Da Tomas Gíslason oprindeligt portrætterede metropoliten og connoisseuren Jørgen Leth i dokumentarfilmen “Fra hjertet til hånden” tilbage i 1994, var det med den hensigt at finde ind til mennesket bag manden. Selv om årene er gået – tretten af slagsen for at være mere eksakt – er filmens aktualitet, særligt oven på mediernes hetz efter Leths udgivelse af livserindringen “Det uperfekte menneske”, imidlertid ikke blevet mindre.

Der foreligger ikke en fast dagsorden i “Fra hjertet til hånden”, som i vilkårlig rækkefølge præsenterer de flamboyante interessefelter og tematikker, der har skabt indhold i cykelsportseksperten, filmtroldmanden og provokatøren Jørgen Leths mangfoldige liv. Således udfrittes hovedpersonen i denne sammenhæng om holdninger, følelser og erfaringer i forhold til cykelsporten, dokumentarismen, familielivet, livet på Haiti og naturligvis eksistentialismen.

Mest interessant bliver “Fra hjertet til hånden” dog for alvor først i dens nøgterne og særligt intime portræt af en sårbar og blottet sjæl uden paraderne oppe. Jørgen Leth bliver med ét ekshibitionisten, der krænger sit inderste følelsesregister ud for åben skærm overfor en sagligt interesseret Tomas Gíslason, der frimodigt spørger ind til depressionen, livet, døden og kærligheden, alt imens de oftest indholdsrige dækbilleder konkretiserer lyrikerens liv og levned.

Særligt lyrikken rammer et subliminalt niveau i “Fra hjertet til hånden”, der i passager er eminent klippet sammen af den sidenhen så eftertragtede filminstruktør, Jacob Thuesen. Filmen får udtryk som et maskinelt fungerende damplokomotiv, hvor lyd, billede og indhold arbejder sammen som en sanseløs rytme, der simpelthen går op i en højere enhed. Undervejs reciterer Jørgen Leth sig selv og sine digte og giver det intime portræt en fornøden sjæl, den nok ikke havde været foruden.

Alligevel er “Fra hjertet til hånden” ikke uberørt for fortællemæssige problemer. Filmens mosaiske udtryk, der retningsløst styrer sig igennem Leths interesseområder, er i virkeligheden også dens største modstander. Der mangler i udpræget grad en rød tråd, som kan understrege og kundgøre et mere specifikt formål med filmen, og en tilsvarende sammenhæng mellem de skiftende emner, om end den overordnede persontegning og beskrivelse af levemanden Leth bestemt ikke er til at tage fejl af.

Som billedmosaik glider “Fra hjertet til hånden” dog alligevel ned som en sammenhængende og flydende strøm af lava. De mange optagelser med og om dansk films nulevende mentor er på forbilledlig vis knyttet sammen med arkivoptagelser fra Leths egne foregående dokumentarfilm og andet relevant arkivmateriale fra eksempelvis Tour de France og borgerkrigen i Haiti.

Om end der er gået en anseelig årrække, siden Gíslasons ganske udmærkede dokumentarfilm første gang kom frem, har tiden vist, at visse film kan modnes helt i stil med de bedste årgangsvine. Den sidste erindringsbog, “Det uperfekte menneske”, og særligt den efterfølgende hetz i medierne omkring Jørgen Leths person, gav et temmeligt ensidigt billede af en stor kunstner. Lad dette være muligheden for at danne sig et mere subtilt og rummeligt billede af det menneske, udvalgte medier elsker at hade.

VideoFilmens kvaliteter til trods, hører billedsiden ikke til de ypperste forcer. “Fra hjertet til hånden” fremstår i et anamorphic widescreen 1.85:1 format, og det skal retfærdigvis understreges, at filmen har en del år på bagen og desuden er klippet sammen af mange forskellige typer optagelser, heriblandt diverse former for arkivmateriale. Alligevel er det ikke til at komme uden om de mange digitale udfald, skiftende farvetemperaturer og uskarpheder, der giver ridser i lakken på et ellers grundlæggende rimeligt udtryk, filmens dokumentariske genre taget i betragtning.

AudioMed “Fra hjertet til hånden” følger et dansksproget Dolby Digital 2.0 lydspor, der fungerer, men ikke er prangende. Lydsporet bredes ud i alle kanaler men fremstår flere steder utydeligt og mudret, og det havde været givende med et større efterarbejde på dette område. Igen skal filmens alder og dokumentariske genre dog regnes med i den samlede kalkule.

EkstramaterialeDet bedste ved udgivelsen er ekstramaterialet, der består af hele fem kortere dokumentarudgivelser. “Samtale mellem Tómas og Jørgen” følger op på årene, der er gået, siden “Fra hjertet til hånden” oprindeligt blev udgivet.

“Trier i haven” er en rundbordssamtale med Henrik Saxgren, Lars von Trier, Tomas Gíslason og Jørgen Leth omkring sidstnævntes rolle i “De 5 benspænd”.

Titlen “Hetzen mod Jørgen” taler nærmest for sig selv og beskriver sidste års anklager oven på udgivelsen af erindringsbogen “Det uperfekte menneske”, mens “Leth, Haiti og Godard” og “Holdet bag filmen” lader Leths omgangskreds kommentere på hans liv og filmens faktiske tilblivelse. En sand perlerække af betagende og væsentlige bidrag til den fortgående diskussion om mennesket og magikeren Leth.