Bangkok Dangerous
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 19. mar 2009 | Af: The Insider | Set på DVD
Hvis Gækkeren vitterligt bliver skurken i den næste “Batman”-film, findes der så et bedre valg til rollen som den enigmatiske slyngel end Nicolas Cage? Skuespilleren er jo nok det nærmeste, man kommer på en omvandrende gåde – en ekstremt uforudsigelig herre, der den ene dag nærmest synes at gå i søvne i rædsomt skrammel som “Next”, “Windtalkers” og (ikke mindst) “The Wicker Man”, mens han i den næste brillerer og leverer Oscar-værdige præstationer i film som “Orkidé-tyven” og “Leaving Las Vegas”. Cage har tydeligvis talent, men den prisbelønnede skuespiller træffer altså tit karrierevalg af samme vanvittige art som hans beslutning om at døbe sin søn Kal-El.
Cage er ganske hæderlig som fortællingens amerikanske lejemorder Joe, der drager til Bangkok i Thailand for at afvikle en allersidste opgave, inden han skrinlægger karrieren som drabsmand. Cage er tydeligvis veloplagt, og han mønstrer et forfriskende seriøst portræt af en ensom mand, hvis strikte lejemorderkodeks udelukker almindelig menneskelig kontakt. Men et møde med den lokale charmetrold Kong, som bliver Joes assistent og senere hans elev, samt den henrivende, døve apoteker Fon får langsomt Joes iskolde facade til at smelte. Det er en klassisk, moralsk fortælling om en kynisk mand, hvis samvittighed vokser i takt med hans afsky for sig selv og sin profession. Og naturligvis er der ikke megen tvivl om, hvorvidt Joe magter at tilbagelade the dark side og rette sit våbenarsenal mod de rette.
Problemerne lyder måske trivielle, men de gør, at man aldrig rigtig køber Joes forvandling eller forholdene mellem karaktererne, og derfor forbliver der en kølig distance mellem tilskueren og de fiktive helte. “Bangkok Dangerous” har altså hjertet på rette sted, men den savner en sjæl. Og selvom hverken den sukkerlakerede kærlighedshistorie eller Joes mentorforhold til den karismatiske Kong er fuldstændig uinteressant, ville en finpudsning af drejebogen have været mere end velkommen.
Præsenteret i 1.85:1 anamorphic widescreen-format. Transferet har en dejlig celluloidagtig tekstur takket være den fornemme gryngengivelse, som altså giver billedsiden et filmagtigt look. Der forekommer aldrig overrumplende mængder gryn, og hverken digital støj, snavs, komprimeringsfejl eller udtværinger forekommer. Der er ganske vist fåtallige glorier, og sortniveauet har en tendens til at være lidt for kraftigt, men dette er under alle omstændigheder et strålende transfer.
Det engelske Dolby Digital 5.1-mix imponerer også. Der er en lettere irriterende niveauforskel på lyden af henholdsvis replikkerne og lydeffekterne, så indimellem sidder man og roder lidt med fjernbetjeningens volumenknap. Men dét minus er bestemt til at leve med, når nu filmen lyder så godt, som den gør. Dynamikområdet er enormt – både høje og dybe toner gengives klokkeklart. De musikalske indslag udnytter hele kanalnetværket (inkl. subwooferen) på effektiv vis, og actionsekvenserne er spækket med fænomenale panoreringer. De mere stilfærdige scener suppleres af talrige subtile lydeffekter, der skaber en plausibel auditiv atmosfære. Replikkerne lyder måske indimellem lidt lave, men de har til gengæld en god rumklang og plages aldrig af støj.
Ud over filmen indeholder dvd’en kun et trailershow med uddrag fra “Battle in Seattle”, “Babylon A.D.”, “Smiley Face” og “Chaos Theory”. Her er ikke engang en ordentlig menu med kapiteloversigt.
“Bangkok Dangerous” er en velproduceret, men middelmådig thriller, der sagtens kunne have været enten bedre eller værre. Man har set det meste før, og skuespillerne er gode, men langtfra prangende, og actionsekvenserne er spændende, men på ingen måde forbløffende. AV-præsentationen er glimrende, og havde der været mere ekstramateriale på dvd’en, havde den været lettere at anbefale til genrens tilhængere. Men medmindre man er fan af “Bangkok Dangerous”, bør man allerhøjest overveje at leje udgivelsen.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet