Far til Fire - Onkel Sofus vender tilbage

InstruktionGiacomo Campeotto

MedvirkendeKurt Ravn, Bodil Jørgensen, Jesper Asholt, Allan Hyde, Kirsten Lehfeldt, Emilie Werner Semmelroth, Karoline Hamm, Rasmus Bardram Johnbeck, Sigurd Philip Dalgas

Længde85 min

GenreFamilie

I biografen06/02/2014


Anmeldelse

Far til Fire – Onkel Sofus vender tilbage

2 6
Hvor er mor?

Et reboot af et reboot. Jo, vi kan skam også det der med at skamride en gammel filmkrikke i Danmark. 1950’ernes småborgerlige favoritfamilie er tilbage i en ny omgang “Far til fire”. Men hvorfor? Der må være en dybere, mere sofistikeret mening med de sleske Blut und Boden-smil og den anakronistiske familielykke med Søs i frikadelle-køkkenet og Lille Per med bamseelefant i stedet for mobiltelefon. Det må der være. Men hvilken?

Som detektiv er det en god idé at starte med at stille de åbenlyse spørgsmål. Det, der trænger sig mest på, er: Hvor er mor? Vi får det aldrig at vide, og børnene virker ligeglade. Eller måske fortrænger de noget? Ingen af børnene er tilsyneladende i stand til at få venner, og de er mærkeligt glade for at se den ko, som Onkel Sofus har med fra Australien til dyrskuet. Måske er de ikke vant til at få besøg? Helt slemt står det til med deres blondine-storesøster, Søs, der virker følelsesmæssigt forkvaklet. Hun er i 20’erne, men bor hjemme og er hjemmegående erstatningsmor. Hun har ingen drømme om at flytte for sig selv eller få et arbejde. Og da hun falder for den både hesteridende og guitarspillende Peter, og han lægger op til en udvidet ridetime after dark, så spiser hun ham mekanisk af med et kram. Et kram!? Hun er lige til den lukkede.

Det kunne tyde på mange års misbrug fra den naivt skumle mand, der kun går under navnet Far. Vi ser det aldrig, men han må være en tyran, der nægter sine børn Ipads, vennebesøg og altså den voksne Søs at flytte hjemmefra. Sagen er klar: Moderen konfronterede Far (hvis det da er hans rigtige navn) med hans syge trang til kontrol, hvorefter hun måtte lade livet. I startscenen ser vi Far grave et hul i den idylliske, hækkeindhegnede have. Lille Per tager ham på fersk gerning og spørger ind til hullet, men Far affærdiger ham med, at det er til at plante et træ ned i. Helt sikkert…

Eller måske skal vi lede efter moderen et andet sted. For hvem er den såkaldte Onkel Anders med falset-stemmen egentlig? Hvis onkel er han? Intet tyder på, at han er i familie med Far, men alligevel er der en tydelig kemi imellem Onkel Anders og Far. Da familien er på camping vil Anders sove inde hos familien nær Far, og Lille Per overlader da også, nærmest rutinevant, sin sengeplads i nærheden af Far til legeonklen. Det synes logisk, at moderen blev træt af rutinemæssigt at finde anden soveplads til fordel for Fars ven Anders. Hun pakkede til sidst tandbørsten og skred.

“Far til fire”-universet rummer altså masser af muligheder for spændende fortolkning, og er langt mere end en stor, fed franchise-lort, lagt til ære for dem, der kan lide den slags. Har du også svært ved at se det, så kan du finde trøst i, at flere af filmens biroller faktisk er bedre, end den racerene Ib Mossin var det i de originale film. Kurt Ravn er til tider sjov i dobbeltrollen som Anders og den hjemvendte, sure Sofus, der snart skal blive god igen i hyggelige, dejlige Danmark – de varme lande er jo noget lort, ved vi jo. Bodil Jørgensen har ganske surrealistisk gjort Fru Sejersen til en af sine roller fra “Rytteriet”, hvilket lyser op sammen med Kirsten Lehfeldts dyreskuedommer, der har lige så store hængepatter som køerne i malkekonkurrencen.

Hvorfor skred mor fra far og de fire? Det må blive ved spekulationerne, men uanset hvad så forstår man hende. Og filmen? Ja, det er faktisk ikke den ringeste i serien. Den handler i øvrigt om, at Sofus’ ko skal vinde malkekonkurrencen til det store dyrskue. Bare ikke koen bliver stjålet undervejs… I den situation, og kun den situation, er det godt, vi stadig har Lille Per.


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Hele den glade familie kommer på en hård prøve, da Onkel Anders’ tvillingebror, Sofus, vender hjem fra Australien. Og Far fortryder næsten, han har lært sine børn, at man skal være rummelig og gæstfri. For Onkel Sofus er den diametrale modsætning til elskelige Onkel Anders: Sofus er sur og vrissen, han kommanderer med alle – og så har han oveni købet en ko med sig!

Koen bliver børnene nu hurtigt glade for – det er lidt sværere med sure Onkel Sofus. Og helt galt går det, da familien tager på dyrskue, og koen pludselig ikke vil give mælk. Onkel Sofus har kun én ting i hovedet: Han vil vinde malkekonkurrencen. Men hvad gør man, når koen pludselig ikke giver mælk?

Onkel Sofus’ hårdhændede forsøg hjælper ikke. Og så må familien – anført af Lille Per – lære Sofus at man altså kommer længst med hygge, varme, fred og ro. Det kræver både en kidnapning af koen, en løbsk traktor og en glemt hule i et højt træ, før Onkel Sofus endelig husker, hvordan det er i en familie: Man skal give lidt plads, men så får man også dobbelt så meget igen.