Field of Dreams
Udgivet 23. maj 2010 | Af: The Insider | Set på DVD
Umiddelbart lyder “Field of Dreams” som en film, Charlie Kaufman udtænkte, mens han drak absint og åd euforiserende svampe. Kevin Costner spiller farmeren Ray Kinsella, som en dag hører en stemme hviske: ”Hvis du bygger den, så kommer han.” Ray har ingen anelse om, hvem stemmen repræsenterer, men han regner alligevel ud, at hvis han bygger en kæmpe baseballbane på sin ejendom, så vil den afdøde baseballstjerne “Shoeless” Joe Jackson vende tilbage fra de døde og spille igen. Ray bygger banen, Jackson dukker op, og flere af sportens største ikoner træder ligeledes ud af kornmarken for at deltage i løjerne. Hvabehar?
Men “Field of Dreams” er langt mere end en film om hedenfarne baseballstjerner, og ligesom i filmhistoriens allerbedste sportsfilm er selve sporten heller ikke fortællingens omdrejningspunkt her. For Ray præsenterer marken ikke bare en indgang til det hinsides, men også en enestående chance for at råde bod på fortiden. Hans far forgudede Joe Jackson og Co., men Ray tilgav aldrig sin far for at tilbede sportsfolk, som blev bandlyst for snyderi, og i raseri revsede Ray sin far og skred. Ray nåede aldrig at undskylde, før hans far døde, så nu kan han måske gøre skaden god igen, hvis han kan hjælpe sin fars vanærede idoler med at komme deres dæmoner til livs.
Costner leverer sin bedste præstation til dato. Nogle vil nok mene, at han er bedre i “Danser med ulve”, men Costners enorme forkærlighed for baseball skinner virkelig igennem og smitter, og med en mådeholden, men dybfølt præstation gør han øjeblikkeligt Ray enormt sympatisk. James Earl Jones er fænomenal som den pessimistiske forfatter Terrence Mann (som er inspireret af den nyligt afdøde J.D. Sallinger), og den forholdsvis ukendte Amy Madigan er dejligt fandenivoldsk og charmerende som Rays hustru. Ray Liotta og gamle, garvede Burt Lancaster brillerer i øvrigt som henholdsvis Joe Jackson og en aldrende læge, der aldrig fik chancen for at slå igennem på baseballstadionernes grønsvær. Ja, “Field of Dreams” har simpelthen et sublimt cast.
Præsenteret i 1.85:1 anamorphic widescreen-format. “Field of Dreams” er tidligere blevet udgivet herhjemme på dvd af Universal, men deres udgivelse indeholdt et middelmådigt, ikke-anamorphic transfer. Transferet på NTC’s udgivelse præsenteres i anamorphic-widescreen, så opløsningen er markant bedre i denne omgang. Det er dog tydeligt, at filmen har nogle år på bagen. Der er enkelte slørede billeder, og snavs optræder til tider, men for det meste fremstår billedsiden skarp og pletfri. Farverne virker indimellem for mættede, og hudfarverne er undertiden direkte rødlige, men både kontrasten og farvegengivelsen er sædvanligvis mere end hæderlig, og glorier forekommer aldrig.
Det engelske Dolby Digital 5.1-mix gengiver lydeffekterne, musikken og replikkerne klokkeklart. Subwooferen er forholdsvis tavs, men når boldene rammer battene, har lyden stadigvæk en tilpas slagkraft. Støj figurerer aldrig, men det er en skam, at lydsiden er så frontbaseret. Man savner lidt mere aktivitet i baghøjtalerne, især under baseballdysterne, og musikken måtte godt have foldet sig endnu mere ud.
Fra et teknisk standpunkt var Universals gamle dvd-udgivelse af “Field of Dreams” ikke nær så imponerende som denne, men Universals udgivelse husede i det mindste et kommentarspor og en fremragende dokumentar om filmens tilblivelse. Andre, senere udgivelser af filmen er i øvrigt spækkede med timevis af dokumentarer, men denne skive er til gengæld fuldstændig blottet for ekstramateriale. Den relativt lave vejledende udsalgspris på 50 kroner gør det dog lidt lettere at sluge manglen på ekstra godter.
Man behøver ikke et indgående kendskab til baseballsportens historie eller regler for at nyde “Field of Dreams”. Dette er en tidløs perle om frelse, fantasien og forholdet mellem forældre og deres børn. Udgivelsens AV-præsentation er ikke just lamslående, og det er en skam, at dvd’en ikke indeholder noget ekstramateriale i modsætning til de internationale udgivelser af filmen. Men hvis man aldrig har stiftet bekendtskab med “Field of Dreams”, så er 50 kroner dæleme ikke meget at betale for et forsinket kig på en af det 20. århundredes stærkeste filmoplevelser.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet