Family Guy – Sæson 4
Udgivet 26. nov 2008 | Af: The Insider | Set på DVD
Efter en pause på omtrent tre år blev den animerede komedieserie “Family Guy” atter transmitteret på flimmerkasser verden over i maj 2005. Dvd-udgivelserne og genudsendelserne af føljetonens tidligste sæsoner tiltrak så megen opmærksomhed, at tv-stationen Fox blev overbevist om, at der var god grund til at give serien endnu en chance efter at have skrottet den i 2002. Tv-selskabets og fansenes trofasthed blev belønnet med en alt i alt hæderlig 4. sæson om familien Griffins særprægede eskapader. Men for at citere et klassisk ordsprog: Det lys, som brænder kraftigst, brænder hurtigst ud. I forhold til seriens tre første, fænomenale årgange er den 4. af slagsen knap så skæg og knap så helstøbt.
Eksempelvis bliver familien Griffins yngste kvindelige medlem, Meg, sædvanligvis latterliggjort gentagende gange i episoderne. Som tilskuer bliver man hurtigt lige så træt af at høre på karakterernes ensartede tilsvininger af Meg, som hendes familiemedlemmer bliver trætte af at have hende hængende. Af uransagelige årsager får familiens sjoveste medlem, den krigsgale baby Stewie, ikke nær så mange minutters spilletid eller spydige replikker som tidligere. Og sønnen Chris har aldrig været (og bliver formentlig aldrig) vanvittig skæg. Desuden er der flere referencer end nogensinde før til ubetydelige skuespillere, karakterer, tv-serier og film, så jo mindre ens kendskab er til petitesserne inden for den amerikanske populærkultur, jo flere vitser vil flyve over hovedet på én.
MacFarlane og kompagni hitter igen på talrige fornøjelige musiknumre, der kombinerer grandios musik med uimodståelig, satirisk lyrik. Og selvom der desværre ikke er nær så meget af det som i tidligere sæsoner, får manuskriptforfatterne også fyret intelligent, politisk satire af undervejs. Og en lang og forbavsende storslået dyst mellem familiefaren Peter Griffin og en kæmpe kylling i “Blind Ambition” er en glimrende understregning af, at seriens animatorer var (og fortsat er) mere opfindsomme og ambitiøse end dem, der arbejder på størstedelen af Hollywoods spillefilm og andre tv-serier.
Præsenteret i 4:3 full screen-format. Udgivelsens transfers er kvalitetsmæssigt næsten mage til dem, der fulgte med de tidligere udgivelser. Farverne er billedsidernes største styrke. De er dejlig varme og mætte, og de virker aldrig matte. Kontrasten er også fornem, billedet er skarpt, og hverken edge-enhancement eller snavs optræder. Men der optræder til tider komprimeringsfejl rundt om bevægende objekter. Det interlacing-problem, som plagede ældre “Family Guy”-udgivelser, er ikke lige så prominent denne gang. Men det ser alligevel til tider ud som om, man har de-interlaced billedet, hvorfor ujævne kanter i animationerne undertiden dukker op.
Skivernes Dolby Surround 2.0-lydspor er kvalitetsmæssigt på højde med dem, der fulgte med udgivelsen af den foregående sæson. Bunden er solid, overstyring hænder stort set aldrig, og så udnytter seriens musikalske indslag hele kanalnetværket på fin vis. Du vil næppe blive blæst væk af disse lydspor, men de er altså ganske hæderlige.
De danske dvd-udgivelser af seriens tidligere sæsoner husede intet ekstramateriale, men heldigvis medfølger en hel del i denne omgang. Seth MacFarlane og flere af hans kollegaer har indspillet kommentarspor til 10 af afsnittene, og alle deltagerne er gode til at veksle mellem saglig indsigt og mindre seriøse, humoristiske anekdoter. Udgivelsens tredje disk indeholder også et væld af slettede scener, interviews, storyboards, dokumentarer og en trailer til MacFarlanes anden tegnefilmserie, “American Dad”.
Mange af de 15 minutters slettede scener er faktisk udmærkede – især en enkelt “Star Trek”-sketch og en Michael Jackson-joke gør indtryk. Dokumentarerne er korte og indeholder mange overflødige klip fra episoderne, men det er interessant at høre skuespillerne, animatorerne og producerne diskutere besværet med at få serien genstartet. Bedst er en dokumentar om seriens musik, som desværre blot varer 8 minutter, og en række videoklip af skuespillerne, der indtaler deres replikker.
Der er fart over feltet i den 4. sæson af Seth MacFarlanes “Family Guy”, men der leveres langt flere platte og ineffektive jokes undervejs end i seriens tre tidligere årgange. Til gengæld er denne dvd-udgivelse bedre end udgivelserne af de forrige sæsoner. AV-præsentationen er hæderlig, og en pæn sjat morsomt ekstramateriale medfølger også denne gang. Hvis man er fan, kan man med god samvittighed tilføje udgivelsen til samlingen.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet