På trods af sin underliggende dybsindighed og stærke, mørke indhold, blev Tim Burtons første “Batman” film et enormt verdensomspændende hit. Blot tre år senere sendte Burton endnu en gang Michael Keaton ned i Batman kostumet og endnu en tegneseriebaseret blockbuster var ude på gaden. Men “Batman vender tilbage”s store mængde af koldblodig og meningsløs vold, samt karakterer der syntes at nyde og billige sadomasochisme, gjorde, at fortsættelsen hurtigt forsvandt fra biograferne verden over.

Den første “Batman” films enorme hit-status gjorde Burton i stand til at gøre “Batman vender tilbage” til en mere personlig film, og denne grad af typisk Burtonisk dysterhed og kompleksitet, var for meget for mange folk. Man gik ikke ind i biografen for at se et nihilistisk, deprimerende voldsorgie, men for at blive underholdt af synet af en ældre mand i et flagermuskostume, som løb rundt og bankede de urimelige og uretfærdige. Folk var åbenbart naive nok til at tro, at Batman essentielt var en ligeså godhjertet og farverig karaktertype som Spider-Man og Superman. Men ud af alle Batmans filmiske bedrifter, er “Batman vender tilbage” sandsynligvis den, som er mest tro over for de nyere Batman fortællingers attitude og budskaber.

Historiemæssigt er “Batman vender tilbage” meget ligetil. Man har åbenbart valgt at gå igennem Batman skurkene i prioriteret rækkefølge på det store lærred – først tog man sig af Batmans ultimative nemesis: Jokeren, og nu var turen så kommet til The Penguin og Catwoman, spillet af henholdsvis Danny DeVito og Michelle Pfeiffer, begge aldeles glimrende i deres portrætteringer af deres perverse karakterer. Michael Keaton er tilbage i saddelen som Batman og hans virkelige alter ego Bruce Wayne. Men hvis man syntes, at Jack Nicholson stjal lige lovlig meget af rampelyset i den første Batman film, vil man her virkelig føle sig stødt over den store mangel på Batmans tilstedeværelse. DeVito og Pfeiffer stjæler alle de scener, de medvirker i, med både arme ben. Pfeiffers kostume får Halle Berrys kostume i “Catwoman” til at ligne en slidt skoleuniform.

“Batman vender tilbage” var både den anden og uheldigvis også den sidste “Batman” film, som var virkelig værd at se. Fra og med “Batman Forever” blev de første “Batman” films unikke, mageløse, mørke atmosfære tilsidesat til fordel for at tilfredstille mere usmagelige, poppede, kommercielle udtryksformer og ideologier. På trods af sin historiemæssige overfladiskhed og mangel på egentlig substans, står “Batman vender tilbage” stadigvæk som en visionær og visuelt stimulerende film, af den slags, som kun Tim Burton kunne (og kan) skrue sammen.

VideoUd af de fire gamle Batman film, er “Batman vender tilbage” nok den, som havde hårdest brug for et kvalitetstjek. Farvegengivelsen var fint, men der var masser af digital støj, snavs og alt for meget billedlig blødhed. Ligesom etteren har toeren fået sig et splinternyt transfer, og det er næsten svært at sætte ord på, hvor meget bedre det er. Alle de ting, som plagede det gamle transfer, er simpelthen blevet udraderet, og vi står derfor nu med et transfer, der får den 13 år gamle film til at se nyere ud end de fleste moderne megahits.

AudioAt “Batman vender tilbage” er 3 år yngre end “Batman” kan mærkes på udgivelsens DD5.1 og DTS-lydspor. Ligesom på “Batman” er der ikke den store forskel på de to spor. Men begge spor er mere bombastiske og fyldige end sporene på “Batman”, og DTS-sporet fremtræder i sidste ende mest troværdigt og naturligt. Den mere flittige og strømlinede brug af alle kanalerne er også et stærkt plus.

EkstramaterialeLigesom på 2-disc udgaven af den første film, byder denne udgivelses 1. disc på filmens trailer og et kommentarspor med instruktør Tim Burton. Og endnu en gang er der tale om en glædelig overraskelse. Den elskede instruktør argumenterer bl.a. for Batmans relativt lille tilstedeværelse i filmen, snakker ærligt og åbent om filmens blandede modtagelse og forsøget på at gøre filmen både anderledes og tro overfor originalen.

Måske er det Burtons mere personlige forhold til “Batman vender tilbage”, der gør det til et mere interessant kommentarspor end hans forrige. Ligesom sidst undskylder han for kvaliteten af sit kommentarspor, denne gang med ordene ”folk bør være taknemmelige for, at jeg ikke lavede endnu en Batman film, så I slap for at lytte til endnu et Batman kommentarspor”. Vås. På trods af at sporet byder på en del pauser, er der stadig masser af interessant information.

Resten af ekstramaterialet befinder sig på disc 2, hvor der er tonsvis af dokumentarer og andet godt. “The Bat, The Cat and The Penguin” (22 minutter) er den første, man støder på. Det er en ganske habil behind-the-scenes dokumentar, som blev produceret tilbage i 1992. Derfor mangler den naturligvis lidt perspektiv, og den er også ret cheesy. Men den er ikke så overfladisk som frygtet, og det er ofte ganske morsomt at se filmens bagmænd, 12 år yngre end de er i dag, snakke spændt om filmen, før den blev udgivet.

Vi får desværre kun en enkelt stor, nyproduceret dokumentar i dette tilfælde. På “Batman” dvd’en fik vi 3 af slagsen, men den som er her, “Dark Side of the Knight” (30 min.), er et særdeles nøje kig værd. Den byder også på nye interviews med Burton, skuespillere, producere, etc. Burton gentager et par ting fra sit kommentarspor, men selv de mest hardcore Batman-entusiaster bør støde på et par friske anekdoter her. Der bliver bl.a. snakket om forsøgene på at skrive Robin ind i manuskriptet, castingen af DeVito og Pfeiffer, og Sean Youngs andet (og berygtede) forsøg på at skaffe sig en rolle i en Batman film.

“Batman vender tilbage” dvd’en byder også på en håndfuld korte featuretter om filmens venlig- og ondsindede karakterer. Der er dog færre af dem i denne omgang (samlet varighed: cirka 18 minutter), men de er alle værdifulde, om end korte.

Så er der en lille bunke korte, underholdende featuretter, der gemmer sig under overskriften “Beyond Batman”: “Gotham City Revised: The Production Design of Batman Returns” (11 min.) fortæller om filmens kulisser. I “Sleek, Sexy and Sinister” (13 min.) bliver der snakket om filmens kostumer, såsom Batmans lettere opdaterede dragt og det unikke design af Catwomans. I “Making-Up The Penguin” (8 min.) taler bl.a. Stan Winston og Danny DeVito om Pingvinens udseende i filmen. “Assembling the Arctic Army” (10 min.) handler om besværet med at arbejde med alle de mange pingviner, der spiller med i filmen. “Bats, Mattes and Dark Nights: The Visual Effects of Batman” (12 min.) handler naturligvis om filmens special-effects. Nogle af modellerne i denne dokumentar tager simpelthen pusten fra én. Og i “Inside The Elfman Studios: The Music of Batman Returns” (11 min.) taler bl.a. Danny Elfman endnu engang om musikken i filmen. Der bliver brugt bidder fra både nye og gamle interviews, som er ganske muntre at sammenligne.

Musikvideoen til Siouxsie and the Banshees herlige “Face to Face” (4 min.) runder pakken af.