Ellie ParkerMangt og meget er blevet sagt og ment om Hollywood igennem tiderne. Af samme grund har det også altid været et oplagt emne at lave film om. Med fem års tilløb er Naomi Watts og Scott Coffey således også på banen med den delvist selvbiografiske historie om Ellie Parker, der forsøger at skabe sig et kommercielt gennembrud som skuespiller i filmens hovedstad.

“Ellie Parker” tegner med andre ord det ganske uglamourøse billede af en ung kvindes desperate forsøg på at blive kendt for enhver pris. Mens udsigten til et gennembrud som skuespiller bliver længere og længere, bliver hendes handlinger for at opnå en accept imidlertid også mere og mere desperate. Det er en rå kamp for overlevelse men også en indædt kamp for at finde og bevare sin egen identitet, hvilket kan være umådeligt svært, når man, som Ellie Parker, er til adskillige daglige prøveoptagelser og i et væk skifter tøj, sminke, dialekt og ja selv personlighed for at leve op til rollernes ubønhørlige krav. I sidste ende handler det om, hvor langt man som person kan eller vil gå for at blive et kendt ansigt.

Som hovedrolleindehaver skaber Naomi Watts de kunstneriske rammer for en særdeles selvbiografisk tone, der efter alt at dømme beskriver hendes egne oplevelser med at bryde igennem som skuespiller i Hollywood. I rollen som Ellie Parker følger vi hende til optagelsesprøver, agentbesøg, skænderier med kæresten, sammenbrud hos veninden og terapi hos psykiateren. Nedture men ingen opture. Excentriske bekendtskaber og tragikomiske situationer. Det hele får hun på sin vis sat på spidsen med en anderledes vellykket indlevelsesevne. Men det er desværre også her, at “Ellie Parker” nærmer sig sit store dilemma. For spørgsmålet må være, om filmen igennem instruktør og medspiller Scott Coffey prøver at forklare det håbløse i at blive skuespiller i en benhård branche, hvor udseende kommer før talent, eller om den blot er et navlebeskuende organ for en selviscenesættende Naomi Watts. Meget tyder desværre på, at det sidste er tilfældet, hvilket med andre ord gør denne dvd-udgivelse til en af årets mere ligegyldige.

Vi præsenteres undervejs for Ellies flippede veninde Sam (Rebecca Riggs), hendes forsmåede ekskæreste Justin (Mark Pelligrino) og hendes mildt sagt ineffektive agent Dennis (Chevy Chase), for blot at nævne nogle af de skæve og overfladiske eksistenser, hun møder på sin vej. De er med til at tegne et spraglet persongalleri, der skaber en række absurde og ironiske situationer med Ellie Parker som den selvudslettende hovedingrediens. Det giver anledning til at trække på smilebåndet, men vedkommende bliver det aldrig.

I virkeligheden skal “Ellie Parker” nok ses som en aparte videreføring af det forlorne skuespillersamfund, David Lynch forsøgte at gengive i den eminente “Mulholland Drive”. Det var i hvert fald ved samme lejlighed, at Coffey og Watts påbegyndte dette projekt som en kortfilm, der nu, i samme regi, har udviklet sig til denne spillefilm, som første gang så dagens lys ved sidste års Sundance Film Festival.

“Ellie Parker” er på ingen måde nogen køn film. For dens fotograf har optagelserne tydeligvis været en dogmatisk skoling i håndholdte indstillinger, abrupte klipninger og ustrukturerede panoreringer. På sin vis matcher denne stil egentligt helt fint Ellie Parkers mildest talt kaotiske univers. Alligevel må æstetikken betegnes som det svageste led.

Video”Ellie Parker” præsenteres i 1.77:1 anamorphic widescreen format. Trods et veltilpasset look er den visuelle præsentation under al kritik. Billedet er ofte grynet, transferet meget uskarpt og billedet præget af digital støj. Endelig er kontrasten ekstremt upræcis, ligesom farverne heller ikke bliver korrekt gengivet. Alt i alt ligger denne gengivelse derfor langt under en forventelig standard.

AudioLyden i “Ellie Parker” fremstår i et engelsk dolby digital 5.1 lydspor, der er det eneste af slagsen. Kvaliteten er af en ringe beskaffenhed og skal til dels findes i filmens low-budget status. Lyden, der kun kommer igennem fronthøjtalerne, er mudret og uklar. Det har flere steder indflydelse på det dialogbårne drama.

EkstramaterialeEkstramaterialet er en slem skuffelse. I de såkaldte ‘talent files’ præsenteres Naomi Watts, Chevy Chase og Scott Coffey med hver deres respektive karierrer. Det må betegnes som en aktermappe over, hvilke film og tv-serier de tre har medvirket i som henholdsvis skuespillere, producere eller instruktører.

Derudover suppleres ekstramaterialet af en trailer til filmen.