Dark Knight Rises, The

InstruktionChristopher Nolan

MedvirkendeChristian Bale, Anne Hathaway, Tom Hardy, Gary Oldman, Morgan Freeman, Michael Caine, Joseph Gordon-Levitt, Juno Temple, Nestor Carbonell, Marion Cotillard, Josh Pence, Vincent van Ommen, Tom Conti, Matthew Modine, Joey King

Længde165 min

GenreAction, Thriller

IMDbVis på IMDb

I biografen20/07/2012

Anmeldelse

Dark Knight Rises, The

6 6
Mørkets ridder stiger til tops

For fire år siden, efter “The Dark Knight” havde skovlet en milliard dollars ind på verdensplan, blev instruktøren Christopher Nolan – ganske forståeligt – spurgt af Los Angeles Times, om han var interesseret i at lave en tredje Batman-film. Den engelske filmmager svarede nærmest opgivende: ”Hvor mange gode treere kan du nævne?” Og Nolan havde en pointe. Perler som “Ringenes herre: Kongen vender tilbage”, “Toy Story 3” og “The Bourne Ultimatum” er sjældne, hvorimod brølere som “The Matrix Revolutions”, “Spider-Man 3” og, ja, “Batman Forever” nærmest gror på træerne.

Men med “The Dark Knight Rises” har Nolan føjet endnu en svarmulighed til sit eget spørgsmål, for dette er ikke blot en hæderlig (og angiveligt sidste) fortsættelse til “Batman Begins” og “The Dark Knight” – det er den bedste del af en nu færdiggjort trilogi, som hermed har cementeret sin status som en af filmhistoriens mest helstøbte af slagsen. Og det tredje kapitels største triumf er, at den ikke bare i sig selv er en fremragende film, men at “The Dark Knight Rises” på fornem og opfindsom vis – gennem alt fra velvalgte flashbacks til alskens herlige twists – får smeltet alle tre dele sammen til en fabelagtig helhed. Og nej, naturligvis røber vi ikke én eneste af de twists. Men forbered jer på at skulle rokke kæben tilbage på led, når rulleteksterne begynder.

“The Dark Knight Rises” begynder otte år efter “The Dark Knight” og otte år efter, at statsadvokaten Harvey Dent – vansiret og chokeret over sin elskedes død – gik amok og slog en håndfuld mennesker ihjel, før Batman fik standset ham. Men for at forhindre, at den forherligede Dents blodrus fik slukket håbets sagte flamme i fortvivlelsens metropol, Gotham, tog Batman mordene på sin egen kappe. Bruce Wayne lagde derefter sit vanærede alter ego på køl og isolerede sig i sit enorme palæ. Men en ung, idealistisk betjent (spillet af en superb Joseph Gordon-Levitt) og Batmans tro væbner hos politiet, Jim Gordon (den evigt fantastiske Gary Oldman), fornemmer, at noget skummelt er under opsejling, og at byen snart vil få brug for mørkets ridder igen. De har ret.

Truslen mod Gotham forårsages af muskelbundtet Bane – en koldblodig kolos iført en maske, der får ham til at lyde som Darth Vaders grufulde storebror. Han spilles af Tom Hardy, der også brillerede i Nolans “Inception”, og som leverer endnu en af de uhyre intense, kompromisløse præstationer, der allerede er blevet hans varemærke (tjek ham ud i Nicolas Winding Refns “Bronson”). Bane er det første modstykke til Batman, som kan matche flagermusmanden på det fysiske plan, og det bliver for alvor klart i en storslået slåskamp, som får adrenalinen til at koge, sveden til at pible og blodtrykket til at eksplodere. Kun “From Russia With Love” og “The Bourne Ultimatum” leverer slagsmål af samme kaliber.

”Ingen har lavet så stor en film siden stumfilmsæraen” har Nolan selv påstået. Store ord, men det er svært at modsige den selvsikre instruktør, når tusindvis af statister går i flæsket på hinanden omsluttet af enorme, pansrede vogne, flammer og flyvende murbrokker. Nolan er tydeligvis modnet som actioninstruktør – her er ingen spor af den indimellem kaotiske kameraføring, der især plagede “Batman Begins”. Ligeledes er Anne Hathaway modnet som skuespiller. Jeg spekulerede selv over, om den søde, pæne 29-årige ville kunne portrættere en tvetydig, kampklar kvinde som Selina Kyle (bedre kendt som Catwoman – et alias, som aldrig nævnes i filmen), men hun er vidunderligt kryptisk, karismatisk og tilmed totalt troværdig, når hun uddeler tæsk. Og ja, kostumet fungerer sgu.

