PræsidentmordetFor så vidt er der ikke noget banebrydende nyt ved genren mockumentary – hvis ypperste formål er at underholde i et ironisk og usandfærdigt krydsfelt mellem fiktion og dokumentarisme. Blot har stilarten på det seneste været fremherskende med Morten Hartz Kaplers udnævnelse af statsminister Anders Fogh Rasmussen som ihjelslået bøsse i “AFR” og senest den tilsvarende likvidering af dennes bonkammerat, den 43. amerikanske præsident, George Walker Bush, i “Death of a President”.

Forholdsvis ukendte Gabriel Range er instruktøren, der igennem fiktive interviewsituationer, rekonstruktioner og arkivoptagelser med præsidenten i levende udgave tager et profetisk livtag med denne. “Death of a President” læner sig i vid udstrækning op af den måde, hvorpå senator og præsidentkandidat Robert Kennedy i sin tid, for knap 40 år siden, kom af dage under et vælgermøde i Los Angeles. Tilbage i nutiden er rammerne dog et økonomisk konvent på det luksuriøse Sheraton Hotel i Chicago, hvor Bush er udset til at tale til byens førende erhvervsfolk på datoen 19. oktober 2007.

Den forfejlede politik på både ude- og hjemmebane er dog medvirkende til, at et større antal demonstranter i tilgift er mødt op for at give præsidenten en kærlig og varm modtagelse. Følgerne af terrorangrebet 11. september 2001, krigene som følge af samme i både Afghanistan og Irak, forhøjede oliepriser og dårligere levevilkår for amerikanerne har sat sine tydelige spor. Mange amerikanske bysbørn har lagt deres leder for had, og under tumultagtige scener efter præsidentens tale lykkes det således en af disse at se snittet til at likvidere verdenssamfundets øverste magthaver.

Igennem opdigtede interviews med stabsfolk omkring præsidenten, sikkerhedsfolk, personlige rådgivere, politimyndigheder med mere er det derfra filmens agenda at skabe en efterforskningssituation, hvor tvivlen om morderens identitet rejses. Hvem er venner? Hvem er fjender? Motiverne er utallige, og moralen synes da også i allerhøjeste grad at sigte mod hullerne i det amerikanske retssystem, og behovet for at finde en syndebuk. Om det så er den skyldige, er i den sammenhæng sagen underordnet. Det handler om at sætte et ansigt på fjenden, og hvor er det i den forbindelse befriende – ikke voldsomt overraskende i øvrigt – at fjenden ikke nødvendigvis udelukkende skal associeres med mellemøstlige aktiviteter, den muslimske verden og terror-netværket al-Qaida.

Den skyldige kunne ligeså godt identificeres med naboens datter, læses det imellem linjerne. Ansigterne er mange og mangeartede, og måske er præsidenten i virkeligheden selv skurken. Hans politik har ikke været god for landets økonomi og dermed borgerne, hjemvendte krigsveteraner er utilfredse med at være kastet ud i en krig, de ikke forstår, forældre over mistede sønner og idealisterne blot over verdensbalancen og det dårlige ry udadtil. Heri ligger det egentlige spændingsfelt og knap så meget i afsløringen af præsidentens banemand.

“Death of a President” er et solidt og velkomponeret sammenkog af arkivmateriale, rekonstruerede optagelser og fiktivt arrangerede optagelser, der i et veritabelt samspil tager sig ud som den ægte vare. Det er det som bekendt ikke. Derimod er filmen et ironisk og galgenhumoristisk tankespind over, hvad der mon ville ske, hvis den amerikanske førerhund skulle blive snigmyrdet. Tror man på filmens instruktør, skulle motiverne i hvert fald være til stede, men trods en tydelig politisk forankring bliver stemningen aldrig hadsk, aldrig ondskabsfuld. Ligesom det var tilfældet med danske “AFR”, er stemningen varm og godmodig. Ja, rent faktisk fremstilles Bush som et bedre menneske, end langt de fleste medier normalt har for vane at gøre det.

Velvidende at “Death of a President” er en tænkt situation, er filmen glimrende underholdning, der dog også danner basis for dybere eftertænksomhed. I betragtning af amerikanernes ofte aggressive fremfærd i verdens førende brændpunkter er det ikke svært at se en lignende situation udfoldet i virkeligheden. På de præmisser virker filmen yderst troværdig sit fiktive udgangspunkt til trods. Mest interessant er det dog, at “Death of a President” ikke handler om fejlene ved manden, men derimod fejlene ved systemet.

VideoBilledsiden fremstår i et anamorphic widescreen 1.85:1 format, der er baseret på en sammenfletning af arkivoptagelser, rekonstruktioner og interviews af nyere dato samt optagelser fra overvågningskameraer. Det faktum taget i betragtning er billedmaterialet ikke overraskende af svingende kvalitet, hvor de mange interview-sekvenser nu engang tager sig bedst ud. Der er enkelte eksempler på digitale forstyrrelser, edge-enhancement og kornede optagelser. Generelt er flowet dog af en rimelig beskaffenhed og generes mest af varierende farvetemperaturer og en ditto kontrast. Billedet i de skiftevis håndholdte og fastholdte billeder er for det meste skarpe og giver med sit blåtonede udtryk et dejligt køligt, visuelt udtryk.

AudioLeveret i de engelsksprogede Dolby Digital 5.1 og DTS lydspor er filmens auditive sider af rimelig beskaffenhed. Umiddelbart lægger lydsiden ikke op til de vilde lydkulisser og ditto panoreringer, og rammerne centreres da også fortrinsvis omkring fronthøjtalerne. Dialogen er tydelig, den medrivende atmosfære distinkt og musikken stemningsskabende. Et par lydovergange kunne godt have undergået et bedre lydefterarbejde, men det er imidlertid petitesser og rokker ikke ved et generelt ganske udmærket udtryk.

EkstramaterialeUdover trailere for “Them” og “Fragile” er der ikke ekstramateriale på denne udgivelse.