Verdens kedeligste mandDer nåede immervæk ikke at gå lang tid efter Philip Seymour Hoffmans bemærkelsesværdige fremtræden i den sjuskede “Capote”, før den amerikanske overklasses homoseksuelle romanforfatter Truman Capote, som det i sagens natur handler om, endnu en gang må stå skudsmål i en film. Denne gang hedder bedriften “Berygtet” og rolleindehaveren Toby Jones, men udgangspunktet er for så vidt nøjagtigt det samme.

Og hvorfor så denne pludselige interesse for den amerikanske levebrødsforfatter, der tilbage i halvtredsernes USA var feteret langt ind i den amerikanske overklasse og – hvis man da skal tage filmenes udsagn for gode varer – levede højt på kvindelige high society-bekendtskaber, lystløgne og almen sladder. Svaret på det spørgsmål er ikke så enkelt endda, men bemærkelsesværdigt er det, at begge film peger i samme retning, nemlig mod reportagebogen “Med koldt blod”, som omhandlede de to rovmordere Perry Smith og Richard Hickocks ophold og venten på dødsgangen inden turen i galgen.

Da Truman Capote, der på det tidspunkt i november 1959 er bosiddende i New York, på baggrund af en avisartikel får nys om de to drabsmænds brutale nedslagtning af familien Clutter i et lokalområde i Kansas, drages den koleriske og homoseksuelle skribent mod drabsscenen. Fascinationen opstår dog særligt, da Capote under sine talrige besøg i fængslet med henblik på en kommende bogudgivelse og en dybere forståelse af mordernes tankevirksomhed udvikler amorøse følelser for særligt den ene af de indsatte – Perry. Og det er egentligt også først med denne udvikling, at instruktør og manuskriptforfatter Douglas McGraths mildest talt fejlslagne “Berygtet” opnår den mindste prægnans.

Meget mere er der imidlertid heller ikke at komme efter. Filmen både indledes og afsluttes med en række opdigtede interviews med celebriteterne omkring Capote, bl.a. ageret af Sandra Bullock, Isabella Rossellini og Gwyneth Paltrow. Det virker dog fuldstændigt unødvendigt, og pointen – ud over det dokumentariske islæt- er temmeligt svær at få øje på. Filmens første tre kvarter kunne med andre ord flot og behændigt været sprunget over, for det er først derefter, der kommer den mindste dynamik i stand. De førnævnte skuespillere er tydeligtvis også blot med som kransekagefigurer. Nogen større anpart i opsætningen har de i hvert fald ikke.

Bedst er den allerede nævnte problematik, den blomstrende – men umulige – kærlighedshistorie mellem fangen og den besøgende forfatter. Af velkendte årsager bliver den aldrig mulig, og det er da også netop de undertrykte miners spil, den indestængte kærlighed, som vækker den smule interesse, der måtte være for filmen. Heller ikke skuespillet er videre vellykket. Mens Daniel Craigs version af den dødsdømte Perry Smith er hæderlig, er Toby Jones anderledes enerverende og overspillet som den ekstravagante Truman Capote. Den berygtede forfatter var flamboyant og voluminøs, ja, men overspil er trods alt muligt, og med et organ som en skærebrænder er det lidt af en pinsel at se filmen til ende.

Capote var angiveligt lystløgner af et godt hjerte. Det er i hvert fald det, filmen vil forlede os til at tro. Tematikkerne løgn og sandhed er allestedsnærværende i lidt for tyktmalet grad. Dog er det væsentlige naturligvis kærlighedshistorien, som umiddelbart er eneste interessante indhold. Som helhed er det for nærværende anmelder komplet ubegribeligt, at der spyttes den ene film efter den anden ud om et individ, der om muligt tangerer verdens kedeligste mand – forfatteren Capote. Amerikaneren levede højt på at forarge, på at sladre og tydeligtvis på at gøre sig selv berygtet. Sidste del er tilsyneladende lykkedes til fulde.

Det er filmen til gengæld ikke. Kluntede scener og en ufokuseret fortælling er et langt stykke af vejen mere reglen end undtagelsen. De fleste vil nok gøre sig selv en tjeneste ved at læse den reportagebog, det hele handler om – “Med koldt blod” – frem for at bruge tid på at sluge filmen “Berygtet”.

VideoFilmens skarpe anamorphic widescreen 1.78:1 tager sig strålende ud. Der forekommer dog enkelte tilfælde af edge-enhancement, men ellers er transferet renset for udtværinger og digitale forstyrrelser. Filmens billedside præges desuden af en god farvetemperatur, hvor farverne står stærkt, og en solid kontrast, omend med enkelte udsving. Alt i alt et blændende transfer.

AudioOgså lydsiden står væsentligt stærkere end filmen i sig selv. Således hører de engelsksprogede Dolby Digital 5.1- og DTS-lydspor ligesom billedsiden til udgivelsens stærkeste kort. Lyden kommer godt ud i alle kanaler, og det gavner særligt den stemningsfulde musik. Herudover er dialogen skarp og atmosfæren detaljerig. “Berygtet” er nu ikke en af den slags film, der ligefrem lægger op til de vilde lydeffekter, men alligevel har der da sneget sig enkelte vellykkede lydpanoreringer ind, ligesom effekterne også er distinkte.

EkstramaterialeUdgivelsen består ud over trailere for “Berygtet”, “I’m Not There”, “I Know Who Killed Me”, “Cassandra’s Dream”, “Death at a Funeral” og “Butterfly on a Wheel” af et kommentarspor med instruktør og manuskriptforfatter Douglas McGrath. Herudover rummer den noget fedtfattige udgivelse ikke andet ekstramateriale.