Håbet er en grøn cykel

En god historie kan ikke fortælles for mange gange. Så skulle den opmuntrende fortælling om Saudi-Arabiens første kvindelige filminstruktør, 39-årige Haifaa Al-Mansour, og hendes stærke spillefilmsdebut, “Den grønne cykel”, være fløjet under din radar, kommer der lige en hurtig genopfrisker: I kongeriget Saudi-Arabien er kvinder afskåret fra at køre bil, cykle og vise deres ansigt offentligt. Så ja, det er altså en ret big deal, at Al-Mansour er kommet hele vejen i mål med en film, der handler om den oprørske 10-årige pige Wadjda, hvis største ønske er at ræse Riyadhs gader tynde på cykel og, om Allah vil, vinde over sin bedste ven, drengen Abdullah. “Den grønne cykel”, der lige ved og næsten opnåede en nominering til årets Oscar-uddeling, både overrasker og charmerer med et livsbekræftende gå-på-mod i lidt af en drømmedebut.

Den lille, viljestærke Waad Mohammed spiller pigen Wadjda. Og det gør hun med en både veldoseret trodsighed og fræk charme, der gør hende til en helstøbt heltinde at holde med fra første scene. Wadjda bor sammen med sin mor i hovedstaden Riyadh, mens far er en mere og mere sjælden gæst i hjemmet, idet hans ellers gudesmukke frue ikke har kunnet skænke ham en søn, og han derfor er begyndt at lede efter endnu en kone.

De barske realiteter ved at vokse op som kvinde i Saudi-Arabien er også så småt ved at gå op for Wadjda. Hun har kastet sin kærlighed på en grøn cykel, men får ren besked af mor: ”Piger cykler ikke. Man kan jo risikere at miste sin mødom”. Men det er Wadjda ligeglad med. Hun hører også amerikansk popmusik på piratradioen, laver mixtapes og går med Converse-gummisko med lilla snørebånd. Det går ikke ubemærket hen i pigeskolen, hvor den strenge og rettroende rektor konstant er efter Wadjda. Men den snu pige øjner en chance for at komme drømmen om cyklen nærmere: vinderen af skolens korankonkurrence bliver præmieret med 1000 riyal – nok til at købe cyklen.

Det er i detaljen og i de henkastede bemærkninger, at Haifaa Al-Mansour for alvor lirker porten til forandring på klem med historien om Wadjda og den grønne cykel. For der er ikke tale om en flammende, politisk båltale, blot en ganske lille frihedsfortælling, hvor den grønne cykel symboliserer både midlet og målet for en piges frigørelse. Såre enkelt. For enkelt? Jeg hælder mere til at kalde det eviggyldigt. Saudi-Arabien er vel for de fleste en nærmest ukendt verden at stifte bekendtskab med og derfor i sig selv interessant at opleve. Al Mansour viser os primært kvindernes domæne. Isoleret i hjemmet, køkkenet, skolegården, klasseværelset. Når mor hælder vand på kaffekanden, klippes der præcist og sigende til en mandlig chauffør, der hælder kølervæske på bilen ude på gaden. Saudi-Arabien er som to adskilte verdener, men durk ned mellem de to kommer Wadjda hjulende; let slingrende, men med hjertet på det helt rigtige sted. Og det er helt vildt smittende at være vidne til.