Fantomdrengen

InstruktionJean-Loup Felicioli, Alain Gagnol

MedvirkendeBenjamin Hasselflug Katzmann, Claus Bue, Annevig Schelde Ebbe, Thomas Mørk

Længde84 min

GenreAnimation, Fantasy

IMDbVis på IMDb

I biografen14/04/2016


Anmeldelse

Fantomdrengen

4 6
Fantomsmerter

Vil du se en film om et barn i kemoterapi? Ikke lige i aften, siger du? Hellere en superheltefilm med skurke og onde planer? I “Fantomdrengen” får du begge dele. En drengs kamp imod kræft spejles her tidstypisk i superheltegenren. Det er åbenbart lettere at forholde sig til banditter og helte end et barn, der risikerer at dø.

Trækket er sympatisk og forståeligt nok. Det er svært at se på og tale om børn, der måske skal dø. Det samme trick brugte Astrid Lindgren, da hun skrev “Brødrene Løvehjerte”, hvor døden ikke var en sort intethed, men en farverig fantasy-verden ved navn Nangijala. På samme måde er Leos kemokamp ikke bare en dreng, der ligger i en sygeseng. Han er hovedpersonen i en slags Tintin-film, hvor modige journalister og pligtopfyldende betjente forsøger at fange Manden med det flækkede fjæs, inden det er for sent.

Superheltetricket er så her, at Leo under behandlingen kan forlade sin krop som et Fantom. Han kan flyve, gå igennem vægge og kommunikere direkte tilbage til politibetjenten, der har brækket sit ben. Politimanden mangler krop og øjne derude. En journalist bliver krop, imens Leo giver ham øjne til at fange skurken, der vil hacke New Yorks computere, hvis ikke han får en milliard. Hele den historie er vældig klassisk, nærmest lidt gammeldags Tintin, hvor helten fanges, undslipper, fanges osv.

Det bedste ved den fangeleg er Thomas Mørks stemmelægning til skurken, Manden med det flækkede fjæs, som han kaldes, der ser ud, som noget Joan Miró har malet. Farvede felter i mange faconer. Han er en djævelsk god skurk, der ved, at han er en filmskurk. Som da journalisten vil lokke den hemmelige kode ud af ham, så svarer han, at det er da kun noget, en skurk i en tegnefilm ville gøre. Hmm? Kompleks humor. I modsætning til stilen. For den her tegnefilm og dens helte og skurke er simple tegninger. Som Alfons Åberg med øjnene barnligt i toppen af hovedet langt fra midten, hvor de hører til. Hvis det da ikke var en tegnefilm.

Den herlige skurk ved ikke kun, at han er med i en tegnefilm. Han kender også til andre film. Referencerne sidder løst, som da han som en anden Oberst Kilgore fortæller, at han ”elsker duften af brændende by om natten.” Sådan fortsætter “Fantomdrengen” med at være bevidst om sig selv, hvilket da naturligvis også betyder, at politibetjenten i kørestolen må finde sig i at blive James Stewart fra “Skjulte øjne”. De mange referencer fjerner dog lidt fokus fra den kræftramte dreng, der i sidste ende mest er et påskud for at fortælle en historie om politi og røvere.

Alligevel synes jeg, at “Fantomdrengen” giver fornyet mening til de mange superhelte, der slås for tiden. For verden er aktuelt fuld af så meget skidt. Krig og kræft. Så det kan være befriende at virkelighedsfjerne sig lidt. At lade kræften være en mand med et flækket fjæs, der skal fanges, inden det er for sent. Det er i det mindste til at forstå.


Kort om filmen

Drengen Leo er slemt syg og tilbringer det meste af sin tid på et hospital i New York. Leo gemmer dog på en hemmelighed! Sygdommen giver ham evnen til at forlade sin fysiske krop som et usynligt fantom, der kan flyve og gå igennem vægge. Leos superkræfter viser sig at blive særdeles vigtige, da en mystisk skurk truer med at sætte byen i kaos ved hjælp af en farlig computervirus, hvis han ikke modtager en stor sum penge inden for 24 timer.

Det er nu op til fantomdrengen Leo og en modig politimand, som Leo møder på hospitalet, at forpurre skurkens planer.