Helt utrolig

Midtvejskriser, impotens, bedrageri og en dysfunktionel familie i frit fald… Det lyder som en beskrivelse af et af Mike Leighs socialrealistiske dramaer, og det lyder i hvert fald slet ikke som hovedingredienserne i en computeranimeret familiefilm. Men Pixars “De utrolige” er da også både unik og utrolig – det er den virtuose Brad Birds film som regel.

Filmen foregår i en alternativ virkelighed, hvor vaskeægte superhelte lever iblandt os, men hvor kyniske politikere og groteske sagsanlæg har tvunget dem i hi. Ægtefællerne Bob og Helen og deres tre børn, Violet, Dash og Jack-Jack, undertrykker deres superevner i et forsøg på at falde i med lokalbefolkningen. Men Bob har svært ved at give slip på sin fortid som superhelten Mr. Utrolig, så om natten bekæmper han samfundets udskud i det skjulte, alt imens en gammel fjende lægger skumle planer i det fjerne. Der går ikke længe, før hele familien må skrotte hæmningerne og træde i karakter for at redde verden endnu en gang.

“De utrolige” adskiller sig først og fremmest fra de fleste animationsfilm ved ikke at handle om talende husdyr eller legetøj, men om ægte mennesker af kød og blod. Jovist, disse mennesker kan let løfte en folkevogn og forvandle vandpartikler til broer af is, men inderst inde er de nøjagtig lige så skrøbelige som alle os andre. De stresses af arbejdet, de triller tommelfingre i bilkøer, og de klapper ægtefællen på måsen, når de er i godt humør. Det er detaljer som disse, der er med til at gøre filmens utrolige figurer trolige. De er ikke blot heroiske og pokkers charmerende, men også øjeblikkeligt genkendelige for alle, der engang har følt sig knap så super (læs: os alle sammen).

“De utrolige” er afgjort den mest voksenorienterede film i Pixars brogede repertoire. Der er knaster i forældrenes ægteskab, som de mindste næppe vil begribe, men som mange voksne vil kunne sætte sig ind i – ligesom de fleste ældre tilskuere formentlig vil kunne forholde sig til Bob og Helens behov for at gøre op med en dagligdag, der bliver mere og mere rutinepræget. Med sin spilletid på knap to timer er “De utrolige” den klart længste Pixar-film til dato, men det er også den af selskabets film, som har mest på hjerte. Før “De utrolige” eksploderer i et fænomenalt festfyrværkeri af hæsblæsende action, har Bird taget sig så god tid til at etablere sit univers og dets figurer, at actionscenerne bliver ti gange mere gribende, fordi vi føler os så knyttede til personerne.

Alt dette er dog ikke ensbetydende med, at “De utrolige” glemmer at have det sjovt, for Birds perle lammer lattermusklerne gang på gang. Den excentriske dragtdesigner Edna Mode (som Bird selv har besjælet med sin skæppeskønne stemme) er måske Pixars sjoveste karakter til dato – en herlig karikatur af den snarrådige Q fra James Bond-filmene, og Mode er altså blot én af utalrige muntre referencer til spion- og superheltegenrernes klicheer. Skuespillernes stemmer går perfekt i spænd med figurernes udseender, og actionsekvenserne er på højde med dem i Hollywoods bedste live action-blockbusters. Men Birds største bedrift er, at han får os til at grine og græde af og med computergenererede pixels. Bird behersker åbenbart ikke kun det utrolige, men også det umulige.

Video

Præsenteret i 1080p/AVC 2.39:1. Ligesom de fleste computeranimerede spillefilm ser “De utrolige” fuldstændig fantastisk ud på Blu-ray. Billedet er knivskarpt fra start til slut, farvegengivelsen er upåklagelig, kontrasten er solid som cement, ingen digitale forstyrrelser forekommer, og billedet udviser en nærmest tredimensionel dybde. Perfekt er kun et fattigt ord.

Audio

Takket være et sublimt DTS-HD Master Audio 5.1 ES-lydspor lyder “De utrolige” lige så godt, som den ser ud. Randy Thom og Michael Silvers’ Oscar-belønnede lydeffekter gengives med en exceptionel klarhed, og subwooferen giver dem lige nøjagtig den slagkraft, de bør have. Lydsiden er fyldt til randen med pragtfulde panoreringer, og selv under filmens stilfærdige sekvenser er lydbilledet vidunderligt levende og nuanceret. Michael Giacchinos funky score folder sig godt ud – ofte i samtlige højtalere – og replikkerne overdøves aldrig. Et dansk Dolby Digital 5.1 EX-lydspor medfølger også. Det danske lydspor er ikke nær så slagkraftigt som det engelske, men det vil de mindste garanteret være hamrende ligeglade med.

