Det sidste offer
Udgivet 17. okt 2008 | Af: kaduffo | Set på DVD
I en tid, hvor den seneste skolemassakre i en provins i Finland stadig står friskt i erindringen, kræver det sit mod at sende en film som “Det sidste offer” ud på det danske videomarked. Ikke alene er emnevalget særdeles upassende, men samtidig er filmens retorik omkring de tilsvarende amerikanske skolemassakrer både forherligende og epokegørende, og dermed i en vis forstand også dybt foruroligende.
Helt sådan, som det umiddelbart tager sig ud, hænger tingenes tilstand imidlertid ikke sammen. Snarere er “Det sidste offer” en af den slags film, hvor livets afstukne valg kan få uforudsigelige og også uoverskuelige konsekvenser for de involverede parter. Sådan har det været for Diana, der sammen med en ungdommens veninde trængt op i en krog på et sensitivt tidspunkt i sit liv har stået med valget mellem liv og død. Et valg, der siden har redet hende som en mare. Selv om livet nu er et andet, og den frivole vildskab, som dengang fulgte hende igennem tykt og tyndt, er erstattet med trygge og opbyggelige rammer for både hende og hendes kære, så har datidens oplevelser aldrig helt sluppet taget i hende.
I hovedrollen ses en følsom Uma Thurman som voksenlivets Diana, mens ungdommens vår spilles og udleves af Evan Rachel Wood. Her følges nemlig de to veninder Diana og Maureen, der er som nat og dag. Lige så vild og grænseoverskridende Diana er, lige så bornert og påpasselig er den religiøst troende og uskyldsrene Maureen. Ikke desto mindre finder de to grobund for et venskab, der går på tværs af livsførelser og eksistentielle holdninger. Alligevel sættes det på lidt af en prøve, da den bevæbnede drabsmand under sit forehavende på skolen finder de to på pigetoilettet og stiller dem over for et definitivt valg med vidtrækkende konsekvenser.
“Det sidste offer” skeler til den dynamiske kamp mellem bøddel og offer, men for så vidt også den problematik, der opstår, når to venner spilles ud mod hinanden. Filmen er instrueret af ukrainskfødte Vadim Perelman, der for en mindre årrække siden havde sit gennembrud med den visuelt animerende, men også drevne “House of Sand and Fog”. Nærværende film er baseret på en roman af Laura Kasischke, og det er denne anmelders fornemmelse – uden at have læst bogen – at filmen ikke giver fuld valuta for pengene. Det er spørgsmålet, om Perelman rent faktisk får det maksimale ud af sit forlæg, for desværre placerer “Det sidste offer” sig trods sit ømtålelige emnevalg blot som en bagatel i den amerikanske filmslipstrøm.
Den visuelt prangende “Det sidste offer” præsenteres i et skarpt udseende anamorphic widescreen 2.35:1-format, som tager sig blændende ud. Edge-enhancement indfinder sig kun i begrænset omfang – fortrinsvis i de lysere scener – og digitale forstyrrelser eller udtværinger er der ingen af, mens både kontrast og farver holder sig stabile. Nærværende transfer hører til udgivelsens bedste del.
På lydsiden præsenteres de to engelsksprogede Dolby Digital 5.1- og DTS-lydspor, som primært udspringer fra systemets fronthøjtalere og begge gør en god auditiv figur. Dialogen er tydelig, byder ikke på eksempler på overstyringer, men rummer dog enkelte utydeligheder undervejs. Også atmosfæren og de klare lydeffekter gør sig godt bemærket og fungerer sammen med den stemningsfulde underlægningsmusik til at skabe helhedsoplevelsen. Havde filmen i sig selv dog blot befundet sig på samme bølgelængde.
Ud over diverse trailere er der ikke ekstramateriale på denne udgivelse.
“Det sidste offer” er bestemt ikke en af den slags film, som tager de store chancer. Instruktør Perelman holder sig nemlig udelukkende til de stensikre valg og ryger dermed lige lukt i den fælde, som huser repetitionens monotone autonomi. Det bliver for tungt og for selvsmagende, når det samme nøglescenarie igen og igen oprulles uden afgørende ændringer fra gang til gang, og dermed overlades ikke meget til tilskuerens fantasi.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet