Catacombs
Udgivet 28. jan 2008 | Af: The Insider | Set på DVD
Tilsyneladende skyldes instruktørernes manglende interesse for deres egne figurer, at de ikke anser deres publikum for at være særlig kløgtigt, hvorfor de har valgt at sigte efter laveste fællesnævner. Instruktørparret Tomm Coker og David Elliots mistillid til publikums intelligens bekræftes, da en af fortællingens hovedpersoner gentager hele filmens åbningstekst omtrent 15 minutter efter, den i sin tid blev vist. Teksten fastslår, at der findes flere hundrede kilometers gravkamre under Paris’ romantiske overflade, hvor en masse franske ungkarle og tøser fester og ser ud til at have det lige så sjovt, som Naser Khader havde det under sidste års valgdebatter.
En sjælden gang imellem lykkes det dog filmmagerne at skabe en foruroligende stemning i de klaustrofobiske, velkonstruerede kulisser – især via brug af musik, lyd og lys – så man rent faktisk gribes og skælver, men det er dog snarere undtagelsen end reglen. Oftest tyer instruktørerne til forudsigelige chok end veliscenesat uhygge. Og filmens forhåbning om at efterlade seeren med en ikke alt for bitter smag i munden ødelægges totalt af det mest åbenlyse twist i mands minde, der udpensles via en unødvendigt langstrakt montage. Filmens sidste par minutter er dog til en vis grad tilfredsstillende – men formentlig ikke på den måde, som filmens bagmænd havde forestillet sig.
Ligesom filmens talrige dystre katakomber er “Catacombs” en film uden mange lyspunkter. Man kommer aldrig til at interessere sig den mindste snert for personerne, så det kan være bedøvende ligegyldigt, hvor ofte skuespillerne skråler højlydt, eller filmmagerne mønstrer påklistrede chokmomenter – man bliver aldrig for alvor grebet. Dvd’ens transfer er grumset og uskarpt, og de medfølgende lydspor er heller ikke værd at skrive hjem om, så alle andre end genrens mest hårdhudede (og velhavende) fans bør lade skiven blive på butikshylden.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet