Revolution, evolution og desperation

Ud over Paris Hilton og Thomas Blachman er Charles Darwin verdenshistoriens måske mest omdiskuterede og kontroversielle skikkelse. Bølgerne har altid gået højt, når samtalen er faldet på manden, der står bag verdens største idé, og det gør de også den dag i dag. På den ene side står kreationisterne, som ikke forstår eller blot nægter at anerkende legitimiteten af Darwins teorier, og på den anden side står den etablerede forskerstand, som – primært i USA – kæmper for at holde videnskaben fri for kreationisternes lidt for kreative “videnskab.” Fælles for begge parter – og alle os andre – er anerkendelsen af, at Darwin med ét slag ændrede menneskehedens selvopfattelse for altid.

Året er 1851, og Charles Darwin og hans kone Emma har netop mistet deres elskede datter Annie. Årene forinden har Darwin brugt på at indsamle materiale til hans store teori om arternes oprindelse og udvikling. Beviserne ligger klar, men datterens død har ramt Charles så hårdt, at han ikke kan komme i gang med arbejdet. Forholdet til hustruen Emma er blevet en trist, teknisk formalitet, og for at føje spot til skade er Darwins helbred mildest talt skrantende. Andre forskere i hans omgangskreds, som har forstået den fulde betydning af hans revolutionerende teorier, lægger et stort pres på den tøvende Darwin, men alt, hvad han kan tænke på, er sin elskede, afdøde datter.

“Creation” lægger ud med et kort stykke tekst, der forklarer, at vi nu skal til at se historien om, hvordan bogen “Arternes oprindelse” blev til. Det bør man se bort fra, da det i nogen grad er misvisende og skaber forventninger, som filmen ikke indfrier. Historien handler ikke om tilblivelsen af teorierne, nej, den handler mest af alt om Darwins kamp for at komme sig over tabet af datteren Annie. Som altid kan man med fordel lægge forventningerne på hylden, og gør man det, får man sig her en rigtig god filmoplevelse.

Der er ingen tvivl om, at instruktør Jon Amiel har kigget på Peter Weirs fremragende “Master and Commander: Til verdens ende”, da han skulle finde sin hovedrolleindehaver. I denne leverede Paul Bettany et fuldstændig sublimt portræt af den britiske skibskirurg og naturforsker Stephen Maturin, der ligesom Darwin brugte enhver mulighed til at studere verdens dyreliv. Darwin er i “Creation” ikke en nær så stærk karakter, men Paul Bettany gennemfører den ikke desto mindre med usvigelig sikkerhed. Han bakkes op af den normalt så smukke Jennifer Connelly, der besidder rollen som hans snerpede kone. De to har i et af filmens vendepunkter et hjerteskærende skænderi, som på elegant vis opsummerer filmens centrale problemstillinger.

Den afdøde datter Annie har en fremtrædende rolle, da hun ofte dukker op i Darwins fantasi. Hun spilles af debutanten Martha West, der er perfekt i rollen som den glorificerede muse, idet hun er meget svær ikke at holde af. Dog synes hun at have fået lidt for meget plads i filmen. Hun optræder konstant i Darwins drømmesyn – og mareridt – og det bliver hurtigt en lidt for let og udpenslende måde at vise hans indre kamp på. I det hele taget tager filmen sig nogle friheder og fremstiller Darwin med psykotiske anfald, hvilket ikke stemmer helt overens med virkeligheden, men i den kunstneriske friheds navn lader vi det ligge.

Charles Darwin fortjener en helaftensfilm, der opsummerer han liv og levned, men det er ikke den opgave, “Creation” har sat sig for, og forventer man dette, kan man hurtigt blive skuffet. Men som et mindre og mere personligt drama fungerer filmen i store træk rigtig godt, og den leverer en smuk historie om en nærmest helt almindelig mand med helt almindelige problemer. Måske var Annie ikke en nær så vigtig faktor i tilblivelsen af “Arternes oprindelse”, som filmen foreslår. Og måske var hun. “Creation” fortæller ikke den objektive sandhed, men til gengæld en fin og underholdende historie.

Video

Præsenteret i 16:9. Billedet har en rimelig skarphed og nogle fine farver – i det hele taget er det småt med komprimeringsfejlene. Men kontrasten er rent ud sagt helt ad helvede til. De mørkeste skygger svinger mellem det helt sorte og noget grimt, gråt grums. Det dur simpelthen ikke!

Audio

Dolby Digital 5.1. Lydsiden på “Creation” har nogle interessante elementer. Når Darwin enten forsvinder ind i sine drømmesyn eller fortaber sig i naturens sanseoplevelser, summer det af liv i alle højtalere, så man befinder sig midt i mylderet. Også musikken klinger ganske godt, men desværre er dialogen mixet alt for lavt i forhold til de andre elementer, og det må siges at være noget skæmmende for det samlede lydbillede.

Ekstramateriale

Dvd’en indeholder intet ekstramateriale.