer hjem igen. Lige meget hvem. Jack O’Connell er høj britisk kvalitet i kameraets centrum, men alle omkring ham får på mærkelig vis gjort selv bittesmå roller til ligeværdige figurer i en dødsspiral.

Så blev man klogere. Og rystet. Og desillusioneret. Hvad der vejer mest i sådan en trio kommer an på den enkelte, men jeg vil anbefale at se “Bag fjendens linjer”, om man så tror, man kan lære noget eller ej. Eller er ude på det. I struktur og opbygning er det en klassisk ‘katten efter musen’-fortælling, den er rå og konstant spændende, men de sociale og menneskelige implikationer giver et skarpt lys på krigen og freden, så man er lige ved at lukke øjnene.


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Året er 1971. Gary (Jack O’Connell) er en ung, britisk rekrut, der sammen med sin deling træner med henblik på en kommende udstationering i Vesttyskland. Meget overraskende sendes de imidlertid til Nordirland, hvor de havner midt i en smeltedigel i forsøget på at løse en kritisk situation forårsaget af en optrapning af IRA’s terrorhandlinger.

Garys deling får til opgave at patruljere i Belfast, men før han ved af det, bliver han adskilt fra resten af gruppen og befinder sig pludselig mutters alene på fjendtligt territorium, fanget bag fjendens linjer i noget, der mest af alt kan karakteriseres som en krigszone.

Af frygt for konsekvenserne smider Gary sin uniform og bliver den ensomme ulv i et spindelvævsagtigt IRA-domineret kvarter og det udsete offer for en regulær menneskejagt. Højst uventet får han midt i krisens stund hjælp fra en dreng. Men er han én, man kan stole på?