Da legetøjsfabrikanten Hasbro annoncerede, at deres brætspilsevergreen “Sænke slagskibe” skulle filmatiseres, blev Jordens rotation formentlig truet af den efterfølgende hovedrysten. For hvordan i alverden kan man klemme et filmmanuskript ud af et plotløst spil, der udelukkende går ud på at placere bitte brikker i små huller? Men selvom “Battleship” på papiret lød som et plat påskud for at sælge flere plastikplader, så er det endelige resultat ikke blot hæderligt, men hamrende underholdende.

Så langt, så kliché. Der er ingen tvivl om, at instruktøren Peter Berg har skelet til adskillige andre sci-fi-eposser om heroiske soldaterkammerater. Hopper er eksempelvis en tro kopi af den unge Kaptajn Kirk i J.J. Abrams’ fænomenale “Star Trek”, og skillelinjen mellem de to films fortællinger er også hårfin. Men selvom “Battleship” er et sammensurium af genkendelige krydderier, er det svært at klage, når ingredienserne er så veldoserede og tilfredsstillende, og når mængden af overflødigt fedt næsten er lig nul. Og så har “Battleship” samtidigt den helt rette kvantitet af et pulver, som Hollywood for ofte lader stå i skabet: Selvironi.

Filmens selvironiske tone er fuldkommen afvæbnende og en enorm force. Selv da den sidste akt begynder at svælge i pladderpatriotisk vås, bevarer filmen sit glimt i øjet, og med én fabelagtig oneliner genvinder Berg vores gunst og lægger fornemt op til et brag af en finale. Samtidigt er Berg gudskelov ikke bange for at være uforudsigelig eller brutal – hovedpersoner lader livet undervejs, og Bergs karakteristiske brug af håndholdt kamera indgyder en uventet, men velkommen realisme. Berg mestrer den svære kunst at skabe følelsen af, at karaktererne vitterligt er i fare, og således højnes spændingsniveauet dramatisk.

Hånden på hjertet: Jeg havde ikke forventet meget fra “Sænke slagskibe: The Movie”. En film baseret på et brætspil? Med sangere og modeller i flere af de bærende hovedroller? Det lugtede ærlig talt langt væk af en kynisk og kommerciel stiløvelse. Men da rulleteksterne rundede af, og lyset gik op i biografsalen, gik der flere minutter, før jeg omsider fik tørret smilet af ansigtet. “Battleship” er bogstaveligt talt en af nyere Hollywood-histories største positive overraskelser.

Præsenteret i 1080p/AVC 2.35:1. “Battleship” er et splinternyt actionbrag, der har kostet én milliard kroner at producere, så alt andet end et fremragende transfer havde været uacceptabelt, og det har vi heldigvis også fået. Detaljerigdommen er forbløffende hele vejen igennem – hvis man pauser undervejs, kan man sikkert tælle, nøjagtig hvor mange dråber der flyver rundt, mens de enorme krigsskibe beskyder hinanden. Selvom filmen er spækket med digitale computereffekter, har billedsiden et dejligt, celluloidagtigt look. Grynniveauet er altid tilpas, og hverken DNR, utilsigtet støj, banding eller edge-enhancement forekommer. Desuden er både kontrasten og farvegengivelsen sublim – Hawaiis grønne nuancer er så appetitlige, at man næsten får lyst til at spise skærmen.

Kvalitetsmæssigt er DTS-HD Master Audio 5.1-lydsporet helt på højde med transferet. Det er et uhyre dynamisk og aggressivt mix, som sætter samtlige højtalere på overarbejde under de mange storstilede actionsekvenser. Panoreringerne er eksemplariske og fuldkommen naturtro, og subwooferen vibrerer som en abe i et bur. Steve Jabolonskys noget rutineprægede, men effektive soundtrack har også masser af slagkraft (især slagtøjet og blæserne lyder fantastisk), og på mirakuløs vis overdøves replikkerne aldrig. Der er også subtile lydeffekter en masse, som er med til at støbe en skøn auditiv atmosfære, der gør indtryk i filmens få stilfærdige scener.

Her er i alt syv minidokumentarer, som tilsammen varer omtrent 68 minutter. Kvaliteten svinger dog – en enkelt dokumentar om brætspillet “Sænke slagskibe” er fuldkommen grinagtig (”vi har alle en emotionel tilknytning til spillet” påstår en af filmens producere gravalvorligt), mens skuespillerne og filmens velformulerede instruktør, Peter Berg, heldigvis er mere begavede og nede på jorden i deres interviews. Derudover er her en ufærdig, alternativ slutning, som ikke er synderligt interessant (de ufærdige computeranimationer er dog uhyre morsomme), samt traileren til et angiveligt forfærdeligt videospil baseret på filmen. Ekstramaterialet præsenteres i 1080p, og man kan også bogmærke ens favoritscener. Desuden medfølger en digital kopi af “Battleship”.

Da legetøjsfabrikanten Hasbro annoncerede, at deres brætspilsevergreen “Sænke slagskibe” skulle filmatiseres, blev Jordens rotation formentlig truet af den efterfølgende hovedrysten. For hvordan i alverden kan man klemme et filmmanuskript ud af et plotløst spil, der udelukkende går ud på at placere bitte brikker i små huller? Men selvom “Battleship” på papiret lød som et plat påskud for at sælge flere plastikplader, så er det endelige resultat ikke blot hæderligt, men hamrende underholdende.

Så langt, så kliché. Der er ingen tvivl om, at instruktøren Peter Berg har skelet til adskillige andre sci-fi-eposser om heroiske soldaterkammerater. Hopper er eksempelvis en tro kopi af den unge Kaptajn Kirk i J.J. Abrams’ fænomenale “Star Trek”, og skillelinjen mellem de to films fortællinger er også hårfin. Men selvom “Battleship” er et sammensurium af genkendelige krydderier, er det svært at klage, når ingredienserne er så veldoserede og tilfredsstillende, og når mængden af overflødigt fedt næsten er lig nul. Og så har “Battleship” samtidigt den helt rette kvantitet af et pulver, som Hollywood for ofte lader stå i skabet: Selvironi.

Filmens selvironiske tone er fuldkommen afvæbnende og en enorm force. Selv da den sidste akt begynder at svælge i pladderpatriotisk vås, bevarer filmen sit glimt i øjet, og med én fabelagtig oneliner genvinder Berg vores gunst og lægger fornemt op til et brag af en finale. Samtidigt er Berg gudskelov ikke bange for at være uforudsigelig eller brutal – hovedpersoner lader livet undervejs, og Bergs karakteristiske brug af håndholdt kamera indgyder en uventet, men velkommen realisme. Berg mestrer den svære kunst at skabe følelsen af, at karaktererne vitterligt er i fare, og således højnes spændingsniveauet dramatisk.