Confessions of a Shopaholic

InstruktionP.J. Hogan

MedvirkendeIsla Fisher, Hugh Dancy, Krysten Ritter, Joan Cusack, John Goodman, John Lithgow, Kristin Scott Thomas

Længde100 min

GenreKomedie, Romantik

IMDbVis på IMDb

I biografen20/03/2009


Anmeldelse

Confessions of a Shopaholic

3 6
Shop ’til you drop

Om det skyldes tilfældighedernes spil eller guddommeligt forsyn må være op til den enkeltes vurdering, men fakta er imidlertid, at filmverden lige nu er fuld af historier om uansvarlig økonomi, der passer lige ind i tidens krise. Hvor sidste uges “The International” handlede om kyniske bankfolk, er emnet i “Confessions of a Shopaholic” de forbrugere, der handler ind for langt mere, end de har brug for. Kort sagt: Dig og mig.

Filmen tager udgangspunkt i Rebecca Bloomwood, der er enhver tøjsælgers drøm om en kunde: Hun kan ikke gå forbi et udstillingsvindue med tilbudsskilte uden at købe noget og er derved lynhurtigt havnet i bundløs gæld. Det er jo noget skidt, og da hun fyres fra sit skribentjob, trænger krisen først for alvor på.

Hun søger nyt job hos et prestigefyldt modeblad, men der går kludder i kuverterne, og hun ender i stedet hos et søvndyssende pengemagasin. Her sættes hun under synonymet “Pigen med det grønne tørklæde” i sving med en ny serie artikler om investeringer. Det virker ganske vist absurd, at en person med manglende styr på midlerne selv skal rådgive andre, men alligevel – eller måske netop derfor – ender artiklerne med at bliver en stor succes.

“Confessions of a Shopaholic” er baseret på Sophie Kinsellas bestsellere og falder da også lige ind i den stribe af chick-lit-film, vi har set med “Bridget Jones’ dagbog” og “Sex and the City”. Især sidstnævnte er det fristende at skele til, eftersom “Confessions of a Shopaholic” rent faktisk viser de økonomiske konsekvenser, som pigerne burde lide under i betragtning af deres grotesk dyre påklædning. Læren i filmen er naturligvis, at vores hovedpersons købelyst er forkert, men budskabet klinger dog temmelig hyklerisk i betragtning af, at filmen ikke står tilbage for den product placement og overfladedyrkelse, som man finder i “Sex and the City”.

Hvis det moralske standpunkt er tvivlsomt, så kan det samme siges om handlingen, der er så rutinemæssig og uinspireret sat sammen, at man næsten kan sætte ur efter, hvornår de forskellige stadier indtræder. Når filmen alligevel fungerer ganske godt, så skyldes det ikke mindst Isla Fisher, der er et fund i rollen som den købeglade pige. Hun leverer charme nok til, at man ser igennem fingre med plottets værste forudsigeligheder. Derudover suppleres hun af et særdeles kompetent cast med så glimrende navne som John Goodman, Joan Cusack, Kristen Scott Tomas og John Lithgow.

Filmen er produceret af Jerry Bruckheimer, som normalt er mere interesseret i eksploderende biler end i mode, men som plejer at have næse for kassesucceser. Instruktøren er P.J. Hogan, der bl.a. har stået bag den herlige “Muriel’s Wedding”, men som i denne omgang har skruet gevaldigt ned for ambitionerne. I forhold til genren er der ikke meget nyt at hente i denne film, der placerer sig nogenlunde i midten kvalitetsmæssigt, men som ikke desto mindre er underholdende nok, mens den står på. Mest af alt er det dog Isla Fisher, der holder den oven vande. Hun skylder ganske vist alt og alle penge i denne film, men hvis “Confessions of a Shopaholic” trods alt er en relativt fornøjelig oplevelse, så skylder den det først og fremmest sin underholdningsværdi til hende.


Kort om filmen

I lyshavet fra New York Citys glamourøse shopping-boulevarder møder vi den ubekymrede, 25 årige journalist, Rebecca Bloomwood, der blandt sine mange talenter er meget god til at shoppe. Måske endda lidt for god… Hun drømmer om at arbejde på sit yndlingsmodemagasin, men kan ikke rigtigt få foden inden for, indtil hun – ironisk nok – skaffer sig et job som klummeskriver for et finansielt magasin i den samme forlagsgruppe. Her får hun ikke alene professionel succes, men også interesse fra den karismatiske redaktør, Luke Brandon. Men bedst som hendes liv endelig ser ud til at udvikle sig i den rigtige retning, går det op for hende, at hun må rydde op i sin let kaotiske fortid, inden den – i både overført og meget direkte betydning – banker på døren og ødelægger hendes fremtid.