Free Fall
Udgivet 8. jan 2014 | Af: MMB | Set i biografen
Homodramaet “Free Fall” er blevet kaldt Tysklands svar på “Brokeback Mountain”. Her er der ikke tale om en misvisende marketingkampagne, kan jeg godt afsløre. Lighederne er slående. Begge foregår i machoverdener og omhandler mænd, der bliver konfronteret med deres seksualitet. Hvor det før var cowboys, er det nu politimænd. Filmen fungerer bedst i de små, intense scener. