FilmenForestil dig at hele dit liv blev overvåget… af dig selv! Hver time du er vågen bliver optaget og lagret på en lille chip som blev indopereret i din hjerne mens du stadig var et foster. Når du engang er død bliver optagelserne fra dit liv klippet ned til en to timers film, så dine efterladte kan genopleve dine lykkeligste øjeblikke set igennem dine øjne. Interessant? Skræmmende? Måske! Det er i hvert fald faktum i sci-fi thrilleren “The Final Cut”.

Zoe-chippen. Det teknologiske vidunder der kan optage og lagre minder fra et helt liv. Minder som skal gennemses, sorteres og klippes sammen til en film, et såkaldt “Rememory”. Alan Hakman (Robin Williams) er “klipper” og står for det enorme arbejde. En stille mand, der nærmest kun eksisterer i de dødes rige. Han er blot en af mange klippere, men han er den man går til når afdøde har levet sit liv i verdens skyggeside. Han har set alt: hustruvold, incest og mord… det hele igennem gerningsmandens egne øjne.

Netop derfor bliver Hakman kontaktet af enken til Charles Bannister, direktøren for Eye-Tech, der har udviklet Zoe-chippen. Han tager imod opgaven og finder naturligvis grusomme ting i optagelserne, men også et spor der peger på begivenheder i Hakmans egen barndom. Et spor der ryster ham i hans grundvold og decimerer hans eget værn imod den ondskab han har været vidne til. Men det er ikke alt… nogen er ude efter Bannisters optagelser for at fremme deres eget personlige agenda.

“The Final Cut” er, om ikke andet, så i hvert fald original. Det er et ganske interessant koncept som filmen serverer og det åbner en række af spørgsmål. Hvordan ville man opføre sig hvis man vidste at ens liv bliver optaget? Hvem ser ens oplevelser? Hvad sker der hvis de ryger i de forkerte hænder?

Ideen udspringer fra forfatter og debutant-instruktør Omar Naim og konceptet er helt klart et af filmens absolutte pluspunkter. Et andet er filmens altoverskyggende hovedrolleindehaver, Robin Williams. “The Final Cut” markerer endnu én i en række af film hvor Williams udlever sin mere dunkle side. Først “One Hour Photo”, siden “Insomnia” og altså nu “The Final Cut”. Williams spiller brillant og kommer næsten hele følelsesregisteret igennem, efterhånden som Hakman går op i limningen. Med i filmen spiller også bl.a. Mira Sorvino og James Caviezel som Hakmans kæreste Delila og den religiøse fanatiker Fletcher. Deres karakterer er dog ret en-dimensionelle uden det store kød på, og deres tid på skærmen er ret begrænset.

“The Final Cut” skuffer dog en smule i sidste ende. Det er som om forfatteren har været i tvivl om det skulle være en film om en sammensværgelse eller om selvransagelse. Den prøver at være begge dele og lider under det. Slutningen er en kende skuffende og som seer føler man ikke forløsningen når rulleteksterne begynder at glide over skærmen. “The Final Cut” lægger op til meget mere men leverer ikke rigtigt varen, og det trækker selvfølgelig ned på helhedsindtrykket. Heldigvis gør filmens interessante koncept og Williams’ gode præstation, at den stadig er værd at se.

VideoFilmen udgives med et anamorphic widescreen transfer i 2.35:1 aspect ratio. Filmens emne er mørkt og det afspejles i dens cinematografi og scenografi. Lyssætningen er afdæmpet og dunkel og kulisserne og kostumerne er holdt i matte og mørke farver. Det mørke univers er generelt godt repræsenteret på transferet, dog med en smule manglende detaljer i de sorte nuancer. Overordnet er detaljegraden god og der er ingen former for edge-enhancement, kompressionsfejl eller artefakter.

AudioPå lydsiden er der to lydspor på engelsk, Dolby Digital 5.1 og DTS. Begge lydspor er gode, om end det virker en smule overkill med DTS lydspor. Lydsporene gør god brug af surroundhøjtalerne, f.eks. når Hakman arbejder ved sin redigeringsmaskine eller flygter fra skumle personer der vil ham ondt. Filmens fængende soundtrack fylder godt ud i lydbilledet og dialogen er ren og tydelig.

EkstramaterialeFørst er der et kommentarspor hvor filmens instruktør Omar Naim fortæller om filmens tilblivelse, helt fra manuskriptfasen, over casting til produktion, samt hvordan det var at være førstegangsinstruktør og samtidig arbejde med en stor stjerne som Robin Williams. Et interessant kommentarspor der bestemt er værd at høre.

Derudover er der fire slettede scener fra filmen. Ingen af dem bibringer noget nævneværdigt til filmens plot, men giver dog nogle af bikaraktererne lidt mere personlighed, hvilket kunne have tjent filmen.

Dernæst er der to korte dokumentarprogrammer om “Production Design” og “Special Effects”. Det første program varer ca. 7 minutter og omhandler filmens kulisser. Det specielle ved dem er at de, på trods af filmens sci-fi tema, nærmere minder om fortiden end fremtiden. Det andet program omhandler filmens special effects. Der er ikke mange effekter i filmen, og programmet på ca. 7 minuter omhandler primært hvordan en af filmens største special effects blev lavet. Programmerne er udmærkede, men meget korte.

Endelig er der trailers til filmen, samt sneak previews til andre kommende film.

De slettede scener og de to dokumentarprogrammer er lidt skuffende og filmens kommentarspor er faktisk det eneste der rigtig er værd at beskæftige sig med.