Det regner med frikadeller 2

InstruktionCody Cameron, Kris Pearn

MedvirkendeJens Jacob Tychsen, Cecilie Stenspil, Nicolaj Kopernikus, Therese Glahn, Søren Spanning

Længde95 min

GenreAnimation, Familie

IMDbVis på IMDb

I biografen30/01/2014


Anmeldelse

Det regner med frikadeller 2

3 6
Ensformig kost

Da Sony Pictures Animations i 2009 udsendte deres blot tredje animationsfilm med den mærkværdige titel “Det regner med frikadeller” (originalt: “Cloudy With a Chance of Meatballs”), regnede det ikke med forventninger fra min side af. Det viste sig dog, at Sony havde skabt en af de mest originale og vanvittige animationsfilm til dato. Den utænkelige historie om opfinderen Flint, der fik himlen til at regne med mad i en film med tyk selvironi og højt tempo, gjorde den til Sonys største animationssucces. Men hvor den første film var en overraskelse, overrasker det næppe, at efterfølgeren ikke er lige så original eller sjov eller overraskende eller en rigtig god 2’er.

Mit største problem ved den første film var den gale og geniale hovedperson og videnskabsmand, Flint Lockwood. Han gennemgik naturligvis en udvikling, hvor han lærer, hvad der er vigtigst her i livet. Men i lang tid virker så uforstående over for sine medkarakterer, at jeg havde svært ved ikke at lade mig irritere over ham. I denne nye film føles det lidt, som om Flint er tilbage, hvor han startede, selvom filmen begynder umiddelbart hvor originalen sluttede. Det vil sige, igen skal vi trækkes med en lidt for selvoptaget, lidt for uforstående og lidt for anstrengende hovedperson.

Den grundlæggende idé er, at øen som Flint fik overdænget med mad takket være sin opfindelse, FLDSMDFR, der kan omdanne vand til mad, nu er blevet til en slags Jurassic Park for brun sovs og kartofler. Det vrimler med sjovt udtænkte væsner, såsom Chimpanse-rejer og Edder-burgere, og referencerne til Spielbergs dino-film er både eksplicitte og mange. Flints store opfinderidol, Chester V, som tydeligvis har både rådne æbler og snusket mel i posen, ser denne udvikling som problematisk, og Flint sættes på en mission for at finde FLDSMDFR’en og en gang for alle slukke den.

Herfra går filmen præcis, som man forventer, at den gør. Flint samler sig et lille hold bestående af venner, kærester og fædre fra første film. Deres eventyr på øen er ganske vist fuld af vilde og mere eller mindre sjove momenter, men desværre også meget, meget forudsigeligt. Flint kan ikke finde balancen imellem at tage sig af sine venner og leve op til sit idols forventninger. Filmen forsøger aldrig at skjule, at Chester V er skurken, og han kommer derfor til at ligne et dårligt rip-off af Charles Muntz fra “Up”, der ligeledes var hovedpersonens barndomshelt gone bad.

Bikaraktererne kender vi fra sidste film, og mens politimanden Earl og kameramanden Manny stadig er morsomme, så er maskotten fra øens tidligere sardin-tid, “Baby” Brent, en af de mest usjove og irriterende karakterer, jeg længe har set i en animationsfilm. ‘Komikken’ består i, at Brent er tyk og dum, der gør ham til en forstyrrende klumb brusk, som minder en om, at intet (især ikke humoren) er lige så velserveret i “Det regner med frikadeller 2”, som det var i dens vanvittige forgænger.

“Det regner med frikadeller 2” minder mig om smagen af spaghetti med kødsovs lavet af rester i køleskabet. På samme måde som spaghetti med kødsovs både kan mætte og tilfredsstille, hvis det er sidst på måneden, så er denne film også en udmærket efterfølger, men kun sidst på måneden. Men den mangler (smags)nuancer, specielle krydderier eller bare en lille dessert til at runde af med. Velbekomme.


Kort om filmen

2’eren er skabt af de samme folk, der stod bag 1’eren, og de bygger videre på originalens historie og fortsætter således med at tage publikum på en rejse gennem bizarre maduniverser, hvor madvittighederne står i kø.

Flint anerkendes for at være det geni, han egentlig er, efter madstormen i 1’eren. Endelig får han lov at arbejde sammen med sit største idol, Chester V, der ansætter ham i sit gigantiske opfinderfirma.

Alt ser ud til at ånde fryd og gammen, indtil de finder ud af, at Flints madmaskine, der forvandler vand til mad, stadig er løs og løbet løbsk.