Der er umiddelbart langt mellem snapsene indenfor varulve-genren. Som oftest har kræets tilstedeværelse været forbeholdt gamle horror b-film som “The Wolf Man” eller måttet nøjes med at spille andenviolin til fordel for hans mere populære monster-bror, vampyren. Gode varulvefilm er svære at få øje på op gennem filmhistorien, men f.eks. “En amerikansk varulv i London” og “Wolf” har vist, at det er muligt på hver sin måde at fremstille ‘lykantropiske’ fænomener på en spændende, uhyggelig og medrivende facon. Lad mig hurtigt slå fast at “Cursed” langt fra lander i denne kategori, da historien om søskendeparret Ellie (Christina Ricci) og Jimmy (Jesse Eisenberg), der bliver angrebet af en varulv, hverken formår at være skræmmende eller for den sags skyld flot at se på.

Wes Craven, som for mange står som en af den nyere horrorfilms gudfar (manden bag “Nightmare on Elm Street”), har atter slået pjalterne sammen med manuskriptforfatter Kevin Williamson. Duoen formåede i 1996 at give nyt liv til teenage-gyseren med den selvreflekterende og ironiske “Scream”, der samtidig var en ganske effektiv slasherfilm. At de to nu har kastet sig over varulve-temaet, muligvis med den intention at spinde guld atter engang, må siges at have været et ufrugtbart foretagende. For glimtet i øjet udebliver, og samtidig er der ikke skyggen af uhygge i denne “Teen Wolf” møder “Dawson’s Creek”.

Ensemblet er jævnt uinspirerende, men filmens egentlige forbandelse må siges at være dens lettere kluntede manuskript. “Cursed” forsøger at bruge varulvetemaet som en allegori over den undertrykte teenageseksualitet, og det kunne måske også have virket, hvis ikke personerne var så firkantede og karikerede, og det hele ikke endte i en ‘whodunit’ farce. For selvfølgelig forsøger “Cursed” at lege kispus med tilskueren og få os til at gætte med hele vejen om, hvem der er den obligatoriske ulv i fåreklæder. Men dette twist på twist på twist bliver fortærsket i længden, og den sidste halve time af filmen sidder man mest og tænker ‘få det nu bare overstået’.

Ud over at “Cursed” kæmper med et alt for forudsigeligt plot, så skyder den også sig selv i foden rent genremæssigt. Hvis den var tænkt som en horrorfilm, så mislykkes den i hvert fald gevaldigt, da hverken effekter eller stemningsopbygning kan sætte en skræk i livet på selv den mest nervøse gyserentusiast. Men heller ikke hele den popsmarte tounge in cheek strategi, som løftede “Scream” over jævn metervare, bliver aldrig brugt optimalt i dette pubertære spin på varulvegenren. Man kunne have reflekteret selvbevidst over emnet, men i stedet sigter Williamson og Craven efter den laveste fællesnævner ved at bruge platte gags og alt for smagløse oneliners. Indrømmet, dialogen er ganske skarp til tider, og Williamson bør have ros for den humoristiske nerve, som især er tilstede i spillet mellem Jimmy og Ellie. Men hvad hjælper det, at manden ind imellem har sans for komiske punchlines, når filmens ærinde tydeligvis er et helt andet?

Hvad angår effekterne, så har man i høj grad forladt sig på CGI i stedet for make-up, og det er så middelmådigt udført, at man hverken bliver skræmt af monstret eller tillægger det den mindste grad af troværdighed. Computeranimationerne hiver i stedet publikum ud af fantasien, da man ikke kan lade være med at irritere sig over den billige udførsel. Så burde man måske i stedet have brugt antydningens kunst, men denne synes ikke at eksistere i Wes Cravens univers. De varulvekostumer som rent faktisk optræder, er desværre også så kiksede, at man kan spørge sig selv om det virkelig kan være rigtig, at Rick Baker – manden bag de overbevisende special effects på “En amerikansk varulv i London” – har været med til at skabe dem.