Langtfra katastrofal katastrofefilm”Dante’s Peak” fra 1997 er en af den slags stort anlagte spillefilm, der i sin tid solgte godt med billetter, og som blev markedsført til hudløshed, men som i dag sjældent nævnes i andet end filmquizzer og på obskure dvd-omslag. 90’erne serverede en uendelig række kostelige katastrofefilm, og efter at både invasioner fra det ydre rum, meteorregn, skypumper og jordskælv var blevet afbilledet i et tilstrækkeligt omfang, mente Hollywood, det var på tide at portrættere naturens eksplosive vulkaner. “Dante’s Peak” og filmen “Volcano” fik derfor lov til at se dagens lys med blot få måneders mellemrum.

Der er ikke rigtig noget ved “Dante’s Peak”, som får den til at skille sig ud fra mængden, men der er så sandelig blevet produceret langt værre katastrofefilm. Et resumé af handlingen lyder derudover som en opsummering af talrige thrillere. Pierce Brosnan spiller geologen Harry Dalton, som mister sin elskede hustru (og kollega) under et vulkanudbrud i Colombia. Adskillige år senere drager den desillusionerede og ensomme herre til landsbyen Dante’s Peak, hvor flækkens lokale, inaktive vulkan er begyndt at opføre sig en smule underligt. Men hverken byens topper (undtagen den kvindelige borgmester, Rachel) eller Harrys overordnede føler det nødvendigt at informere borgerne om den forestående trussel, fordi de (modsat Harry) ikke er overbeviste om, at den er reel.

Har Harry ret? Får skeptikerne sig en alvorlig lærestreg? Får Rachel og hendes to børn geologen til at genopdage livslysten? Og gør børnene mon et eller andet fuldstændig åndssvagt, så Harry og Rachel bliver nødt til at redde dem og dermed give både filmens stuntkoordinatorer og effektmagere nok at se til? “Dante’s Peak” bugner ikke ligefrem med overraskelser, men hvis man ved nøjagtig, hvad man går ind til, venter der én et par timers glimrende underholdning i selskab med et sortiment af sympatiske karakterer. De dengang revolutionerende effekter holder overraskende godt i dag, og kun få skud afslører filmens alder.

Man kunne sagtens have tilgivet instruktør Roger Donaldson og hans kollegaer for at bruge så mange minutter på at etablere persongalleriet og deres bedårende omgivelser, før helvedet brød løs, hvis de altså havde udnyttet tiden bedre. Men efter blot få minutter i hinandens selskab kaster Harry og Rachel (Linda Hamilton) sig fluks over hinanden som et par ungdommelige teenagere, og deres forhold virker aldrig troværdigt. Visse scener kunne også snildt have været undværet, men der er god kemi mellem karaktererne og skuespillerne, og de ser ud til at have haft det lige så sjovt med at lave filmen, som vi har det med at se den. Brosnan er altid en fornøjelse, og selv børnene gør det godt. “Dante’s Peak” er anonym, men solid underholdning, og ingen af dens skavanker er tilnærmelsesvis katastrofale.

VideoUniversal har tydeligvis passet godt på filmens 10 år gamle negativ. Kontrasten er solid, og de mørke scener virker aldrig mudrede eller utydelige. Gryn og støj findes ikke, og billedet er enormt skarpt. Komprimeringsfejl og udtværing optræder aldrig, og man har heldigvis ikke forsøgt på at skjule skillelinierne imellem realoptagelser og effekter ved at blødgøre billedet. Enkelte dagslysscener plages dog af lidt edge-enhancement, hvor objekter placeret foran lyse baggrunde er omringet af tynde glorier. Ganske få gange synes farvetemperaturen også at svinge en anelse, hvilket enkelte tilfælde af blege og lyserøde hudfarver bekræfter. Men disse fåtallige problemer ændrer ikke på, at udgivelsens HD-transfer er blændende.

AudioSkivens engelske Dolby Digital Plus 5.1 lydspor er glimrende. Kun få sætninger kommer ikke krystalklart igennem, og der er ingen tilfælde af overstyring eller andre former for støj. Under filmens første og forholdsvis stilfærdige halvdel holder baghøjtalerne sig for det meste i ro, men der skabes under alle omstændigheder et nydeligt og stemningsfuldt lydbillede. Under filmens sidste, hæsblæsende time kommer hele kanalnetværket for alvor op i omdrejninger. Her er masser af subtile detaljer samt bombastiske lydeffekter, der går lige i mellemgulvet.

Lydene er så distinkte, at man opsluges af lyddesignernes auditive landskab. Subwooferen mønstrer en solid bund, og det temperamentsfulde score kommer godt til sin ret. Der er flere sekvenser, som er oplagte at smække på, når HD-mediets kapaciteter skal præsenteres. Det eneste egentlige problem med lydsporet er, at enkelte af de højlydte actionscener savner lidt mere diskant. Når Brosnan og co. eksempelvis jages af den frygtindgydende vulkansky, brummer subwooferen på tilfredsstillende vis, men en vis manglende auditiv skarphed forhindrer lyden i at virke helt så nærværende som håbet. Men alt i alt er der tale om et formidabelt mix.

EkstramaterialeKommentarsporet med instruktør Roger Donaldsson og production designer Dennis Washington er interessant, men en anelse tørt, og det er primært filmens tekniske facetter, der diskuteres. Historien og karaktererne bliver der ikke talt meget om, men der er naturligvis heller ikke meget at diskutere på netop den front.

Så er dokumentaren “Getting Close to the Show: The Making of Dante’s Peak” (62 min.) bedre. Det er en fremragende, velproduceret dokumentar, som er spækket med fascinerende interview og optagelser. Folk som Pierce Brosnan, Linda Hamilton, Roger Donaldsson, produceren Gale Anne Hurd og rigtige geologer udtaler sig, og de er alle dejlig oprigtige og enormt informative. Hvis bare alle dokumentarer var lige så fyldestgørende…

Filmens biograftrailer er også inkluderet, og udgivelsen gør det muligt at bogmærke ens yndlingsscener. Alt ekstramaterialet præsenteres i almindelig Standard Definition.