Ekstramateriale

Meget af udgivelsens ekstramateriale fulgte med på dvd-udgivelsen, men Disney har også været så venlige at producere en masse nye godter til denne nye Blu-ray – deriblandt dokumentaren “The Incredibles Revisited” (22 min.), hvori instruktøren Brad Bird og flere af hans kollegaer debatterer filmens tilblivelse. Det er en fremragende dokumentar, som byder på flere spændende og enormt sjove anekdoter, og deltagerne er heldigvis ikke bange for at tale om projektets hurdler – såsom Disneys manglende tillid til projektet. Diskens to kommentarspor fulgte også med på dvd’en – det ene er med Bird og produceren John Walker, mens det andet byder på udtalelser fra en række af filmens animatorer. Deltagernes gejst er smittende, og deres historier er interessante.

“Det glade får” er den glimrende, Oscar-nominerede kortfilm, som blev vist i biffen forinden “De utrolige”, og instruktøren Bud Luckey har indtalt et kommentarspor til den. “Jack-Jack Attack” er en anden fornem kortfilm, som omhandler superheltefamiliens heroiske baby, og Bird og Co. har indspillet et video-kommentarspor til den. Derudover er her to korte videoindslag, der fokuserer på henholdsvis skabelsen af slutteksterne og en morsom hændelse under filmens produktion. Desuden medfølger trailere til et par af Disneys andre film. Det er dog en smule ærgerligt, at den amerikanske Blu-ray indeholder en ekstra disk med endnu mere ekstramateriale, som ikke medfølger på den danske udgivelse. Ekstramaterialet præsenteres i 1080p.

FilmenAt Pixar er et unikt produktionsselskab kan kun få være i tvivl om. Firmaets unikke måde at arbejde på har lagt grobund for række på række af succesfulde film, lige siden deres første kassesucces “Toy Story”. Pixar disker endnu engang op med en lækkerbisken i form af den geniale “De utrolige”. Disney… hvad tænker I dog på?

“De utrolige” er historien om familien Parr, der alle har superheltekræfter. Far Bob og mor Helen er tidligere superhelte, men pga. faren for at blive sagsøgt er alle superhelte nu gået under jorden. Bob finder sig dog ikke godt til rette i sit job som forsikringsmægler og længes efter eventyr. Helen er hjemmegående husmor og de to børn Dash og Violet er problembørn, pga. deres evner. Kun den lille baby Jack-Jack er tilsyneladende normal. Familiens problemer er til at føle på, men nye muligheder åbner sig, da Bob får tilbudt en hemmelig mission af en mystisk organisation.

Det er en helt igennem velfortalt historie, med god balance imellem væg-til-væg action og de mere følelsesmæssige scener. I modsætning til mange andre animerede film, så har “De utrolige” nemlig rigtig meget på hjerte og tager nogen forholdsvis tunge emner op: Bl.a. Helens mistanke om at Bob er hende utro. Godt nok skøjtes der forholdsvis let hen over det, men hvem havde dog nogensinde troet at sådanne et emne skulle blive taget op i en Pixar film. I den henseende er filmen nok mere møntet på de lidt ældre børn. Ligeledes er der periodevist ret intense scener og filmens skurk, Syndrome, er en reel trussel der, som nævnt i filmen, ikke er bange for også at gøre det af med Dash og Violet, hvis de kommer i vejen.

Oveni de mere tunge emner byder filmen også på en lang serie af actionsekvenser, og de er helt klart en af filmens største forcer. Scenerne er velgennemtænkte, veludførte og krydret med en tilpas dosis humor. Det er ikke action udelukkende for actions skyld, der er faktisk en mening med galskaben. Mange af sekvenserne tjener deres helt specifikke formål i henhold til filmens plot. Bl.a. når Dash leger kispus med Syndromes håndlangere, imens han trin for trin lærer sine egne færdigheder at kende. Man kan ikke andet end blive imponeret af den opfindsomhed som filmens skabere og specielt instruktør/forfatter Brad Bird har lagt i disse actionsekvenser.

Filmen foregår i et univers der minder meget om vores egen virkelighed… og så alligevel ikke. Der er naturligvis en tegneserieagtig atmosfære over filmen i kraft af dens superhelte-emne, men også i form af den udformning som filmens verden har: Designet er kraftigt præget af 60’erne og især de tidlige James Bond film. Således er Syndromes hemmelige base som taget ud af f.eks. “Dr. No” eller “You Only Live Twice”. Musikken bærer også en stor del af æren for filmens atmosfære. Soundtracket er skrevet af Michael Giacchino og har ligesom filmen et præg af 60’erne over sig med sine swingagtige sekvenser.

Stemmerne bliver leveret af en række topstjerner fra Hollywood, heriblandt Craig T. Nelson som Bob/Mr. Incredible, Holly Hunter som Helen/Elastigirl og Samuel L. Jackson som Frozone. De spiller alle rigtig godt, men filmens ubetingede stjerner er Jason Lee og Brad Bird. De giver den gas som henholdsvis Mr. Incredibles nemesis Syndrome og den lille men energiske tøjdesigner Edna Mode.

