Coffee and Cigarettes
Udgivet 3. feb 2005 | Af: chuck | Set i biografen
Det svageste element i “Coffee and Cigarettes” er “Jack Shows Meg His Teslacoil”, dog tæt forfulgt af den kedelige “Champagne”. I “Jack Shows Meg His Teslacoil” ser vi søskendeparret Jack og Meg White, begge kendt fra det populære punkband The White Stripes, teste en underlig elektronisk maskine, der viser sig ikke at virke. Efter det mislykkede forsøg har de en lille diskussion om, hvad problemet kan skyldes. Ligeså fascinerende som The White Stripes er at lytte til, ligeså kedelige er de at overvære i dette fejlskud fra Jarmusch’ ellers så skarpladte pistol.
Heldigvis er der langt flere elementer, hvor Jarmusch rammer plet, end der er missere. Især “Cousins?” rammer lige i lattermusklen og man må overgive sig til latterkramperne, når Alfred Molina og Steve Coogan folder sig ud. Molina har gennem slægtsforskning fundet ud af, at han er i familie med Coogan – meget langt ude vel at mærke. Coogan deler ikke ligefrem Molinas entusiasme, for nu at underdrive en smule. Coogan vil hellere end gerne slippe af med Molina, som også virker en anelse mentalt forstyrret. Molina vil bare have, at Coogan skal elske ham, nu hvor de er i familie, og det til trods for, at de aldrig har snakket sammen før. Uden at røbe for meget, kan jeg sige, at historien tager nogle uventede drejninger som bidrager til galskaben.
“Coffee and Cigarettes” byder på mange forskellige oplevelser, så hvis den sorte kaffe ikke lige er ens kop the, kan det være cappuccinoen eller latteen falder i bedre jord. Der er noget for enhver smag, men man skal hele menuen igennem, for at få de aromatiske delikatesser, og derfor er helhedsindtrykket ikke i topklasse.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet