Et rigtigt drømmebryllup handler i princippet om traditioner. Man har et billede af den perfekte dag, hvor alt – kjolen, smokingen, brudevalsen, kagen, kirkeceremonien, ringudvekslingen og troskabseden – kommer til at foregå minutiøst efter forskriften. Der er vist noget dejligt og beroligende i at vide, at det hele vil udspille sig, som det altid har gjort, at ingen ubehagelige ændringer eller overraskelser dukker op undervejs. På samme måde kan man karakterisere Morten Arnfreds “Den store dag”, som er en sukkersød hyldest til romantikkens naive sejr over hverdagens grå uforudsigelighed. En let og luftig film med brylluppet i centrum, omkranset af en historie, der holder sig trofast til alle klichéernes regler. Der er dømt romantisk komedie med stort R, men også en genrefilm uden nogen som helst fornyelse eller forfriskende vid og bid.

“Den store dag” ligger i forlængelse af danske hitkomedier som “Den eneste ene”, “En kort, en lang” og “Se til venstre, der er en svensker”. Omdrejningspunktet er den pludselige og uhensigtsmæssige forelskelse mellem Anne (Louise Mieritz) og Anders (Nikolaj Steen), der allerede skal giftes med hver deres udkårne. En sådan konflikt kunne i hænderne på mere opfindsomme manuskriptforfattere lede til både dramatiske og medrivende dilemmaer, men her fjernes enhver brod, så det hele bliver lige så ufarligt som en tur i børne-zoo.

Som publikum ved vi hele vejen igennem, at det nok skal gå, og derfor bliver det aldrig for alvor spændende. Bevares, det er en film der ganske vist indeholder morsomme passager – specielt den homoseksuelle Lars (Christian Tafdrup) er mod al forventning rent faktisk sjov – og til tider kan man ikke andet end give sig hen til den sødmefulde tone i dette flødeskumseventyr. Men det er desværre ikke nok, hvis man vil fange sit publikum gennem en hel film. Arnfreds næsten neurotiske modvilje mod at afvige fra genrens tommetykke konventioner – ja, i det hele taget at nægte at tilføje noget som helst, der adskiller denne film fra f.eks. “The Wedding Planner” – gør at “Den store dag” ikke hæver sig over formelfast stiløvelse.

Det er i det hele taget svært at tage en film seriøst, som synes at gå efter devisen om at ægte kærlighed partout skal være romantisk hele tiden; at prinsen skal have en hvid hest og at skilsmisse ikke er særlig slemt, så længe man bare har haft et storslået bryllup. Konsekvenserne er i hvert fald svære at få øje på i denne historie, hvor alle problemer behændigt og bekvemt fejes ind under gulvtæppet. At man så samtidig irriteres over den unødvendige sidehistorie med den homofobe bøsse Jesper (Henrik Prip), der på politisk korrekt vis tvinges til at være tro mod sin egen seksualitet, gør ikke sagen bedre. Det virker desuden malplaceret og som et billigt kneb at Martin Brygmanns karakter Simon udelukkende er med i filmen for at sørge for, at Jespers historie går op til sidst.

Louise Mieritz, der spiller hovedrollen, har taget faklen op efter la grande komedienne Sidse Babett Knudsen, og leverer her en ganske sjov, om end en smule overstyret, præstation som den forfjamskede Anne, uden dog at nå Knudsens højder. Hun er sød, ja, men så heller ikke mere. Resten af skuespillerne gør deres til at holde komikken i gang, men den overvejende gnist udebliver.