Cassandra’s Dream
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 12. jun 2008 | Af: kaduffo | Set på DVD
De er hinandens diametrale modsætninger, og mens Terry er solidt forankret i sin moral og troen på det gode i ethvert menneske, er Ian omvendt afstumpet og følelseskold over for sine medmenneskers nedture. Han er igangsætteren, som – på andres bekostning vel at mærke – forsøger at skabe profit på hotelinvesteringer og plejer sit renomme ved at danne par med fashionable og attraktive kærester. Derfor bliver den uinteressante servitrice fra faderens restauration da også hurtigt og uden nærmere overvejelser erstattet af modellen og teaterskuespillerinden Angela Stark, selv om hun tydeligvis ikke er den trofaste type og i øvrigt også kun tiltrækkes af Ian på grund af de materielle goder, han øjensynligt kan tilbyde hende. Ligesom de amatørskuespil, hun selv medvirker i hver eneste aften, skal den forestilling dog vise sig at være forloren og opsat.
Og Howard dukker derfor op på scenen for at skubbe handlingen i gang. At låne penge fra ham er nemlig ikke uden forbehold, og den noget-for-noget-politik kræver, at brødrene i fællesskab sørger for, at en af onklens konkurrenter skaffes af vejen. Med Howard leveres filmens absolut bedste præstation i en veloplagt Tom Wilkinson, mens også Sally Hawkins i Terrys opofrende kæreste Kate fascinerer. Ellers er der langt mellem snapsene, og særligt hovedrolleindehaverne Colin Farrell og Ewan McGregor synes tynget af filmens teatralske sprogbrug. De er skygger af sig selv.
Karaktererne er uinteressante og usympatiske, og derfor keres man aldrig om deres videre velbefindende. “Cassandra’s Dream” viser derfor en Woody Allen langt fra sit vanlige touch. Der er ganske vist – som altid – finurlige øjeblikke og skarpslebne pointer at finde i materien, men overordnet set har filmen ikke meget at byde på. Mange detaljer virker umotiverede, og det er afgørende for fortællingens videre fremdrift, når for eksempel motivationen for, at netop de to brødre skal slå onklens konkurrent ihjel, mangler, og fortællingen i det hele taget flere steder ikke følges ordentligt til dørs. Instruktørens agenda blegner derfor i et sjusket udført håndværk, men kunne formodentligt have stået distancen med en længere forberedelsestid.
Woody Allen hører til blandt de allermest produktive filminstruktører, men en del tyder med “Cassandra’s Dream” alligevel på, at det også kan gå for stærkt på samlebåndet. Således er nyeste film langt fra storformen og i øvrigt blottet for den væsentlighed og prægnans, som ellers er styrende for hans film. Blandt birollerne findes enkelte stærke skuespilpræstationer, som ellers drukner i filmens fortærskede og forlorne univers. Derudover har der kun været plads til få velanrettede indspark, og det er ikke nok, når man kender til ekvilibristens fabelagtige kunnen.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet