Kedsomhed og knalderi på kirkegården

Selv en from kvinde kan kede sig. I “Bjerget” er en jødisk kvinde træt af tilværelsen som hjemmegående husmor ved foden af Olivenbjerget i Jerusalem. Alt er åndeligt og religiøst i de store religioners by. Men hun har kødelige længsler. Det er der bare ikke nogen, der tager sig af. Mindst af alle hendes mand. Gåture på den nærliggende kirkegård er efterhånden hendes eneste adspredelse fra børneflokken. Ikke så spændende. Indtil den aften, hun opdager en sexseance på en gravplads.

“Bjerget” ligner en fortælling om en familie. Men i virkeligheden handler det om ensomhed og isolation. Ingen kalder nogensinde hovedpersonen ved navn. Så lidt fylder hendes eksistens i andres bevidsthed. Hun føler sig fanget i sin begivenhedsløse tilværelse. Dagene går med bønner og børnepasning. Hendes mand er sjældent hjemme. Han påtager sig hele tiden flere og flere altruistiske arbejdsopgaver. Underviser fanger i fængslet og den slags. Imens lader han sin familie, og især sin kone, i stikken. Men kan man være en god troende, hvis man beder ham om at glemme de nødlidende og knalde noget mere i stedet?

Den går nok ikke. Hun skubber i stedet deres to enkeltsenge sammen. Men forgæves. Når han endelig er hjemme, bliver han dårlig bare ved tanken om sex. Så kvinden må tage til takke med en smøg og en gåtur på kirkegården, hvor gravpladserne ligger som små, marmor-hvide plateauer langs Olivenbjergets skråning. Det er en usædvanligt stemningsfuld kulisse. En aften er der pludselig noget, der rører sig på en af de små gravpladser: En mand og en kvinde. Sex. Den jødiske kvinde stikker af. Men hun vender tilbage aftenen efter.

Det viser sig, at der er et rend af alfonser, ludere og kunder om natten. Men kvinden kaster sig ikke ud i seksuelle eskapader. Hun er alt for fastlåst i sin tilværelse til den slags. I stedet begynder hun at gøre noget af det mest husmoder-agtige, der kan tænkes: Hun serverer en gryderet for sammenrendet. Hver aften. Så sætter hun sig et stykke væk, ryger en smøg og lytter til nattens begivenheder. Den stille frustration vokser tydeligt dag for dag. Ingen ænser det. På overfladen er dramatikken til at overse, men alligevel opbygger der sig en spænding. Det må ende galt.

Den slags ekstrem ensomhed og isolation ender ofte med en voldelig udladning. Tænk bare på Travis Bickle i “Taxi Driver”. God’s lonely man. Det var også ludere og alfonser, der satte sving i Vietnam-veteranens vrangbilleder. I “Bjerget” er den jødiske kvinde en slags feministisk variant af den ensomme, plagede Bickle. Og heller ikke her kan Gud sige sig fri for ansvar. Isoleret og frarøvet sin stemme af religiøst snerperi og gammeldags familiestrukturer. Ligesom taxi driveren griber hun til yderligheder for at blive hørt. “Bjerget” er meget stille, langsom og begivenhedsfattig. Ligesom sin hovedkarakters liv. Men de sidste sceners chok indfrier den langmodige opbygning.