Chaos Theory

InstruktionMarcos Siega

MedvirkendeRyan Reynolds, Emily Mortimer, Stuart Townsend, Sarah Chalke, Mike Erwin, Constance Zimmer, Matreya Fedor, Elisabeth Harnois, Chris William Martin, Jovanna Huguet, Christopher Jacot, Alessandro Juliani, Lisa Calder, Ty Olsson, Jocelyne Loewen

Længde87 min

GenreKomedie, Drama, Romantik

IMDbVis på IMDb


Anmeldelse

Chaos Theory

3 6
Når teori møder praksis

“Chaos Theory” er et strålende eksempel på en film, hvor en manuskriptforfatter har haft en ganske god idé, men ikke har kunnet omdanne den til et manus i spillefilmlængde. Det er også et allerhelvedes ordinært familiedrama spækket med klicheer, stereotyper og sentimentale montager, hvor hovedpersonerne skuer trist mod horisonten, mens et eller andet rørstrømsk popnummer kører i baggrunden. Filmmagernes utallige, sædvanligvis skamløse forsøg på at manipulere seeren til at fælde en tåre eller to bliver hurtigt udmattende og ufrivilligt komiske. Og filmens svagheder irriterer især, fordi man under dens hæderlige scener får et kort glimt af, hvor god en film “Chaos Cheory” kunne have været.

Men konceptet er altså udmærket. Frank Allen er en forholdsvis ung herre, der skriver alle dagens gøremål ned på en lille notesblok, som han tager med sig overalt. Den lettere neurotiske mand følger altid sit skema til punkt og prikke, men da hans elskværdige kone, Susan, ved et uheld forsinker Frank til et af hans seminarer (han underviser sjovt nok i effektivt tidsforbrug), bliver han tvunget til at improvisere, og en kædereaktion sættes i gang, der får uanede konsekvenser for Frank, Susan, deres datter Jesse og flere af gruppens bekendte. Der er tilsyneladende lagt i kakkelovnen til et muntert, eksistentielt komediedrama om vigtigheden i indimellem at blæse på samfundets restriktive tærskler og bare leve livet.

Men efter en lovende begyndelse udvikler “Chaos Theory” sig hurtigt til et traditionelt og banalt melodrama, der ligesom en slidt flipflapper folder sig ud helt som ventet. Undervejs præsenteres Frank dog for nogle interessante problemstillinger, der tvinger ham til at revurdere sin karriere, sin fremtid og sin rolle som både ægtefælle og far. “Chaos Theory” har nogle fine humoristiske indslag, som især rammer plet på grund af en veloplagt Ryan Reynolds i hovedrollen, men det er de perioder, hvor filmen spekulerer over midtvejskrisens væsen, at den er bedst.

Franks rejse tager dog nogle kedelige drejninger, og der går ikke længe, før Frank og Co. begynder at døje med trivielle dilemmaer såsom misforstået flirt i stedet for interessante identitetskriser. Til sidst glemmer man helt, at Frank overhovedet blev slået ud af sin særprægede døgnrytme til at begynde med. “Chaos Theory” er dog langtfra forfærdelig – bare utrolig uambitiøs. Men filmens største trumfkort er ensemblet. Ryan Reynolds beviser, at han har formatet til at levere dybfølte præstationer gennemsyret af både humor og rammende alvor. Han er eksempelvis vidunderligt gakket og akavet i starten, men tjek lige hans tårevældede reaktion, da en doktor giver ham en særligt ubehagelig nyhed omkring filmens midtpunkt – en god scene, der desværre ikke tvinger filmen op på benene igen.

En kæk Stuart Townsend er herlig som Fransk bedste ven, og den immervæk fantastiske Emily Mortimer gør underværker med manuskriptets absolut sværeste rolle, Susan – en intelligent og standhaftig kvinde, der begår én fatal, ukarakteristisk fejltagelse, hvorefter manuskriptforfatter Daniel Taplitz nærmest bare reducerer hende til en omvandrende blåstempling af alle Franks senere, usømmelige gerninger. At Susan nærmest må trygle om tilgivelse, hvorimod Frank bare kan te sig, som han vil uden mærkbare konsekvenser, virker ikke blot chauvinistisk, det er også plat. Hvor den såkaldte kaosteori er uhyre kompleks og fascinerende, er filmen navngivet efter hypotesen derimod simpel og forglemmelig.

Video

Præsenteret i 2.40:1 anamorphic widescreen-format. Hverken edge-enhancement, støj eller snavs dukker nogensinde op. Mange af nattescenerne fremstår desværre en smule slørede og nærmest mudrede, og til tider har man tilsyneladende skruet kunstigt op for sortniveauet, hvilket suger al dybde ud af billedet. Under dagslysscenerne er kontrasten derimod fin, og transferet er sædvanligvis skarpt. Farverne gengives godt – de er tilpas varme og attraktive, og temperaturen er stabil.

Audio

Diskens Dolby Digital 5.1-mix er kompetent, men også kedeligt. Hver eneste lydeffekt og replik kommer klart igennem, og støj forekommer aldrig. Men baghøjtalerne bliver praktisk talt aldrig brugt, og det samme kan man sige om subwooferen, som kun for alvor benyttes under et kortvarigt tordenvejr. At en film hovedsageligt benytter sig af fronthøjtalerne (faktisk primært centerhøjtaleren) er ikke nødvendigvis et stort minus, men den auditive atmosfære er ordinær, og både musikken og dialogen lyder indimellem flad.

Ekstramateriale

Ud over filmen indeholder dvd’en kun et trailershow med klip fra “Bangkok Dangerous”, “Battle in Seattle”, “Smiley Face” og “Gray Matters”. Ligesom flere af Nordisk Films andre nye udgivelser indeholder skiven ikke engang en menu med kapiteloversigt.

“Chaos Theory” er en rutinepræget feel good-film, som ikke formår at flette sine mange lommefilosofiske moralprædikener ind i en særlig medrivende historie. Filmen har dog enkelte interessante ideer i ærmerne, og hovedrolleindehaver Ryan Reynolds er gudskelov lige så karismatisk og underholdende som altid, og resten af ensemblet er ligeledes veloplagt. Dvd’ens transfer er hæderligt, men lydsporet er middelmådigt, og intet ekstramateriale medfølger, så det er vitterligt kun Reynolds’ mest trofaste fans, der bør overveje at erhverve udgivelsen.


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Få styr på dit liv… ved at splitte det ad. Frank Allen er effektivitetsekspert og planlægger sin dag ned til mindste minut. Han laver lister over sine gøremål. Og lister over sine lister. Men en skønne dag fejler rutinen. Og så slår det klik for Frank… Hvad sker der, når regelrytteren dropper reglerne og sadler op på tilfældighedernes uforudsigelige spil i stedet?