Det forglemmelige kongerige

Verdens mange dedikerede tilhængere af asiatiske kampsportsfilm havde næppe forventet, at når genrens formentlig to største, nulevende skuespillere, Jet Li og Jackie Chan, endelig ville slå gækken løs i én og samme film, ville de gøre det i en film som “The Forbidden Kingdom”. Mange vestlige filmentusiaster vil formentlig affeje kinesernes første samarbejde med et apatisk træk på skuldrene, men for millioner af kinesiske fans udgør deres samspil en drøm, der endelig bliver til virkelighed. Men desværre er der altså tale om en af den slags drømme, som hurtigt ryger i glemmebogen. “The Forbidden Kingdom” er ikke en episk storfilm af samme historiske betydning som Li og Chans makkerskab, men derimod blot en sukkersød og traditionel familiefilm med stort F.

Hverken Li eller Chan spiller endda hovedpersonen i “The Forbidden Kingdom”. Den rolle har 19-årige Michael Angarano, som spiller den unge filmnørd Jason Tripitikas, der pludseligt vågner op i oldtidens Kina efter en tragisk episode i nutidens New York. Det lader åbenbart til, at det er Jasons skæbne at redde landets indbyggere fra en tilsyneladende udødelig og diktatorisk krigsherre. Men først skal knægten naturligvis undervises i kampsport af en kronisk beruset bums (Jackie Chan) og en stoisk, bitter munk (Jet Li). Og undervejs indser Jason naturligvis, at venskab, loyalitet og ære er de ting, som for alvor betyder noget her i livet.

Der er intet, som virkelig får “The Forbidden Kingdom” til at adskille sig fra markedets talløse andre film om gennemsnitlige teenagere, der langsomt forvandles til heltemodige og forbilledlige rollemodeller. Men på flere punkter er den trods alt svagere end mange af de film, den tyvstjæler fra. Karaktererne er slet ikke nær så elskværdige eller engagerende som eksempelvis dem i den nærtbeslægtede “The Karate Kid”, og Jackie Chans præstation som fulderikken Lu Yan føles blot som en doven imitation af mandens egen, overlegne indsats i den klassiske actionkomedie “Drunken Master”. Og Jet Li er forbavsende anonym – han medvirker ikke særlig meget, og hverken hans karakter eller replikker er af større betydning.

Men det er alligevel en fornøjelse at se Li og Chan i totterne på både hinanden og adskillige hjælpeløse slyngler under de mange kampscener, som er opfindsomt koreograferet af Yuen Woo-ping, der også udtænkte de forbløffende slagsmål i “Matrix”-trilogien og “Kill Bill”-filmene. “The Forbidden Kingdom” er spækket med flotte billeder af Kinas overdådige natur, og både Li, Chan og Angarano er så karismatiske, at Jasons personlige rejse med Li og Chan på slæb bliver mildt interessant at følge. Derimod er skurken, Kinas ondsindede kejser, fuldstændig uinteressant, og Jasons kamp med sin egen, ringe selvtillid udgør et langt mere interessant dilemma end hans opgør med rigets blodtørstige kræfter, men Jasons personlige kvaler får desværre ikke nær så megen spilletid som seancens endimensionale skurk.

Der er desværre ikke ét eneste twist i fortællingen. Der sås aldrig tvivl om Jasons evne til at blive en uovervindelig fighter, og især den spirende romance mellem ham og den unge heltinde Golden Sparrow er uinteressant, fordi de allerede fra første blikudveksling tydeligvis er faldet for hinanden. Det er også en skam, at filmen ikke bruger mere tid på scenerne i nutiden, eftersom de besidder en intensitet, som store dele af filmen savner. De humoristiske indslag er blandt filmens højdepunkter, men indimellem forfalder “The Forbidden Kingdom” til åndssvag slapstick og plat pruttehumor. Synet af Li, der tisser på Chan, samt de politisk korrekte moralprædikener understreger, at filmens målgruppe aldrig var skuespillernes fanskare, men i stedet blåøjede børn og teenagere som Jason.

Video

Præsenteret i 2.35:1 anamorphic widescreen-format. Transferet er skarpt, og detaljerigdommen er især derfor meget høj, hvorfor man virkelig får lov til at nyde de betagende kinesiske landskaber, som filmen afbilder. Der forekommer ingen glorier, pletter, komprimeringsfejl eller udtværinger, og farverne er stabile og flotte, og kontrastgengivelsen er næsten upåklagelig. Kun fåtallige, minimale kontrastsvingninger og lige så få lettere uskarpe skud fravrister billedsiden topkarakter.

Audio

Både et Dolby Digital 5.1-mix og et DTS 5.1-lydspor medfølger, men forskellen på de to lydspor er minimal, og de er begge glimrende. Dialogen er først og fremmest tydelig og har en god rumklang. Der er flere effektive panoreringer – især under kampscenerne, som også byder på masser af LFE-aktivitet. Slag og spark bliver tildelt ekstra slagkraft af subwooferen, og høje toner (såsom sværdkollisioner) gengives også godt. Den auditive atmosfære er hæderlig, og de mange flotte locations virker især levende, fordi der ofte diskes op med flere subtile auditive detaljer såsom fuglekvidder og alskens vindlyde.

Ekstramateriale

Ud over trailere til “Saw V”, “Vicky Christina Barcelona”, “The Forbidden Kingdom”, “In Bruges” og “War Inc.” indeholder skiven blot en fuldstændig værdiløs dokumentar på sølle 2 minutter, som stort set ikke gør andet end at genfortælle filmens plot. Ikke ét eneste interview eller tilnærmelsesvis interessant klip indeholder den.