Cassandra's Dream

InstruktionWoody Allen

MedvirkendeColin Farrell, Ewan McGregor, Hayley Atwell, Tom Wilkinson, Sally Hawkins, John Benfield, Philip Davis

Længde108 min

GenreDrama, Drama

IMDbVis på IMDb

I biografen04/01/2008


Anmeldelse

Cassandra’s Dream

3 6
Som brødre vi deleAmerikansk films mest neurotiske filmhåndværker, Woody Allen, er som altid produktiv og har de senere år kastet sig kærligt over krimigenren med de forholdsvist vellykkede “Match Point” og “Scoop”, hvorover stjernefrøet Scarlett Johansson har formået at kaste sin glans. Desværre er hun ikke med i den efterfølgende “Cassandra’s Dream”, som genremæssigt ellers ligger i lige forlængelse af de to allerede nævnte.
Filmens titel henviser henkastet til navnet på den væddeløbshund, som sejrer og indirekte gør det muligt for de to brødre Ian og Terry, i en blanding af vanvare og for at finde et pusterum fra hverdagens trummerum, at købe en lystbåd. Men det bliver samtidig bådens navn, selv om det indkøb imidlertid skal vise at være et påklistret og unødvendigt forsøg på at give filmen en ramme. Handlingen er nemlig i primær grad tilpasset landjorden, hvorpå de to hovedaktører kæmper deres slag med kærligheden, karrieren og ikke mindst de knaster, som kan give den skrantende økonomi et opsving.

De er hinandens diametrale modsætninger, og mens Terry er solidt forankret i sin moral og troen på det gode i ethvert menneske, er Ian omvendt afstumpet og følelseskold over for sine medmenneskers nedture. Han er igangsætteren, som – på andres bekostning vel at mærke – forsøger at skabe profit på hotelinvesteringer og plejer sit renomme ved at danne par med fashionable og attraktive kærester. Derfor bliver den uinteressante servitrice fra faderens restauration da også hurtigt og uden nærmere overvejelser erstattet af modellen og teaterskuespillerinden Angela Stark, selv om hun tydeligvis ikke er den trofaste type og i øvrigt også kun tiltrækkes af Ian på grund af de materielle goder, han øjensynligt kan tilbyde hende. Ligesom de amatørskuespil, hun selv medvirker i hver eneste aften, skal den forestilling dog vise sig at være forloren og opsat.

Både penge og biler er nemlig kun til låns fra brorens arbejde som mekaniker og evner som gambler. Og den falskhed, Ian opbygger omkring sig, understreges endvidere af de medvirkendes ofte voldsomme gestikulationer og unaturligt klingende replikker. Woody Allens pointe med det teatralske islæt er i hvert fald ikke til at misforstå. Undervejs vender lykken imidlertid for Terry og derved også for Ian, der ikke længere kan trække på brorens goodwill, slet ikke da denne – efter for mange buler i en kundes Jaguar – bliver fyret fra jobbet som mekaniker og desuden begynder at tabe penge. Krisen begynder at kradse, jobbet på faderens gæstgiveri hænger Ian ud af halsen, og løsningen synes derfor for begge at være at hente assistance fra den stinkende rige onkel Howard, som er plastikkirurg – igen er det forlorne et tema – for de kendte i Hollywood.

Og Howard dukker derfor op på scenen for at skubbe handlingen i gang. At låne penge fra ham er nemlig ikke uden forbehold, og den noget-for-noget-politik kræver, at brødrene i fællesskab sørger for, at en af onklens konkurrenter skaffes af vejen. Med Howard leveres filmens absolut bedste præstation i en veloplagt Tom Wilkinson, mens også Sally Hawkins i Terrys opofrende kæreste Kate fascinerer. Ellers er der langt mellem snapsene, og særligt hovedrolleindehaverne Colin Farrell og Ewan McGregor synes tynget af filmens teatralske sprogbrug. De er skygger af sig selv.

Med mordet som løsning på kvalerne kastes Ian og Terry ud i en turbulent virak, hvor moraler og dilemmaer sammen med mulige drabsmetoder gennemgås i et væk. Særligt Terry pines af den forestående udåd, mens alt andet end netop det plager den styrende storebror. Ethvert valg har konsekvenser, og det til trods for, at familiens værdier kommer forud for alt andet – som også onkel Howard messer det. Det synes i hvert fald at være instruktørens åbenlyse budskab, men det drukner desværre i et inferno af ligegyldighed, for dramaet, der her udspilles, bliver aldrig nærværende eller for den sags skyld overhovedet væsentligt.

Karaktererne er uinteressante og usympatiske, og derfor keres man aldrig om deres videre velbefindende. “Cassandra’s Dream” viser derfor en Woody Allen langt fra sit vanlige touch. Der er ganske vist – som altid – finurlige øjeblikke og skarpslebne pointer at finde i materien, men overordnet set har filmen ikke meget at byde på. Mange detaljer virker umotiverede, og det er afgørende for fortællingens videre fremdrift, når for eksempel motivationen for, at netop de to brødre skal slå onklens konkurrent ihjel, mangler, og fortællingen i det hele taget flere steder ikke følges ordentligt til dørs. Instruktørens agenda blegner derfor i et sjusket udført håndværk, men kunne formodentligt have stået distancen med en længere forberedelsestid.

Video”Cassandra’s Dream” præsenteres i det jævnt gode anamorphic widescreen 1.85:1-format, som ikke er uden ridser i lakken. Billedet står forholdsvist skarpt, men digitale forstyrrelser samt edge-enhancement i de lysere scener fornægter sig ikke undervejs, ligesom udgivelsen også skifter lag midt i en scene. Desuden præges både kontrast og farvetemperatur i mindre grad af udsving, men derudover er der ikke eksempler på blødhed, udtværinger eller andre former for misdannelser.
AudioPå lydsiden forekommer det engelsksprogede Dolby Digital 5.1-lydspor, som fortrinsvis er et anliggende for fronthøjtalerne. Dialogen er generelt tydelig, om end den i enkelte passager virker en kende mudret, men overstyringer er der til gengæld ingen af. Derudover flyder underlægningsmusikken godt ud, mens atmosfæren er anderledes beskeden og savner dynamik. Men nu er “Cassandra’s Dream” heller ikke en type film, der lægger op til de store auditive armsving.
EkstramaterialeUd over en enkelt trailer for filmen er der ikke ekstramateriale på denne udgivelse.

Woody Allen hører til blandt de allermest produktive filminstruktører, men en del tyder med “Cassandra’s Dream” alligevel på, at det også kan gå for stærkt på samlebåndet. Således er nyeste film langt fra storformen og i øvrigt blottet for den væsentlighed og prægnans, som ellers er styrende for hans film. Blandt birollerne findes enkelte stærke skuespilpræstationer, som ellers drukner i filmens fortærskede og forlorne univers. Derudover har der kun været plads til få velanrettede indspark, og det er ikke nok, når man kender til ekvilibristens fabelagtige kunnen.

Cassandra’s Dream

4 6
Velspillet skabelon-drama’Cassandra’s Dream’ er navnet på en båd, men det er den mentale bølgegang mellem to brødre på kant, der er omdrejningspunktet i Woody Allens seneste film. Tematisk befinder “Cassandra’s Dream” sig tæt på den foregående og ikke mindst fremragende “Match Point” uden dog helt at nå samme højde.
Terry er en heldig mand. Han vinder både i poker og hundevæddeløb. Broderen Ian håber på at blive lige så heldig; han vil dog investere sine sparepenge i hoteller i Californien. Til daglig henslæber de deres liv som henholdsvis mekaniker, der reparerer rige menneskers store biler, og i faderens fallerede restaurant som tjener. De drømmer begge om et liv i sus og dus og har et tæt og ærligt kammeratskab. Sammen investerer de i en ældre båd, som de sætter i stand og opkalder efter en heldig hund fra et væddeløb; Cassandra’s Dream.

Men for at vinde stort må man satse stort, hvilket Terry ikke har noget problem med. Det er dog kun lige indtil han med en uheldig hånd i poker sætter sig selv i gæld for 90.000 pund, som han pludselig skylder nogle ubehagelige fyre. Det er dog ikke værre, end at brødrenes rige onkel Howard, der ellers lever livet som succesfuld plastikkirug, kommer til byen, og han har altid hjulpet familien, når der var pengeproblemer. Denne gang vil onkel Howard da også hellere end gerne hjælpe de to fyre; den ene med gælden og den anden med at investere i hotellerne. Der er bare lige det ene problem, at onkelen denne gang gerne vil have noget til gengæld for sin økonomiske hjælp – han vil have de to brødre til at myrde en mand, der kan sende onkel Howard i fængsel. Terry og Ian ser ikke anden udvej end at gøre som han beder dem om, men hele projektet sætter dem begge i et moralsk dilemma, der tærer hårdt på især den følsomme Terry og truer med at vende hele deres liv på hovedet.

“Cassandra’s Dream” er Woody Allens 39. film, og markerer sammen med “Match Point” et skifte i fortællestil for den lille, generte mand. Tidligere har den dramatiske komik været hans udgangspunkt, men denne gang skærer instruktøren igen komikken fra og vælger at servere et intenst drama. Filmens indhold er rent tematisk interessant, men ellers ganske mondænt; vi har set den her historie før. Det er et ganske gribende drama, men som krimi er det desværre en ren skabelon.

Man skal dog ikke fortvivle af den grund. På trods af den noget ordinære fortælling om brødres sammenhold og moralske skrupler over et mord, er det som så ofte før hos Allen fra skuespillet, man skal finde filmens stjerner frem. Colin Farrell og Ewan McGregor er formidable som henholdsvis Terry og Ian. Der er fra instruktørens side virkelig blevet udnyttet de medvirkendes talenter, såvel i bi- som hovedroller. Især Farrell skinner igennem med en kraftpræstation som den af brødrene, der ikke kan magte mordet, og han giver et indtryk af et menneske i opløsning så gennemgribende, at man tager det med sig et godt stykke hjemad. Det er i samspillet mellem de to brødre, at “Cassandra’s Dream” virkelig finder sin nerve. De to passer eminent sammen, og broderskabet virker ægte og troværdigt.

Det virker næsten som om, Woody Allen har genopfundet sig selv, og det kan vi kun glæde os over. Denne film er ikke så gennemført som “Match Point”, men den har dog alligevel sin berettigelse. Samspillet mellem Farrell og McGregor er portrætteret med finesse og sans for detaljer, og det er det, der gør filmen seværdig. Havde fortællingen blot matchet indsatsen, havde vi haft et brag af en film.


Trailers

Kort om filmen

Da den spillegale mekaniker Terry gambler med sin beskedne indkomst i poker, og på én aften bliver rippet for 90.000 pund, står han i gæld til langt over sine snavsede hænder og ingen steder at tørre dem af. Hans bror, Ian, træder til, og sammen forsøger de at udtænke en plan, der først får ben at gå på, da deres rige onkel Howard melder sin ankomst. Brødrene spørger Howard om et midlertidig lån, men Howard er selv endt i en penibel klemme, og har hårdt brug for sine nevøers hjælp. Noget for noget, mener onkelen, der er villig til at give brødrene de penge, Terry skylder, hvis de i tilgift slår den person ihjel, der afpresser Howard.