Forstoppelse i fødevareindustrienEnhver, der kan komme sin forgange skoletid i hu, husker formentligt Sundhedsstyrelsens strikse formaninger om, at man bliver, hvad man spiser. Det synes således også at være det statement, der ligger amerikanske Richard Linklater på sinde i den alvorstunge og i særdeleshed samfundsrevsende “Fast Food Nation”. Som navnet måske antyder, er det et velartikuleret angreb på landets pengegriske fødevareindustri.

Ensemblespillet, der med snilde fletter adskillige lags beretninger sammen til et formfuldendt hele, tilbyder tillige smertefuld og øjenåbnende indsigt i stormagtens behandling inden for områderne integration, arbejdsvilkår, dyrevelfærd med meget mere. Anstødsstenen er burgerkæden Mickey’s, der risikerer dårlig omtale, efter det er kommet for en dag, at virksomhedens flagskib – burgeren ‘Big One’ – i visse tilfælde har indeholdt andet end kød og farvestoffer, nemlig koafføring. Greg Kinnears velspillede Don Anderson, der har en lederstilling og er firmaets mand i skysovs, sætter sig for at undersøge sagen i tilbundsgående vendinger og tager derfor turen til Colorado og særligt lillebyen Cody, der primært holdes i live af den lokale kødproducent, som er underleverandør for den omspændende burgerkæde.

Bedst er filmens indsigtsfulde billedmosaik, der viser sagens omkostninger på så utroligt mange planer og derved fremstiller en åbenlys, indadvendt og veloplagt samfundskritik, der kan være startskuddet til en debat om det moderne menneskes fortravlede livsstil. De mange parallelle historier funkler desuden igennem en perlerække af velrenommerede aktører, hvor nogle immervæk fungerer bedre end andre. Således er det mexicanske stjerneskud Catalina Sandino Moreno igen en udsøgt fornøjelse, mens Patricia Arquettes småborgerlige hausfrau til gengæld er lidt af en prøvelse.

“Fast Food Nation” er overlæsset med politiske budskaber i en grad, så det formentligt er usikkert, om målet helliger midlet. Til gengæld vil det sikkert tage sin tid at fordøje filmen og sætte tænderne i hurtigkæderestauranternes lokkende udbud igen. Dertil fungerer de mange frastødende billeder af kød og råd i lange baner efter bedste beskub. Selv om “Fast Food Nation” indledningsvis primært følger Andersons afsøgning af, hvad der gik galt i burgerens lange rejse fra nyslagtet ko til servering på en burgerrestaurant, er der imidlertid væsentligt mere kød på de illegale mexicanske indvandreres inhumane forhold, de ditto arbejdsvilkår hos kødproducenten i Cody samt Ashley Johnsons moralsk tyngede Amber. Hun langer burgere over disken i den lokale Mickey’s, men indrulleres undervejs blandt velmenende dyreaktivister.

Filmen er trods et alvorstungt og dystopisk sortsyn ikke helt blottet for humor, om end den medhørende ironi mest er at læse mellem de holdningsfulde linjer. Sarkasmen ses ikke mindst i filmens i øvrigt mange vellavede og billedpoetiske udbrud, der giver tid til fordøjelse og visualiserer de tonstunge maskiners fremstilling af kødet.

“Fast Food Nation” griber nemlig dybt i egen barm og er desuden et billede af et samfund, hvor maskinerne efterhånden har taget magten fra mennesket, eller i hvert fald er begyndt at udfylde tilpas mange af dets roller. Overdreven tankevirksomhed? Ja, måske. Men alligevel burde det give stof til eftertanke, for helt ude i hampen er det nu engang ikke. I virkeligheden handler “Fast Food Nation” kort og godt om ussel mammon. Det er den fællesnævner, der involverer samtlige filmens karakterer. De mexicanske og illegale indvandrere drager mod den amerikanske kødfabrik for at få en del af de ublu mindstelønninger, der trods alt er mere værd, end hvad de har med hjemmefra. Ejerne af burgerkæden er ryggesløse, snyder og bedrager befolkningen med falske varebetegnelser og løgnagtige udsagn om hvordan og med hvad, kødet er fremstillet.

Devisen synes at være, at modpoler udligner hinanden. Siges en løgn tilsvarende tilpas mange gange, så bliver det en sandhed – om end med modifikationer. De høje herrer i de nålestribede sæt tror i hvert fald selv på, at alt er i skønneste orden. Men hvorfor skulle man ikke også det, når lønningerne hører til de højeste i landet, og man aldrig selv kommer til at se en fabrik indefra? “Fast Food Nation” tegner imidlertid et noget anderledes billede. Den har fat i nuancerne og budskaberne. Desværre bliver den – som så mange andre film med hjertet på rette sted – nok blot glemt i slipstrømmen af velmenende opråb.

Video”Fast Food Nation” fremstår i det glimrende 1.85:1 anamorphic widescreen format. De forholdsvis skarpe billeder bærer således præg af de stærke røde, gule og blå farver, som undervejs står i skærende kontrast til fabriksarbejdernes trøstesløse og grå farver, og filmens budskab suppleres fint af fotograf Lee Daniels dystre billeder. Der er ikke nævneværdige tilfælde af edge-enhancement eller digitale forstyrrelser, mens særligt filmens mørkere scener udpeger en svingende kontrast, og der også er enkelte eksempler på udsving i farvetemperaturen.

AudioFilmen suppleres af de fortrinsvis engelsksprogede Dolby Surround 2.0 og Dolby Digital 5.1 lydspor, der primært hviler i frontkanalerne. Dialogen er generelt klar, men rummer desværre enkelte utydeligheder, mens den stemningsfulde musik til gengæld kommer godt ud og på fornuftig vis tjener til skillevæg mellem de forskellige parallelhistorier. Atmosfæren er derimod anderledes dygtigt snedkereret og umådelig detaljerig, mens lydbilledets helhed dog forstyrres af enkelte overstyringer hen mod slutningen. Generelt er der dog tale om et ganske godt auditivt udtryk.

EkstramaterialeUdgivelsens ekstramateriale består af trailere for “Saw IV”, “Evening”, “Tyvenes Herre”, “Bridge of Terabithia”, “Home of the Brave” samt “Fast Food Nation”. Eneste andet bidrag er den timelange featurette “Manufacturing Fast Food Nation”, der til gengæld kommer godt ud i alle afkroge af den vellykkede film. Selv om lyden her er af svingende kvalitet og uden undertekster gives igennem interviews og bag om kameraet optagelser et glimrende billede af tankerne og arbejdet bag filmen om bagsiden af den amerikanske drøm.