Hvis man har fulgt med i debatsiderne i aviserne de sidste par måneder, har man formodentlig bemærket striden mellem darwinisterne og de der tror på intelligent design. Tilhængerne af intelligent design tror, kort sagt, at verden er blevet skabt af en overordnet intelligens (læs: Gud) og benægter darwinismens evolutionsteori (dvs. at vi stammer fra aberne). Mellem de to lejre er der kold luft og der er da heller ingen mulighed for nogen form for forsoning. Enten stammer mennesket fra aberne eller også gør det ikke. Der gives ingen tredje vej. I den interessante film “Besat” kommer naturvidenskaben og religiøs tro også ud i et opgør, hvori en gylden middelvej, ikke er en mulighed.

Filmen, som er baseret på et virkeligt hændelsesforløb, handler om en ung pige ved navn Emily Rose der efter sigende er blevet besat af en dæmon. Pigen forsøges renset af præsten Fader Moore via en djævleuddrivelse. Ritualet slår dog fejl og pigen dør. Myndighederne beslutter sig for at præsten kan drages til ansvar for dødsfaldet, og da han pure afslår at forhandle, indledes der en retssag mod ham. Den katolske kirke er helst fri for omtalen og betaler en højt profileret advokat til at få retssagen overstået så stilfærdigt som muligt. Advokaten Erin Burner er ikke troende og tror da slet ikke på dæmoner og den slags, men bliver alligevel nødt til at argumentere for Fader Moores udlægning af sagens kendsgerninger.

“Besat” bliver fortalt med udgangspunkt i retssagen. Efterhånden som handlingen skrider frem hører vi de forskellige udlægninger af hvad der er sket og ser, via flashbacks, Emily Roses historie. Hun er en ung velfungerende studine fra en god familie, der pludselig bliver plaget af voldsomme anfald. Hun ser sine venner blive forvandlet til djævle, holder op med at spise, taler fremmede sprog og forfalder mere og mere. Lægerne forsøger med en medicinsk behandling, men da den slår fejl, tilkalder familien Fader Moore, der er overbevist om at hun er besat og standser medicinbehandlingen for i stedet at forsøge en åndelig renselse.

Hvordan skal man dømme i sådan en sag? Der er kun to muligheder: Hvis man afviser enhver mulighed for at Emily kunne være besat, har Fader Moore indirekte slået hende ihjel og bør straffes. Hvis man derimod åbner op for muligheden af at hans udlægning af sagen kunne være korrekt, så er der rimelig tvivl og han bør frifindes. Der er ingen middelvej. Juraen bliver en trossag.

Det spændende ved “Besat” er bl.a. at den ikke forfalder til en specifik udlægning, men lader døren stå på klem for begge mulige fortolkninger af sagen. Der er ingen tvivl om hvorvidt Fader Moore er et anstændigt menneske. Spørgsmålet er om vi kan tro på ham eller ej. Gennem historien følger vi Emilys gradvise sammenbrud gennem nogle foruroligende billeder. Her er filmens tilbageholdende form dog dens svaghed. I modsætning til film som “Exorcisten”, der fuldt ud accepterer dæmoner, kan “Besat” ikke bruge helt så skræmmende midler. Det medfører at gysene bliver langt mindre effektive. “Besat” fungerer mere som et retssagsdrama end som horrorfilm. Desuden betyder filmens åbne syn på begivenhederne, at pointerne og udviklingerne bliver mere spredte og uklare.