De danske stemmer er acceptable og leveres bl.a. af Thorbjørn Hummel, Sofie Stougaard, Lars Bom og Thure Lindhardt. Stemmerne passer langt hen ad vejen godt til deres amerikanske modstykker. Dog lyder Sofie Stougaard til tider lidt for skinger og Thure Lindhardt magter ikke opgaven. Han lyder for fimset og blegner derfor i forhold til Jason Lee.

På den tekniske side er filmen rigtig flot. For første gang har Pixar lavet en film der udelukkende fokuserer på menneskelige karakterer, hvilket har skabt en række tekniske udfordringer for folkene bag filmen: Alle karakterer har hår der skal bevæge sig realistisk, de skifter tøj (der også skal opføre sig realistisk) adskillige gange i filmen… og hvad med alle statisterne i baggrunden?

Ligeledes skulle de finde en balance i karakterernes udseende mht. realisme. Pixar endte op med en forholdsvis karrikeret version af menneskekroppen, hvilket heldigvis passer rigtig godt til filmens tegneserieagtige atmosfære. Det er en stor mundfuld som Pixar har bidt over, men der er ikke en finger at sætte på slutresultatet.

“De utrolige” er Pixars bedste film til dato og man må håbe de kan opretholde samme kvalitet i fremtiden. Topkarakter!

VideoPå billedsiden er der et smukt Anamorphic Widescreen transfer i 2.39:1 Aspect Ratio. Eftersom det er tale om en digitalt udviklet film, forventer man et fejlfrit transfer og det er også hvad man får. Farvedybden er velbalanceret og der er ingen problemer med de røde dragter som man kunne frygte. Detaljegraden er helt i top og der er ingen kompressionsfejl, edge-enhancment eller lignende der kunne skæmme transferet.

AudioPå lydsiden er der fire lydspor, alle i Dolby Digital 5.1 på dansk, engelsk, norsk og slovensk. Lydsiden af filmen er meget varierende imellem de stille scener og de actionfyldte scener, og lydsporet repræsenterer det godt. Dialogen er ren og tydelig og både surround og subwoofer får noget at bestille i filmens mange actionsekvenser, godt blandet med filmens enestående musik.

EkstramaterialeEkstramaterialet på disk nr. 1 starter med en kort introduktion til filmen af instruktør Brad Bird.

Dernæst er der to kommentarspor, det første med Bird og producer John Walker. De kommer ind på de vigtigste aspekter af filmens tilblivelse, og det er et rigtig godt kommentarspor, uden et kedeligt øjeblik. Den eneste anke er at Bird konstant forsøger at nævne og takke hver enkelt animator, noget han selv nævner er umuligt. I stedet for blot at takke dem samlet en enkelt gang i starten eller slutningen, bruger han en masse tid på at remse navne op. Det er lidt ærgerligt, for speedsnakkeren Brad Bird har uvægerligt meget på hjerte.

Det andet kommentarspor er med animatorerne og det er som følge deraf meget teknisk af natur. Med mindre man virkelig interesserer sig for den slags er det en drøj omgang at komme igennem.

Ekstramaterialet på disk 1 rundes af med en teaser for Pixars kommende “Cars”.

Ekstramaterialet fortsætter på disk 2 med endnu en intro af Brad Bird, denne gang til selve ekstramaterialet. Først og fremmest er der “Jack-Jack Attack”, der er en lille kortfilm der viser babysitteren Karis problemer med Jack-Jack og hans kræfter. Det er en morsom lille film, lavet ud fra scener der ikke kom med i filmen.

Dernæst er der en række slettede scener samt en alternativ åbningssekvens. Ingen af dem er færdiganimerede og de består derfor af animatics eller animerede storyboards. De er meget sjove at se – specielt den alternative åbningssekvens. Her får man et blik ind i hvordan filmen har udviklet sig.

Under punktet “Bag kulisserne” finder man programmet “Skabelsen af de utrolige” på ca. 25 minutter. Programmet tager overordnet fat i produktionen af filmen, og viser bl.a. hvordan Brad Bird kom til Pixar som udenforstående og vendte op og ned på det hele. Rigtigt spændene at se. Dernæst er der “Mere skabelsen af de utrolige” som består af 10 små featurettes, der går mere i dybden med skabelsen af de enkelte elementer. Heldigvis er der en “afspil alle” funktion. “Utrolige bommerter” er en montage af bommerter, bl.a. renderingsfejl og lignende. “Galleri” består af billeder af alle afskygninger og “Publicity” er filmens trailere.

“Strengt fortroligt” indeholder en lille tegnefilm ved navn “Hr. Utrolig og venner”. Filmen er en kort parodi på en tegneserie baseret på Hr. Utrolig og Frozone. Dertil kommer et kommentarspor med Hr. Utrolig og Frozone, med stemmer af Craig T. Nelson og Samuel L. Jackson. “NSA Filerne” indeholder beskrivelser af alle superhelte nævnt i filmen.

Til sidst er der den Oscar-nominerede kortfilm “Det glade får”, originaltitel “Boundin'”, med kommentarspor af filmens skaber Bud Luckey. “Hvem er Bud Luckey?” er et lille making-of program til filmen.