I’m Likin’ It

De har det alle tilfælles. Marvel, Transformers og Star Wars. De er alle franchises. Præcis som McDonald’s. Her er lidt sødt, lidt salt. Man ved altid, hvad man får. En Big Mac smager ens alle steder. Ingen overraskelser. Sådan er det også med filmen om franchisen over dem alle. Derfor nøjes jeg også med kun at kunne lide “The Founder”. I’m Not Lovin’ It.

For det er ikke den fedtede lugt fra en Happy Meal, som “The Founder” dufter af, men derimod spildt potentiale. Menuen er den samme som i “There Will Be Blood”. Det handler om det store meal, som USA er bygget på. Kirke, flag, kapitalisme, grådighed og andres idéer. Det er det, en franchise er. En succes bygget oven på en kendt idé. Som da Daniel Day-Lewis snyder sig til de andres olie. Det er sådan, at Michael Keaton snyder sig til Dick og Macs burger-succes i “The Founder”.

Det er igen et ondt amerikansk historiekapitel, hvor den mest usympatiske vinder til sidst. Men hvor “There Will Be Blood” havde P. T. Anderson, så må “The Founder” nøjes med John Lee Hancock, der som en McD-menu kun lige giver dig så meget, som du har brug for, for at blive mæt. Her er ingen dialogløs intro, mystisk milkshake-scene eller Radiohead-soundtrack. Her er kun en række ligetil scener, der uden unødig ambition fortæller historien om McDonald’s. Det er fast food.

Men bare fordi en burger er billig og serveret uden ventetid, så kan den jo godt være god. Det var Dick og Macs McDonald’s-burgere, da de begyndte at servere dem for over 60 år siden ude vestpå ved Californien. De vil hellere drive én god restaurant end mange dårlige. Sådan begyndte McDonald’s. Men som bekendt handler den amerikanske drøm ikke om kvalitet, men om større og hurtigere. Penge og profit. Det er her energien findes i “The Founder”.

For præcis som oliemanden presses af kirkens fanatiker i “There Will Be Blood”, så presses Michael Keatons franchise-fidusmager i “The Founder” af de geniale brødre med McDonald’s-idéen. De vil ikke gå på kompromis, som Keaton foreslår med milkshake-pulver og lette løsninger. Han er hovedperson og skurk og alligevel ham, jeg hepper på, når han som en anden Mads Skjern kæmper for sin drøm om at lykkes. Han er det, USA er bygget på. Profit på andres arbejde. Han er ham, der kan få en bibel-sælger til at tro på Amerika. Ved at blive franchise-ejer af en egen burger-restaurant med gyldne buer. Én ud af mange med en drøm.