Family Guy kører med klatten

Efter tre lettere ujævne sæsoner i streg fik den fænomenale syvende årgang af Seth MacFarlanes “Family Guy” omsider bragt serien på ret køl, og føljetonens ottende årgang er gudskelov helt på højde med den foregående og seriens tre første af slagsen.

Det lod ellers til, at “Family Guy” ville lide samme skæbne som dens ærkerival, “The Simpsons”, der lagde godt ud og blev bedre og bedre, før dens charme langsomt fordampede, og vitserne og historierne blev så ensartede og kedelige, at seertallene forståeligt dalede. Men den syvende sæson af “Family Guy” kickstartede en positiv udvikling, som altså fortsætter her i den ottende sæson, og som for nylig vel nærmest kulminerede med seriens allerførste Emmy-nominering i kategorien ‘bedste komedieserie’. Den sidste animerede tv-serie, der blev nomineret til netop den prestigefulde pris, var “The Flintstones” for næsten 50 år siden. “The Simpsons” har aldrig haft æren. Wow.

Det er ved at blive svært at finde på nye ting at sige om den populære, satiriske tegnefilmserie, men det ville næsten også være synd at bruge megen spalteplads på at beskrive de talløse festlige indslag, som sæsonens 13 kapitler har i ærmerne. Her er adskillige velkomponerede ørehængere (inklusive en fantastisk duet med Seth MacFarlane og Frank Sinatra Jr.), masser af spidsfindig politisk satire, rigeligt med fornøjeligt sammenspil mellem manuskriptforfatternes joviale karakterer samt geniale parodier af alskens kendisser, film og tv-serier i hobetal. Kort sagt: 8. sæson af “Family Guy” er “Family Guy”, når den er bedst.

Jokekvotienten er gigantisk i hver eneste episode, så det siger næsten sig selv, at en del af vitserne falder til jorden, men standarden er tårnhøj, og efter en ineffektiv vits behøver man ikke vente mere end en håndfuld sekunder på en morsom joke. Årgangen leverer måske nok ikke overraskelser af samme størrelsesorden som familiemoderen Lois Griffins pludselige død i den foregående sæson, men hvordan kan man ikke elske en serie, hvori James Woods gæsteoptræder som en psykopatisk udgave af sig selv; hvori O.J. Simpson dukker op og bedyrer sin uskyld i en rørende tale, før han myrder løs igen; og hvori en talende baby og en talende hund rejser tilbage i tiden til Berlin anno 1939 og finder en nazi-uniform prydet af en Palin/McCain-knap?

Video

Præsenteret i 4:3 full screen-format. Den 8. årgang af “Family Guy” er den første af slagsen, som ser bedre ud på dvd end de foregående. Farverne er billedsidernes største styrke. De er dejlig varme og mætte, og de virker aldrig matte. Kontrasten er også fornem, billedet er skarpt, snavs optræder aldrig, mens edge-enhancement kun forekommer yderst sjældent. De komprimeringsfejl og ujævne kanter, der plagede dvd-udgivelserne af de tidligere sæsoner, forekommer heldigvis uhyre sjældent i denne omgang.

Audio

Hvert afsnits lydside præsenteres i Dolby Digital 5.1, som også er nøjagtig lige så gode som dem, der fulgte med udgivelsen af den foregående sæson. Panoreringerne er naturlige og overbevisende, men der er kun få af dem, og atmosfæren er ikke ligefrem overrumplende imponerende. Brugen af subwooferen er tilpas, støj forekommer aldrig, og som sædvanligt udnytter seriens musikalske indslag hele kanalnetværket på fin vis.

Ekstramateriale

Adskillige af seriens tegnere, producere, manuskriptforfattere og skuespillere har indtalt kommentarspor til alle sæsonens 13 afsnit. Kommentarsporene er nøjagtig lige så underholdende som dem, der blev indtalt til de forrige sæsoners episoder. Deltagerne fyrer masser af festlige jokes af omhandlende dem selv og hinanden, og derudover diskuterer parterne alt fra manuskripternes evolution og vitsernes oprindelse, til besværet med at få visse kontroversielle ideer godkendt af tv-selskaberne. Fans bør afgjort lytte til kommentarsporene.

Endnu mere ekstramateriale befinder sig på udgivelsens tredje (og sidste) skive. Tre episoder medfølger i deres ufærdige og såkaldte ‘animatic’-form og giver dermed indsigt i, hvordan de blev til. 12 minutters slettede scener af generelt høj kvalitet medfølger. Desuden er fire fascinerende dokumentarer inkluderet: “Take Me Out To Place Tonight” (12 min.), “Family Guy Cribz” (17 min.), “Comic-Con 2008” (23 min.) og “Family Guy Art Show” (5 min.). De byder bl.a. på et interview med Frank Sinatra Jr., som medvirker i et par afsnit, sjove videoklip fra sidste års Comic-Con, hvor flere af seriens ophavsmænd og skuespillere troppede op, samt en guidet tur på kontorerne, hvor føljetonens bagmænd og –kvinder arbejder.