Bora Bora

InstruktionHans Fabian Wullenweber

MedvirkendeSarah-Sofie Boussnina, Janus Dissing Rathke, Mette Gregersen, Iben Dorner, Jimmy Jørgensen, Johan Philip Asbæk, Christian Grønvall, Malene Nielsen, Claus Riis Østergaard, Nastja Arcel, Thomas Chaanhing, Rasmus Lind Rubin, Ole Boisen, Adnan Al-Adhami, Emma Ibsen-Bjerget

Længde76 min

GenreRomantik

IMDbVis på IMDb

I biografen01/09/2011


Anmeldelse

Bora Bora

2 6
Muzak i lange baner

Det kan næppe være uden en vis ængstelighed, at man sender Hans Fabian Wullenwebers “Bora Bora” ud i biograferne, for det er ikke så længe siden, at Simon Stahos dyre ungdomsmusical “Magi i luften” kommercielt faldt til jorden med sådan et brag, at kritikken pludselig haglede ned over filmbranchens økonomiske støtteordning.

Nu er man så klar med den næste af slagsen, og det er da bestemt heller ikke, fordi ambitionerne fejler noget i denne omgang. Faktisk ønsker “Bora Bora” både at være en kærlighedsfortælling, en actionfilm, en musical samt en omgang socialrealisme af en slags. Hvis man tager en tidstypisk 70’er-ungdomsfilm og fylder den med noget “High School Musical”-mentalitet, har man en god ide om, hvilket slags univers vi befinder os i.

Filmen følger den usikre teenager Mia, der umiddelbart har alt det, man kunne ønske sig, men som ikke desto mindre føler sig frustreret og klemt af sin dominerende mor. Efter et skænderi løber Mia hjemmefra, men hun møder dog hurtigt forelskelsen i form af den jævnaldrende Zack, der tilhører en gruppe af unge lommetyve. De arbejder alle på at skrabe nok penge sammen til at købe deres eget hus frit fra forældre og voksenverdens krav, og Mia bliver hurtigt fascineret af den oprørske verden. Men under overfladen truer nogle interne opgør i den ellers så harmoniske gruppe med at bryde ud.

Hans Fabian Wullenweber har tidligere stået bag så forskellige sager som gyseren “Cecilie” og ikke mindst børnefilmen “Klaretøsen”, der faktisk blev et så stort hit, at den endte med at blive genindspillet i USA. Han er efter alt at dømme en mand, der vil en helt masse forskelligt, men det er tilsyneladende også de selvsamme ambitioner, der har gjort “Bora Bora” til en så skizofren og til tider decideret bizar oplevelse, som den er blevet. Ideen om at kombinere nogle klassiske ungdomsproblemstillinger med et musical-univers er der bestemt intet i vejen med, men i dette tilfælde er der gået så mange ting galt under udførelsen, at man dårligt ved, hvor man skal begynde.

De indledende scener i Mias hjem er såmænd hæderlige nok, men eftersom vi ikke får forklaret baggrunden for Mia og moderens skænderi, virker de noget umotiverede, og moderen tager Mias efterfølgende flugt forbløffende roligt. Banden, som Mia kommer til at tilhøre, ligner da heller ikke just nogen, der lider nød. I stedet render de rundt med enorme mængder af gele i håret og utallige farvestrålende kostumer på kroppen – her gik jeg ellers naivt og troede, at det var bedst, hvis lommetyve ikke vakte opmærksomhed. Til gengæld kan de både løbe hurtigt og lave vilde parkour-stunts, hvilket man øjensynligt kan lære på en eftermiddag. Plottet er i det hele taget proppet med så mange halv-udførte ideer, at man indimellem næsten har følelsen af, at man overværer en trailer for den rigtige film. Oven i hatten så er manuskriptet fyldt med kikset dialog, hvori der indsættes besynderlige engelske udtryk samt et ordvalg, der ofte ringer fuldstændig falskt. Jeg er ret sikker på, at hjemmeløse gadedrenges ordforråd ikke indeholder udtryk som ”Vi er top-motiverede!”

Værre end alt dette er det dog, at filmen først og fremmest falder igennem som musical ved ikke få integreret musiknumrene ordentligt i handlingen. I film som “West Side Story” virker musik og dans som en naturlig del af filmsproget, men her fremstår det mere som fremmedartede MTV-videoer, der er indsat ved en fejl. Dertil skal så lægges, at musikken er af den lidenskabsløse anonyme slags og mest af alt virker som en stor endeløs ladning af elevatormusik, som man lykkeligt har glemt, så snart man har forladt biografen. Bevares, der er enkelte gode takter i “Bora Bora”, og København udgør da også en flot kulisse til begivenhederne, men som musical er filmen meget tæt på det totalt tonedøve.


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

15-årige Mia er på kant med alle. Det går skidt i skolen, og hendes mor er konstant efter hende. Mia har kun fred, når hun løber – det er hun til gengæld rigtig god til. På Strøget møder Mia den 16-årige Zack, som tilhører en gruppe unge, der lever af lommetyveri og desuden samler penge ind til at skabe deres eget sted – et sted uden voksne. Mia slutter sig til dem, men friheden og glæden i gruppen og forelskelsen i Zack er konstant under pres på grund af interne intriger og politiets jagt på dem. Mia må gøre op med sig selv, om hun vil blive ved med at løbe fra sine problemer eller se dem i øjnene og gøre noget ved dem.