Elegy – Skønhedens magt
Udgivet 24. dec 2008 | Af: filmz-maelström | Set i biografen
Hvad er ægte skønhed? For billedhuggeren, kunstmaleren, fotografen og andre æstetikere vil kvindens linjer og former være et oplagt svar. Men hvis man bliver junkie for denne skønhed i det virkelige liv, er det ikke tilfredsstillende med kun én kvinde. Tiden trækker i kvindekroppen som med alt andet, og inden længe bliver hun skiftet ud på linje med strømper. Men hvad hvis man finder det par strømper, man bare ikke vil af med igen?
Isabel Coixet instruerede i 2003 gennembrudsfilmen “My Life Without Me” om en kvinde, der får at vide, at hun skal dø og derefter lever et mere lyststyret liv. I “Elegy – Skønhedens magt” er hovedpersonen en mand, men temaet om død, liv og passion er stadig til stede. David Kepesh, spillet af Ben Kingsley, er en ultra-hedonist, der forfører sine elever med ord, og mener ægteskab er lig med fængsel. Men når han møder den smukke unge Consuela, bliver alting sat i nyt perspektiv.
“Elegy – Skønhedens magt” handler om skønhed, og det understreger filmens egen æstetik også. David og Consuelas gåture på stranden er smukt filmet, passionen i lejligheden forførende fortalt og tempoet er gennemgående velbalanceret for at give skuespillerne plads. Ben Kingsley er troværdig som den ældre kvindebedårer, der aldrig går hen og bliver en gammel gris. Penelope Cruz er ung studerende, der har meget mere at tilbyde end den umiddelbare facade. Isabel Croixet er en af de få kvindelige instruktører, der kan spidde mandens svage sider så præcist uden samtidig at virke fordømmende. Hun har en kærlighed til alle karaktererne, også til Carolyne, der er bange for at blive gammel, og sønnen Kenny, der ikke vil ende som sin far. Men de er følelseskujoner, der uden mod ikke kan få, hvad livet har til dem.
Desværre har “Elegy – Skønhedens magt” lidt for mange punktummer. Det virker som om, at Coixet ikke helt har kunnet bestemme sig for, hvad de sidste sætninger i hendes film skal være, så hun har i stedet taget dem alle med. Den stærke essens bliver en anelse udvandet, og det er synd i en film, der ellers virker helstøbt og har en masse at sige om både krop og sjæl og perfekte bryster.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet