Dyrene i Hakkebakkeskoven

InstruktionRasmus A. Sivertsen

MedvirkendePilou Asbæk, Emil Birk Hartmann, Lars Mikkelsen

Længde75 min

GenreAnimation, Familie

IMDbVis på IMDb

I biografen06/04/2017


Anmeldelse

Dyrene i Hakkebakkeskoven

4 6
Der skal være plads til alle i Hakkebakkeskoven

Der står 50 på lagkagen. Den store dag skal fejres. Hip-hurra for Bamsefar, der er så sød og rar, at han lader alle få plads i den dejlige Hakkebakkeskov. Det er den morale og Bamsefars 50 års fødselsdag, der fejres i den animerede udgave af “Dyrene i Hakkebakkeskoven”, hvor Inger Støjberg nok næppe nogensinde ville blive valgt som minister for alle skovens forskellige dyr.

For her fejres det ikke, at man er sluppet af med de anderledes. Godt nok er Mikkel Ræv en værre én, når han gør Hakkebakkeskoven usikker ved at true med at spise den guitarspillende Klatremus og alle de andre små, som går igennem skoven. Man kunne udvise ham. Som Inger gør. Eller integrere ham. Det sætter Morten Skovmus sig for, da han går til Bamsefar med et lovforslag, der forbyder at spise andre i skoven. Det er den humanistiske essens af den vegetar-demokratiske “Dyrene i Hakkebakkeskoven”. Der skal være plads til alle.

Det er Rasmus A. Sivertsen fra “Bakkekøbing”, der har stop-motion-opdateret Thorbjørn Egners 1950’er-klassiske streg, som blev udgivet midt imellem “Karius og Baktus” og “Folk og røvere i Kardemomme-by”. Alle tre moralske fortællinger om ikke at stjæle, æde eller glemme at børste sine tænder. Sivertsen har tilføjet fine detaljer til dyrene, hvor Mikkel Ræv som et andet grådigt rovdyr fra overklassen har iført sig lilla sixpence, når han har tænkt sig at stjæle peberkager fra en peberkagebager, som det lyder i den klassiske sangtekst til den her slags musical.

Men som bekendt så smager de peberkager, du stjæler, surt, imens peberkagerne, du ærligt køber, smager sødt, som de skal. Lars Mikkelsen lægger vanedygtigt stemme til nok en skurk, der bager rævekager, som han har gjort til en lumsk rutine lige fra en slags Putin i “House of Cards” over sortskolet forstander i “Der kommer en dag” til den her Mikkel Ræv, som må lære sin moralske Egner-morale.

Jeg savner dog, at Sivertsen havde opdateret mere end bare det ydre. For det lugter mere af 50’erne end af cirka 70 år senere, at det er Morten og mandlige Bamsefar, der taler politik og laver love, imens Bamsemor og de andre kvinder er reduceret til at bage kager eller blive spist. Birthe Kjærs Bedstemor Mus er den mest aktive kvinde, der tager fra bageren ind i skoven, hvor Mikkel Ræv vil æde hende. Hvorfor må hun ikke lede fællesmødet eller redde den lille bjørneunge, der er blevet taget til fange oppe på gården?

På den facon er Inger Støjberg foran “Dyrene i Hakkebakkeskoven”. Hun må mere end at servere kage. Omvendt kunne hun udmærket lære fra Bamsefar, der faktisk tror på, at man godt kan være sød og rar, selv om der er dyr i skoven, som vil æde dig.


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Klatremus og den søde Morten Skovmus bor sammen med alle deres dyrevenner, men Mikkel Ræv har en kedelig tendens til at ville spise de mindre dyr. Det lykkes ikke, og Mikkel bliver så sulten, at han forsøger at stjæle Bagermester Harepus’ kager, men får i stedet fat i bagerlærlingens fejlslagne peberkager, hvor der er alt for meget peber i. Med hjælp fra den store Bamsefar får Morten Skovmus indført en lov om, at man ikke må spise hinanden i skoven.