En mesters værk, men langtfra et mesterværkHvis Francis Ford Coppolas “The Cotton Club” havde været bare halvt så spændende som fortællingen om filmens tilblivelse, havde vi haft at gøre med et regulært mesterværk. Manuskriptet blev opdateret på næsten daglig basis, produceren Robert Evans var mistænkt for at have myrdet en af filmens dubiøse sponsorer, og talløse gangstere åndede angiveligt Coppola i nakken under optagelserne, hvorfor han til tider trak sig tilbage til sin trailer og instruerede filmen derfra. Uheldigvis er “The Cotton Club” slet ikke nær så spændende som disse anekdoter. Havde det ikke været for Coppolas unikke evne til at fremtvinge det allerbedste fra sine skuespillere og iscenesætte storladne dramatiske og musikalske sekvenser, havde filmen næppe overlevet dens kølige modtagelse tilbage i 1984.

Hovedrolleindehaver Richard Gere har udtrykt forundring over, hvordan filmen alligevel formåede at fremstå mere eller mindre sammenhængende, eftersom der aldrig eksisterede et komplet manuskript. Det gør filmen uheldigvis heller ikke rigtig. Tværtimod virker “The Cotton Club” som et rodet sammenkog af elementer fra talløse andre gangsterfilm såsom Coppolas egen “The Godfather”-trilogi, der til sammenligning får “The Cotton Club” til at ligne en billig sæbeopera. Persongalleriet er spækket med ligegyldige, omvandrende klicheer, replikkerne er kedelige, og adskillige sideplots løber simpelthen ud i sandet. Det hele kulminerer i et forhastet og stærkt utilfredsstillende klimaks.

Gere spiller jazzmusikeren Dixie Dwyer, som redder den grusomme gangsterboss Dutch Schultz fra et attentatforsøg. Pludselig er Dixie blevet en del af New Yorks ubehagelige gangstermiljø, og mens han prøver at løsrive sig fra sin nye, udspekulerede vennekreds, prøver han samtidig at redde sin bror fra en lignende tilværelse, at få en større karriere inden for showbusiness, at overtale den underskønne sangerinde Vera Cicero til at løbe væk med ham, at… Ja, man bliver næsten forpustet over at skulle holde styr på så mange handlingstråde. Midt i al virvaret gemmer der sig også en historie om en forhåbningsfuld danser, Sandman Williams. Denne beretning kører i en periode sideløbende med fortællingen om Dixie, men synes pludselig at forsvinde, før den lige så pludseligt dukker op til overfladen igen.

Men heldigvis er Coppola for dygtig en filmmager til at lave noget, som er fuldstændig ubrugeligt. Skuespillere som Gere, Nicolas Cage, Diane Lane, Bob Hoskins og Gregory Hines yder alle en brav indsats. Især den dengang 18-årige Lane er superb som den supersexede femme fatale Vera, og Hoskins er exceptionel som gangsterbossen Owney, der ejer Cotton-klubben, som er historiens omdrejningspunkt. Lydsiden er også rig på herlig musik, og filmen vågner for alvor op, når musikerne fatter instrumenterne og går til den for fuld udblæsning. Ærgerligt, at ikke alle filmens scener besidder musikkens utæmmede gejst og energi.

VideoPræsenteret i 1.85:1 anamorphic widescreen format. Farverne er naturtro, om end en anelse matte til tider. Billedet er skarpt, og kontrasten er virkelig god – mændenes mange jakkesæt og New Yorks nattehimmel er nøjagtig lige så sorte, som de bør være. Der er ikke skyggen af edge-enhancement, men i flere af filmens mørke scener er der en del støj og en beskeden mængde udtværing.

AudioDet er forunderligt tydeligt, at stort set alle filmens replikker er blevet eftersynkroniseret. Derfor kommer det ikke som den store overraskelse, at dialogen er krystalklar. Men ofte er dialogen så distinkt og ren, at det snarere virker, som om skuespillerne befinder sig i et studie end på filmens locations. Det engelske Dolby Digital 5.1 lydspor har bestemt sine øjeblikke. Især filmens storladne musiksekvenser er auditivt fornøjelige, hvor baghøjtalerne bidrager med lyden af publikums højlydte jubel, og musikken får lov til at folde sig ud via samtlige kanaler. Subwooferen forbliver tavs igennem størstedelen af filmen, og produktionens mere stilfærdige momenter byder ofte udelukkende på aktivitet fra centerhøjtaleren.

EkstramaterialeDesværre er der intet på discen udover filmen og dens trailer.