Eventyret om Despero

InstruktionSam Fell, Robert Stevenhagen

MedvirkendeMatthew Broderick, Dustin Hoffman, Emma Watson, Tracey Ullman, Kevin Kline, William H. Macy, Stanley Tucci, Ciarán Hinds, Robbie Coltrane, Tony Hale, Frances Conroy, Frank Langella, Richard Jenkins, Christopher Lloyd, Charles Shaughnessy

Længde94 min

GenreKomedie, Animation, Adventure, Fantasy, Familie

IMDbVis på IMDb

I biografen06/03/2009


Anmeldelse

Eventyret om Despero

Udgivet 6. mar 2009 | Af: | Set i biografen

3 6
Mand eller mus?

”Det gør ikke noget at være født i andegården, når bare man har ligget i et svaneæg”. Sådan lyder H. C. Andersens måske bedst kendte morale, og skulle den findes et sted i dag, kunne det være i “Eventyret om Despero”, hvor den lidet menneskeafholdte gnaver Obskur må lægge øre til ”En rotte er en rotte, og så er det ligegyldigt, hvor den kommer fra”. “Eventyret om Despero” tager det klassiske eventyr op til revision i en fortælling, ikke om svaner og ænder, men om mus og rotter.

I kongeriget Dor er der lagt op til den årlige suppedag. Chefkokkens gigantiske suppeterrin lokker både hoffet og almue til smagsprøve på slottet, men den talende rotte Obskur bliver så fristet af suppen, at den snubler ned i første servering. Dronningen dør af skræk og efterlader Dor i en trist stemning, hvor rotter og supper er bandlyst. Musen Despero lever under slottet og fornægter musenes love om at være bange for mennesker og ender med at blive forvist til rotteriget efter gentagne gange at have hilst på menneske-prinsessen. Tjenestepigen Sis bliver uvenner med prinsessen og tvinger hende ned i fangekælderen med hjælp fra Obskur, og det er nu op til Despero at vise sit ægte heltemod.
Gourmetsuppe, der lige skal have det sidste krydderi; gnavere, der ikke vil fornedre sig selv til at spise, hvad de egentlig bør; og fransklydende navne. Hmmm, det lyder jo ret bekendt, men lad nu det ligge. “Eventyret om Despero” starter som enhver fortælling for børn med et “Der var engang…” fortalt af en hyggelig kvinde-fortællerstemme. Kongeriget Dor er fantasifuldt tegnet og alt virker som starten på et godt eventyr. I fangekælderen har alle rotterne rottet sig sammen i et dekadent og beskidt samfund, hvor jævnlige ofringer holder gejsten oppe. Lidt tættere på slottets plan er museriget, hvor Despero vokser op. Som en krydsning mellem Disneys Dumbo og hans museven har Despero større ører end sit eget hoved og bliver udstødt af sit eget miljø og, nå ja, så kan han også flyve med sine kæmpeører. Despero og Obskur er egentlig elskværdige figurer, men det er mere, end man kan sige om resten af galleriet.

Kongen af Dor sidder gennem hele historien i sorg og spiller lut, mesterkokken af den årlige suppedag triller tommelfingre i kælderen, prinsesse Ært (med endnu et vink til H. C. Andersen) virker i sin anonymitet som en parodi på en prinsesse, dog uden humoren som i “Shrek”, og en kokkeassistent bestående af grøntsager og frugt (ja, virkelig) gør forvirringen komplet. Hvorfor koncentrerer historien sig ikke om hovedfiguren Despero, der lægger navn til filmen? Der er simpelthen for mange ligegyldigheder at holde styr på, specielt for børn.

Historien om Despero, der skal redde en prinsesse fra at ende som rotteføde i en fangekælder, er modig og egentlig lidt uhyggelig. Hun bliver taget til fange af Obskur, der oprindelig var en sød rotte, og skal henrettes i rotteriget, hvor alle oprindeligt var søde rotter. Det er mildest talt rodet og meget svært at følge udviklingen fra god til ond og tilbage til god (tror jeg da) ligesom med grisekonen Sis, der ikke skyer nogen midler for at få fingrene i prinsessens krone. Rotter, der spiser mus; rotter, der spiser mennesker; og katte, der spiser mus og rotter er barske løjer, og det er friskt at en animationsfilm tør udfordre den sikre Disney-skabelonsfilm, men “Eventyret om Despero” er alt for usikkert udført.

Er Despero så mand eller mus, som der bliver spurgt i filmen? De dystre temaer om udstødelse, kollektiv frygt og fatale konsekvenser er i hvert fald ambitiøse nok for de små. Filmen har også en ret unik tegnestil, der giver et friskt alternativ til Pixar/Disney-dominansen, men på grund af det massive rod af en historie vil den synålsfægtende mus hurtigt blive glemt.

Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet


Kort om filmen

Det starter med en rotte i suppen, en dronnings død og en konges sorg. En skygge lægger sig over kongeriget Dor, hvor kongen forbyder den suppe, som alle ellers sætter så stor pris på. Selv Prinsesse Ært bliver sørgmodig. Kun tjenestepigen synes stadig, at det må være evigt dejligt at være prinsesse. Men alt det bliver ændret af en enkelt modig, lille mus ved navn Despero. Han har læst om riddere i skinnende rustninger, der bekæmper drager, og han ved nok, hvordan en jomfru i nød ser ud. Det bliver starten på en færd, der bringer Despero fra de kongelige gemakker til de dystre fangekældre og kloakker under slottet, hvor rotterne hersker i et skyggerige. Det bliver indledningen på en historie om hævngerrighed, jalousi og forræderi – men også om stort mod og tilgivelse… og suppe.