Tilbage i 1978 var der en tv-serie, som hed “Battlestar Galactica”. Seriens eksistens var (ligesom meget andet) en direkte konsekvens af Star Wars’ monumentale succes. I dag er serien bedst kendt for dens mange latterlige robotter, platte humor og ringe effekter. Men serien havde én ubestridelig force: et genialt koncept. Det blev dog hurtigt klart, at seriens skabere ikke havde nogen reel idé om, hvordan deres grundidé bedst kunne udnyttes. Det samme kan ikke siges om producer Ronald Moore og hans slæng, som har benyttet sig af den oprindelige series koncept til at skabe en af de bedste og mest roste serier i nyere tid.

Årstallet er ukendt, og menneskeheden bebor 12 forskellige planeter. Efter årtiers tavshed vender de såkaldte Cylons tilbage – en maskinrace, som menneskeheden i sin tid skabte for at gøre hverdagen lettere, men som gjorde oprør og pludselig forsvandt efter en frygtelig krig. Cylon-racen er vendt tilbage for at udradere deres skabere én gang for alle, og det lykkes dem næsten. Milliarder dør, og de sølle 50.000 overlevende flygter mod den mytiske 13. koloni: vor egen lille blå planet, Jorden. Den lille skibsarmada lider under mangel på føde, væske og brændstof, og de har kun ét eneste militærskib til at beskytte dem fra de forfølgende Cylons: Battlestar Galactica.

Selvom serien foregår i det ydre rum, er her mere drama end science-fiction. Moore arbejdede i årevis med “Star Trek”, og den serie kom sig aldrig rigtig over hans afsked. Som “Battlestar Galactica”s hovedproducer og manuskriptforfatter har han frie tøjler til mere eller mindre at gøre, hvad der passer ham. Han benytter den frihed til at skabe sendefladens mest interessante, rammende og fascinerende skildring af en verden, der i høj grad minder om vores terrorbevidste dagligdag. Selvmordsterrorisme, besættelse og korruption… alle de ting, som nyhederne er fyldt med i øjeblikket, bliver inddraget.

Men serien kan også være underholdende og medrivende uden nødvendigvis at være tankestimulerende på samme tid. Der er masser af spektakulære rumslag, politiske intriger og kærlighedsdrama. Allerede få afsnit inde i denne første, relativt korte sæson føler man sig i enormt godt selskab med seriens persongalleri, der er bredt og velstøbt. Disse personer er ganske almindelige mennesker udsat for ekstraordinært pres, og når de begår fejl eller såres fysisk eller følelsesmæssigt, så er alt ikke okay igen ugen efter.

Skuespillerbesætningen er nærmest ufejlbarlig. Ensemblet bliver anført af to Oscar-nominerede supertalenter i form af Mary McDonnell i rollen som flådens nykronede, uprøvede præsident og en inspirerende Edward James Olmos i rollen som Adama, Galacticas leder. Men hele ensemblet efterlader varige indtryk. Man ærgres, ler og græder vitterligt sammen med disse karakterer. Personerne, dialogen og historierne fremtræder ægte og troværdige.

Seriens visuelle stil er rå, nedtonet og barsk, hvilket må siges at gå perfekt i spænd med dens dystopiske indhold. Kameraet er oftest håndholdt, og det befinder sig tit så tæt på karaktererne og begivenhedernes gang, at det er som at være der selv. Selv de mange special-effects sekvenser i det ydre rum er blevet tilføjet et håndholdt look. Rumskibene er skiftevis i og ude af fokus, vi flyver frem og tilbage sammen med kampflyene under de hektiske rumdueller, og af og til bliver kameraet endda ramt af flyvende brudstykker. Det er unikt, det er effektivt, og det er intet mindre end genialt. Den mageløse belysning giver også serien et stærkt filmisk præg.

Det bedste ved det hele er, at denne mirakuløse første sæson ikke engang når seriens anden og aktuelle tredje sæson til sokkeholderne. For næsten hvert afsnit der går, bliver serien en tand bedre. “Battlestar Galactica” er ikke blot den bedste science-fiction serie i umindelige tider. Dette er en af de bedste tv-serier overhovedet i nyere tid. Og indtil den dag seriens helte og heltinder endelig lokaliserer Jorden og serien runder af, er det svært at forestille sig, at æteren disker op med noget, der kan nå seriens tårnhøje niveau.

VideoPræsenteret i 1.78:1 anamorphic widescreen format. “Battlestar Galactica” bliver skudt på HD-video, så derfor kommer det ikke som den store overraskelse, at disse dvd-transfers er mere eller mindre blottet for alskens snavs og smuds. Billedet er knivskarpt og kontrasten er solid. Her er en smule gryn, men det er en bevidst del af seriens celluloid-agtige look. Farverne varierer meget i fremtoning, lige fra de kølige, blåtonede skibsgange til de frodige, grønne skove, og farverne fremtræder altid lækre og korrekte. Edge-enhancement er der en smule af, men aldrig i et distraherende omfang.

AudioSeriens Emmy-nominerede lydfolk har skabt et unikt lydunivers, der veksler mellem det minimalistiske og det bombastiske. Der er altid aktivitet, og vi taler heldigvis aktivitet domineret af fine, subtile detaljer og ikke et ugennemtænkt sansebombardement. Men naturligvis er der godt gang i den under seriens største scener, og her kommer hele kanalnetværket godt op i omdrejninger. Dialogen er krystalklar, og Bear McCrearys eminente musik kommer også virkelig til sin ret. En lille smule mere bund havde nu klædt de her engelske Dolby Digital 5.1 spor godt.

EkstramaterialeStørstedelen af udgivelsens ekstramateriale befinder sig på dens 5. og sidste disc, hvor der er næsten 50 minutters slettede scener. Her er rigtig mange dejlige guldklumper, inklusiv en scene med superpiloten Starbuck, der beder om en umulig forflytning, og en samtale mellem præsidenten og Adama om et skib, der ønsker at afbryde forbindelsen til flåden. Havde det ikke været for tv-verdenens minutgrænser havde alle disse scener garanteret været at finde i de endelige afsnit.

Disc 1 byder også på en 21 minutter lang featurette med titlen “Battlestar Galactica: The Lowdown”. Den indeholder en masse fine interviews med diverse skuespillere, instruktører og manuskriptforfattere, samt et interessant kig på seriens stil og forskellene mellem den nye og gamle udgave af serien. Dokumentaren er dog tydeligvis produceret samtidig med den nye miniserie fra 2003, som blev lavet et års tid før den første sæson begyndte, og derfor bliver der ikke talt om ret mange af seriens senere elementer.