Frækkere End Politiet Tillader III

InstruktionJohn Landis

MedvirkendeOusaun Elam, Theresa Randle, Timothy Carhart, Lindsay Ginter, Louis Lombardi, Fred Asparagus, Dick Purtan, Tim Gilbert, Ray Lykins, Eddie Murphy, Jimmy Ortega, Eugene Collier, Joey Travolta, Jon Tenney, Gilbert R. Hill, Judge Reinhold, Rick Avery, Hector Elizondo

Længde104 min

GenreAction, Action, Komedie, Komedie

IMDbVis på IMDb


Anmeldelse

Frækkere End Politiet Tillader III

3 6
FilmenHvad gør man når ens filmkarriere er gået lidt i stå? Man hiver en tidligere succes op af hatten, putter et 3 tal på og håber på det bedste! 3’eren er i bund og grund bygget op på den samme måde, som den første Beverly Hills Cop film var det. Alex Foley tager til Beverly Hills for at opspore en skurk, laver sine små numre, får hjælp af et par dumme og naive strømere og sammen klarer de skærene.

Men hvor det i 1’eren var ganske friskt og morsomt at se på, er det her uinspirende og uden det glimt i øjet, som gjorde Eddie Murphy til en superstjerne, første gang han spillede Axel Foley.

1994 havde Eddie Murphy og instruktøren John Landis ikke haft et hit siden “Coming To America” fra 1988, som de iøvrigt lavede sammen. Derfor var det ganske forståeligt, at de slog hovederne sammen igen, for at få gang i deres respektive karrierer.

Filmen er også nogenlunde underholdende, med en god gang fart over feltet, men med Murphy og Landis i sadlen er det overraskende, at filmen overhovedet ikke er spor sjov. De prøver ellers hver på deres måde. Murphy virker oplagt og Landis viser flair for actiongenren og har man har set nogle af hans andre film, som “The Blues Brothers” og “The Three Amigos” (med den fremragende danske titel: De Kom, De Så, De Løb) ved man, at han er en mester til komedie.

Derfor skal filmens mangler heller ikke tilskrives dem, men Steven E. De Souzas manuskript, som er meget tyndt. Man er klar over, man er gået galt i byen, når Bronson Pinchot er den sjoveste i filmen. Hele vittigheden ved hans person er, at han hedder Serge og der er ikke nogen, der kan udtale hans franske navn korrekt, men siger Surge istedet. HA HA, det er virkeligt sjovt… hhhmmm. Der er faktisk kun en sjov scene i filmen, hvor Murphy låner Surges (undskyld, Serges) Annihilator 2000, et high tech våben, som alle de kendte i Beverly Hills har anskaffet sig inkl. Sylvester Stallone (Axel Foley figuren var oprindeligt skrevet til Sly). Den kan ikke kun skyde, men har også indbygget mikroovn og ghettoblaster.

Angående musikken, så kan vi ikke have en film med Axel Foley, uden hans berømte tema, som Harold Faltermeyer skrev i 1984. Det bliver vi heller ikke snydt for, fordi denne gang er Axel F. temaet virkeligt kommet på overarbejde. Nile Rodgers som har indarbejdet temaet i sit score, bruger det som et heltetema dvs. hver gang Foley skyder, kører bil, banker de slemme fyre og redder pigen, hører vi det. En metode John Williams har fået det optimale ud af, med sine temaer til Superman og Indiana Jones.

En sjov lille ting ved John Landis’s film, er hans brug af cameos (gæsteroller), så kan man altid lave en lille konkurrence om hvem der kan finde flest berømtheder, denne gang er det hovedsageligt instruktører, som George Lucas, Joe Dante m.fl., der dukker op og forstyrrer èn.

Frækkere End Politiet Tillader III” er let underholdning og er mest for die hard Eddie Murphy fans, men kan sagtens alligevel ses på en regnfuld søndag eftermiddag. Se den, og glem så alt om den.
VideoUdgivelsen er i Anamorphic Widescreen med ratio 1.78:1 med et skarpt og detaljeret billede. Der er dog nogle få pixelsfejl, der dog er så små, at man er skal sidde meget tæt på TV’et for at se dem. Så det ikke noget stort problem, for hvem ser film på den måde!
AudioLyden er i Dolby Digital 5.1, men er meget front baseret, bagkanalerne er kun meget sjældent aktiveret. Subwooferkanalen er også meget lidt aktiv.

Filmen kan også høres på tysk: “Ackwell Folee! Du verrückter kerl! Was machst du denn hier?” Det er heldigvis muligt at fravælge!

Ekstra Materiale”Beverly Hills Cop III – Triple Axel”
Et 24 min. program fra 2001 med cast & crew.

“Biograftrailer”

En ganske ordinær DVD udgivelse til en ganske ordinær film. Billedet er det eneste der fortjener lidt ros.


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Axel Foleys chef bliver dræbt under en politiaktion og drabsmanden smutter fra Foley. Men sporet af gerningsmanden leder til L.A., nærmere betegnet en forlystelsespark ved navn Wonderland. Nu gør Axel det til sin hovedopgave, at finde morderen og må derfor tilbage til Beverly Hills igen.