Før tyske Oliver Hirschbiegel gik tæt på Adolf Hitlers sidste dage i den mesterlige “Der Untergang”, stod han bag en mindre men også ganske interessant produktion: “Eksperimentet” (“Das Experiment”).

I filmen følger vi taxachaufføren og ex-journalisten Tarek Fahd, hvis liv lader til at være gået i stå. Han falder over en avisannonce, der søger personer til at agere fanger og fangevogtere i et simuleret fængsel i to uger. Det får ham til at opsøge sin gamle chef og melde sig til projektet med det formål at få en god historie med på vejen. Udstyret med et spionkamera, gør Tarek sig glædeligt klar til at forlade den kedelige hverdag han har skabt for sig selv. Inden han når så langt sker der dog noget uventet; hans taxa bliver påkørt af en pige, Dora, der er på vej hjem fra sin fars begravelse. De to tager hjem til Tarek og flygter fra ensomheden sammen. Næste morgen er Dora væk og Tarek begynder sin første dag i eksperimentet.

Mødet med Dora skal vise sig at blive en vigtig drivkraft og motivationsfaktor for Tarek i hans kamp mod de besværligheder han senere hen mødes med i eksperimentet. Det understreger også hvad han siger til Dora efter trafikuheldet, at ingenting sker tilfældigt, at der er en mening med alting.

Inden eksperimentet begynder bliver alle de deltagende gjort opmærksom på det simple regelsæt der betyder, at man som fange må give afkald på visse rettigheder. En anden af de simple regler forbyder brugen af fysisk vold. I eksperimentet bliver Tarek, sammen med elleve andre af de tyve deltagere, valgt til at spille fange. De resterende otte får rollerne som fangevogtere. Fangerne mister deres identitet, deres navne bliver erstattet med numre, og deres værdighed bliver skiftet ud med en simpel beklædning og ydmygelse fra allerførste dag. Vogterne derimod, får lov til at gå hjem hver dag, efter endt arbejde.

Det indledningsvis nysgerrige og legende kamera, giver os anledning til at betragte Tareks situation på afstand, men vi kommer hurtigt tættere på og når eksperimentet for alvor tager fart, bliver vi i stedet en del af begivenhederne, hvilket naturligvis gør oplevelsen meget mere skræmmende og effektiv. Tarek er den impulsive og spontane type og da han ikke synes der rigtig sker noget, forsøger han tidligt i forløbet at provokere fængselsvogterne, for at få pisket en stemning op med det formål at få mere kød på sin historie. Det skal dog hurtigt vise sig at hans gerninger sætter et meget alvorligt spil i gang og da fangevogterne ikke må ty til vold, tager de andre metoder i brug for at få kontrol over situationen.

Et eksperiment på Stanford universitetet i 1971, ligger til grund for romanen “Black Box”, som “Eksperimentet” er baseret på. Stanfordeksperimentet, der bestod af 24 studerende der blev betalt en daglig sum for at deltage, blev foretaget for at undersøge den menneskelige psyke under indespærring og reaktioner på rollerne som fange og fangevogter. Virkelighedens eksperiment varede kun seks af de planlagte 14 dage, hvorefter forsøget blev stoppet før det kom ud af kontrol. Så heldige er vi ikke i “Eksperimentet”. Her er man aldrig sikker på hvad der kommer til at ske – dette bliver gjort klart inden eksperimentet overhovedet begynder og netop denne usikkerhed er filmens allerstørste force. Det er meget svært at forudsige de små uberegnelige spring der opstår undervejs og det er en fryd at blive overrasket gang på gang.

Filmen støder dog på nogle problemer undervejs, og i enkelte situationer glipper det med troværdigheden, men det rykker ikke ved helhedsindtrykket der givet et ubehageligt billede af hvordan mennesker kan tænkes at reagere i dette skræmmende scenarie.

VideoDvd’en viser filmen i sit originale aspect ratio, 1.85:1. Det er en hæderlig præsentation af filmens billedside, der er fri for snavs og edge enhancement. Desværre er billedet en anelse blødt – et mere skarpt billede ville have været mere passende til at understøtte de kolde omgivelser i fængslet. Der fremkommer også enkelte kompressionsfejl i transferet.

AudioFilmens lyd består af et tysk Dolby Digital 5.1 lydspor, der ikke er voldsomt prangende, men stadig formår at danne en god ramme omkring tilskueren, så man får fornemmelsen af at være en del af de indsatte i fængslet. Surroundeffekter er forholdsvis sparsomme, men bruges meget effektivt i perioder, hvilket er kendetegnende ved et velmixet lydspor. Der er ikke meget gang i subwooferen, men det ville også være ganske malplaceret i denne dialogdrevne film med dens minimalistiske score. Det vigtigste, nemlig dialogen, bliver præsenteret ganske glimrende.

Ekstramateriale”Eksperimentet” er en film der virkelig kan sætte ens tanker i gang og man bliver nemt nysgerrig omkring hvad der er gået forud for filmen. Desværre bliver man blot budt på et indholdsløst ‘bagom kameraet’ program uden speak og undertekster. Dvd’en indeholder også biografier af fire af de medvirkende, tillagt anekdoter fra filmen der blot er nedskrivninger af de korte interviews der også er at finde på skiven. Tekstningen af disse interviews er på engelsk og meget mangelfuld. De mest interessante kommentarer giver instruktøren, da han forklarer hvordan hans formål med filmen er at involvere seeren og få én til at tænke over hvad man ville gøre i de medvirkendes situation. Man må sige at dette er lykkedes på fornemste vis, det er bare ærgerligt at samme vision ikke er kendetegnende for ekstramaterialet.
Den oplagte mulighed for at stoppe dvd’en med baggrundsinformation, f.eks om virkelighedens Stanford-eksperiment, er desværre også helt forpasset.