Men hvis der er noget i “The Dark Knight Rises”, der har større slagkraft end dens action, er det dens rå power på det følelsesmæssige plan. Under filmens sidste akt spiller Nolan på hele følelsesregistret, som var han David Helfgott foran et Steinway. For, jovist, med sine 164 minutter er “The Dark Knight Rises” en smule for lang, og persongalleriet kunne godt have været en anelse mindre, men al kritik går fløjten, når slutningen nærmer sig, og alt går op i en højere enhed på en måde, der knap nok kan beskrives med ord. Hvis dette vitterligt er Nolans sidste Batman-eventyr, så stopper han ikke blot, mens legen er god, men mens hans superheltesaga topper genrens podium.
Video

Præsenteret i 1080p/AVC 2.40:1/1.78:1. En stor del af “The Dark Knight Rises” blev skudt med IMAX-kameraer, som skyder billeder i en uhyre høj opløsning i billedforholdet 1.43:1. Resten af filmen blev optaget på 35mm-celluloid i billedforholdet 2.40:1. Da filmen blev vist i almindelige biografer, var toppen og bunden af IMAX-optagelserne blevet beskåret, således at billedsiden dermed udfyldte biograflærredets 2.40:1-billedramme. Men her på Blu-ray udfylder IMAX-optagelserne hele fladskærmspanelet/lærredet, mens 35mm-skuddene præsenteres i 2.40:1 med sorte streger i top og bund. Man får altså lov til at se en større del af originaloptagelserne, end man gjorde i de danske biografer, og billedforholdet skifter så undervejs (ligesom på BD-udgivelsen af “The Dark Knight”) afhængigt af om scenerne blev skudt på 35mm eller IMAX.

Det lyder potentielt distraherende, men når man ser filmen fra start til slut, bider man praktisk talt aldrig mærke i skiftene. Springene er lidt tydeligere, når man ser en bestemt scene ude af kontekst. De fleste actionscener blev skudt i IMAX, men indimellem dukker der et kort reaktionsskud op, som blev skudt på 35mm, hvorfor man ikke kan undgå at bemærke de sorte streger, som pludseligt dukker op i blot få sekunder. Men hvorom alting er: “The Dark Knight Rises” ser fantastisk ud i HD, og især IMAX-sekvenserne imponerer. Her er detaljerigdommen større end på noget andet transfer, jeg mindes at have set, og skarpheden er simpelthen overvældende. Kontrasten er perfekt, farvegengivelsen ligeså, og hvor 35mm-scenerne bød på en masse edge enhancement på “The Dark Knight”-transferet (man havde tydeligvis gjort et tåbeligt forsøg på at gøre celluloidoptagelserne skarpere på kunstig vis, så de fremstå lige så skarpe som IMAX-klippene), bemærkede jeg ingen glorier her, og hverken utilsigtet støj eller banding forekommer.
Audio

Diskens DTS-HD Master Audio 5.1-mix er lige så iørefaldende, som transferet er iøjefaldende. Det er et uhyre aggressivt lydspor, og et par gange følte jeg måske, at det lige var en tand for aggressivt, og at subwooferen rumlede for højt og dermed overdøvede replikkerne og de andre lydeffekter en smule. Men igennem 99% af “The Dark Knight Rises” er lydsporet simpelthen eminent. Replikkerne er tydelige, og især Banes dybe, skræmmende stemme lyder godt og kommer klokkeklart igennem. Panoreringerne er forbløffende effektive – når Batmans flyvemaskine suser forbi kameraet, føles det nærmest, som om den rumsterer i stuen. Slag, eksplosioner og skud har en vidunderlig, slagkraft, og samtlige kanaler bidrager til en troværdig, detaljeret auditiv atmosfære.

Ekstramateriale

I gamle dage var Christopher Nolan glad for at indtale kommentarspor til sine film. Han gjorde det i forbindelse med dvd-udgivelserne af “Following”, “Memento” og “Insomnia”, men han har ikke gjort det i årevis, og desværre huser denne udgivelse heller ikke noget kommentarspor. Her er ikke engang et superbt video-kommentarspor à la det på BD-udgivelsen af “Batman Begins”. En skam. “The Dark Knight”-skiven var forbløffende fattig på godt ekstramateriale (især når man tager filmens popularitet i betragtning), men gudskelov har Warner Bros. gjort et større nummer ud af lave en solid udgivelse i denne ombæring.

Hvis man har en smartphone, kan man downloade appen “The Dark Knight Rises FX”, og hvis ens telefon og BD-afspiller er tilsluttet det samme netværk, bliver man på telefonen præsenteret for adskillige anekdoter, billeder og korte videoklip, mens filmen kører. Det fungerer egentlig meget godt, men jeg havde ønsket, at man havde klemt alle anekdoterne og billedmaterialet ind i et video-kommentarspor i stedet. “The Batmobile” (59 min.) er en forbavsende lang og ganske fascinerende dokumentar om Batmans berømte bil. Nolan og andre filmmagere som Tim Burton (“Batman”, “Batman Returns”) og Joel Schumacher (“Batman Forever”, “Batman & Robin”) samt et væld af tegnere, skuespillere (bl.a. Adam West!), fans og andet godtfolk udtaler sig om den fiktive bils historie, design osv.

“Ending The Knight” er en længere dokumentar om filmens tilblivelse, som er delt op i 17 små dele, hvorfor man virkelig savner en ‘afspil alle’-funktion. Tilsammen varer de 17 featuretter cirka 111 minutter, og de gransker alt fra filmens stunts og rekvisitter til Hans Zimmers bombastiske musik og brugen af IMAX-kameraer. Dokumentarerne er korte, men også velproducerede og informative, men man savner dog at høre lidt mere om især lydarbejdet på filmen. Derudover er her et enkelt billedgalleri og fire trailere til filmen. Ekstramaterialet præsenteres i 1080p.

“Batman Begins” og “The Dark Knight” var fremragende film, men i min optik overgår “The Dark Knight Rises” begge sine forgængere. “The Dark Knight” havde måske et større intellekt og mere stof til eftertanke, men Nolans tredje, sidste Batman-film har en markant større emotionel pondus. Vi kommer langt længere ind under huden på karaktererne end nogensinde før her i “The Dark Knight Rises”, som derudover er uhyre underholdende og ekstremt vellavet. Filmens betagende billedside ser overvældende godt ud på Blu-ray, og lydsporet er fænomenalt. Lidt mere dybdeborende ekstramateriale om filmens tilblivelse havde været velkomment, men dette er under alle omstændigheder en uundværlig udgivelse af en af årets allerbedste film.

Se også: Filmz TV: Batman-franchisens historie og “The Dark Knight Rises”-interviews

Dark Knight Rises, The

6 6
Mørkets ridder stiger til tops

For fire år siden, efter “The Dark Knight” havde skovlet en milliard dollars ind på verdensplan, blev instruktøren Christopher Nolan – ganske forståeligt – spurgt af Los Angeles Times, om han var interesseret i at lave en tredje Batman-film. Den engelske filmmager svarede nærmest opgivende: ”Hvor mange gode treere kan du nævne?” Og Nolan havde en pointe. Perler som “Ringenes herre: Kongen vender tilbage”, “Toy Story 3” og “The Bourne Ultimatum” er sjældne, hvorimod brølere som “The Matrix Revolutions”, “Spider-Man 3” og, ja, “Batman Forever” nærmest gror på træerne.

Men med “The Dark Knight Rises” har Nolan føjet endnu en svarmulighed til sit eget spørgsmål, for dette er ikke blot en hæderlig (og angiveligt sidste) fortsættelse til “Batman Begins” og “The Dark Knight” – det er den bedste del af en nu færdiggjort trilogi, som hermed har cementeret sin status som en af filmhistoriens mest helstøbte af slagsen. Og det tredje kapitels største triumf er, at den ikke bare i sig selv er en fremragende film, men at “The Dark Knight Rises” på fornem og opfindsom vis – gennem alt fra velvalgte flashbacks til alskens herlige twists – får smeltet alle tre dele sammen til en fabelagtig helhed. Og nej, naturligvis røber vi ikke én eneste af de twists. Men forbered jer på at skulle rokke kæben tilbage på led, når rulleteksterne begynder.

