De finske fredsforstyrrere, som står bag den såkaldte “The Dudesons Movie”, er glade for at fremhæve lighederne mellem deres egen film og den amerikanske tv-serie “Jackass”, der ligeledes er fyldt til randen med frygtindgydende stunts udført af hovmodige ungkarle. Den sidstnævnte produktion har affødt to morsomme spillefilm og et væld af efterligninger, der kan beundres (eller foragtes) på alt fra dvd til biograflærreder og YouTube. Men måske bør de unge finner, som kalder sig ‘The Dudesons’, holde sig væk fra sammenligningerne, fordi modsat “Jackass” fremstår “The Dudesons Movie” tam og monoton.

Mens “Jackass” ofte formåede at underholde og samtidig håne stivbenet intolerance og kedelig konservatisme på morsom vis, så savner “The Dudesons Movie” i høj grad eksistensgrundlag. Javist, der er flere morsomme øjeblikke, såsom da en bil knap nok når op ad en rampe, før den ryger af, og da en fisk (som vi forsikres er død) bliver skudt af sted med nytårsraket. Men resten af de talløse sketches forårsager som regel træt hovedrysten eller rullen med øjnene snarere end oprigtig latter.

I længden bliver det simpelthen trættende at beskue alle de ensartede sekvenser. På den led er “Jackass” også “The Dudesons Movie” overlegen, da de forskellige stunts er langt mere varierede og ikke næsten udelukkende handler om at tæske og såre hinanden. Det er eksempelvis ikke sjovt at se den ene af de fire centrale hovedpersoner agere omvandrende dartskive, hvilket blot er et af de ‘stunts’, som vi får lov at se op til flere gange. Andre scener fremstår som regulære plagiater, mens langt de fleste trækker i langdrag.

Men det er i sidste ende både filmen og personernes kraftige mangel på charme, der ødelægger hele seancen. Målet er tydeligvis at chokere og more via udpenslede, barnagtige voldsgerninger, og når filmen gør det nærmest konstant uden ét eneste glimt i øjet, bliver det hurtigt uinteressant.

VideoPræsenteret i 1.85:1 anamorphic widescreen format. “The Dudesons Movie” er tydeligvis blevet skudt på mini-DV, og der er ikke blevet taget meget hensyn til at skabe optimale forhold for kameramanden. Kontrasten og farvetemperaturen svinger meget, og der er flere tilfælde af udtværing, mild edge-enhancement og digital støj. Men man distraheres aldrig, især fordi filmens rå og upolerede look går fint i spænd med dens indhold.

AudioDiscens Dolby Digital 5.1 lydspor er faktisk lidt af en glædelig overraskelse. Hele kanalnetværket er som regel aktivt, selvom brugen af baghøjtalerne ikke ligefrem er særlig raffineret. For det meste udnyttes kanalnetværket til at skænke de mange hårdtpumpede rocksange et ekstra auditivt boost, og musikken lyder da også tilpas høj og slagkraftig. Subwooferen mønstrer også en fin, solid bund, dialogen er forholdsvis tydelig, og der er ikke nogen nævneværdige tilfælde af knasen, susen eller andre fejl. Mange panoreringer er der ikke, men de få, der er, imponerer – f.eks. da en raket eksploderer, og brudstykker flyver forbi kameraet og lander i højre baghøjtaler.

EkstramaterialeDvd’en byder på et kommentarspor med filmens finske spasmagere. Desværre debatterer de filmen på deres modersmål, og eftersom der ikke følger nogen tekster med til kommentarsporet, er det umuligt at bedømme det – med mindre man altså kan finsk. I det mindste må man rose SF Film for ikke at have nævnt kommentarsporet på omslaget, hvilket havde været uretfærdigt over for køberne.

Der er hele 70 minutters ekstra scener, hvilket er omtrent samme spillelængde som hovedfilmen. Fans vil med garanti more sig over disse mange nye indfald, der er i fuldstændig samme ånd som filmen. Det vil naturligvis også sige, at hvis man kedede sig under filmen, skal man ikke forvente ligefrem at få latterkramper af dette nye materiale.

En enkelt undermenu byder på en trailer, en spøjs musikvideo, tre tv-reklamer og ca. tyve minutters optagelser med The Dudesons fra finsk fjernsyn, som desværre heller ikke er undertekstet. Til slut er der et billedgalleri og talrige siders informationer om de bands, der har leveret musik til filmen, samt tekst omhandlende The Dudesons-gruppens historie, dens fire medlemmer og deres elskede kæledyr, grisen Britney.