Ideen med at overføre de dummeste måder, hvorpå mennesker er kommet af dage rundt omkring på kloden, til det hvide lærred er måske meget god på papiret. Men som film er “The Darwin Awards” ualmindeligt fjollet og ikke særligt morsom.

I hovedrollerne finder vi den forhenværende kriminalassistent Michael Burrows (Joseph Fiennes), der måtte forlade den amerikanske politistyrke takket været sin indgroede skræk for blod, og nu assisterer han så et forsikringsselskab med at kortlægge de mange forsikringssager, hvor personer er kommet af dage på grund af deres egne dumheder. Som sparringspartner har han forsikringsløget Siri Taylor (Winona Ryder), så som udgangspunkt er det prominente kræfter, vi har med at gøre, men desværre mangler den fornødne kemi imellem de to i udtalt grad.

Det er der nu heller ikke så meget at sige til. Selve historien er dybt problematisk og ligner mest af alt en latterliggørelse af de af klodens individer, der har forvoldt fatal skade på sig selv og andre på de dummeste og dumdristigste måder. Latterliggørelse eller blot indskrænket galgenhumor, så giver Michael Burrows og Siri hinanden følgeskab og rejser USA tyndt i jagten på en kortlægning af de forsikringssager, som muligvis kan annulleres som følge af de forsikredes vovemod. For man kan jo ikke udbetale forsikringspenge, hvis det er idiotens egen skyld, vel?

Sideløbende forsøger Burrows at opklare en massemordersag, han aldrig helt har kunnet slippe, selv om han ikke længere er tilknyttet det amerikanske politi. En selvpålagt opgave, han ikke umiddelbart har det store held med, for synet af blod er jo ikke hans stærke side. Undervejs er det temmelig svært at finde et fodfæste i noget som helst, og den historie, der måtte være, drukner i usjove gimmicks og fladpandet lavkomik.

Instruktør Finn Taylor har, formentligt som trækplastre, givet plads til en række cameos, der bl.a. indbefatter Metallica, afdøde Chris Penn og David Arquette. Og selv om de, i modsætning til hovedrolleindehaverne, da leverer habile præstationer, bliver “The Darwin Awards” aldrig nogen seværdig oplevelse. Dertil hersker der for mange fejl og mangler i helheden, ligesom huller i plottet og gedunderlige bommerter skurrer i øjnene.

På fortællingens sidelinje følger i øvrigt en selvbestaltet dokumentarfilmmager, der har sat sig for at lave en film om hovedpersonens liv. Det bliver “The Darwin Awards” bestemt ikke sjovere af. De små enkeltbidder, der beskriver de fuldstændigt idiotiske måder, hvorpå folk er omkommet på, er morsomme i glimt. Men som helhed er filmen en gudjammerlig affære, men holdes da også nede kvalitetsmæssigt af en miserabel dialog og ikke særligt gennemarbejdet billede og lyd.

“The Darwin Awards” er en yderst banal amerikansk produktion, der yder et gensyn med Winona Ryder, men derudover ikke har det mindste at byde på. Søger man underholdning, vil der nok være mere (galgen)humor i at besøge den hjemmeside, som filmen oprindeligt tager udgangspunkt i.

VideoFilmen er produceret i et 1.85:1 anamorphic widescreen format men er ikke desto mindre en blandet landhandel. Der er adskillige eksempler på støv, farvetemperaturen er svingende, og uskarpheder forefindes i flæng. Med det sagt er “The Darwin Awards” tålelig at se på men altså ikke nogen prangende oplevelse.

AudioLyden fremkommer i et engelsksproget Dolby Digital 5.1, hvor primært fronthøjtalerne er i brug, mens bagkanalerne i glimt kommer til deres ret. Alligevel savnes en bedre gennemarbejdet lyd, og det er tydeligt, at flere lydlag kunne have givet filmens univers mere dybde.

EkstramaterialeUd over trailers for “Uskyldige stemmer” og “The Groomsmen” er der intet ekstramateriale at kommer efter. Så “The Darwin Awards” er på alle måder en mager udgivelse.