“The Dark Knight Rises” begynder otte år efter “The Dark Knight” og otte år efter, at statsadvokaten Harvey Dent – vansiret og chokeret over sin elskedes død – gik amok og slog en håndfuld mennesker ihjel, før Batman fik standset ham. Men for at forhindre, at den forherligede Dents blodrus fik slukket håbets sagte flamme i fortvivlelsens metropol, Gotham, tog Batman mordene på sin egen kappe. Bruce Wayne lagde derefter sit vanærede alter ego på køl og isolerede sig i sit enorme palæ. Men en ung, idealistisk betjent (spillet af en superb Joseph Gordon-Levitt) og Batmans tro væbner hos politiet, Jim Gordon (den evigt fantastiske Gary Oldman), fornemmer, at noget skummelt er under opsejling, og at byen snart vil få brug for mørkets ridder igen. De har ret.

Truslen mod Gotham forårsages af muskelbundtet Bane – en koldblodig kolos iført en maske, der får ham til at lyde som Darth Vaders grufulde storebror. Han spilles af Tom Hardy, der også brillerede i Nolans “Inception”, og som leverer endnu en af de uhyre intense, kompromisløse præstationer, der allerede er blevet hans varemærke (tjek ham ud i Nicolas Winding Refns “Bronson”). Bane er det første modstykke til Batman, som kan matche flagermusmanden på det fysiske plan, og det bliver for alvor klart i en storslået slåskamp, som trailerne har hentydet til, og som får adrenalinen til at koge, sveden til at pible og blodtrykket til at eksplodere. Kun “From Russia With Love” og “The Bourne Ultimatum” leverer slagsmål af samme kaliber.

”Ingen har lavet så stor en film siden stumfilmsæraen” har Nolan selv påstået. Store ord, men det er svært at modsige den selvsikre instruktør, når tusindvis af statister går i flæsket på hinanden omsluttet af enorme, pansrede vogne, flammer og flyvende murbrokker. Nolan er tydeligvis modnet som actioninstruktør – her er ingen spor af den indimellem kaotiske kameraføring, der især plagede “Batman Begins”. Ligeledes er Anne Hathaway modnet som skuespiller. Jeg spekulerede selv over, om den søde, pæne 29-årige ville kunne portrættere en tvetydig, kampklar kvinde som Selina Kyle (bedre kendt som Catwoman – et alias, som aldrig nævnes i filmen), men hun er vidunderligt kryptisk, karismatisk og tilmed totalt troværdig, når hun uddeler tæsk. Og ja, kostumet fungerer sgu.

Men hvis der er noget i “The Dark Knight Rises”, der har større slagkraft end dens action, er det dens rå power på det følelsesmæssige plan. Under filmens sidste akt spiller Nolan på hele følelsesregistret, som var han David Helfgott foran et Steinway. For, jovist, med sine 164 minutter er “The Dark Knight Rises” en smule for lang, og persongalleriet kunne godt have været en anelse mindre, men al kritik går fløjten, når slutningen nærmer sig, og alt går op i en højere enhed på en måde, der knap nok kan beskrives med ord. Hvis dette vitterligt er Nolans sidste Batman-eventyr, så stopper han ikke blot, mens legen er god, men mens hans superheltesaga topper genrens podium.

Se også: Filmz TV: Batman-franchisens historie og “The Dark Knight Rises”-interviews

Kort om filmen

Det er otte år siden, Batman forsvandt ud i natten og med ét forvandlede sig fra helt til en mand på flugt. Da Batman påtog sig skylden for distriktsadvokaten Harvey Dents død, ofrede han alt for det, han og politikommissær Gordon begge håbede var det fælles bedste. Løgnen virkede for en tid, da alle kriminelle aktiviteter i Gotham City blev knust under vægten af Anti-Crime Dent Act. Men alt ændrer sig med ankomsten af en listig kattelignende tyv med en mystisk agenda. Langt farligere er dog ankomsten af Bane – en maskeret terrorist, hvis skånselsløse planer for Gotham tvinger Bruce ud af hans selvvalgte eksil. Men selv hvis Batman griber kappen og masken igen, er det ikke sikkert, at han kan matche Bane.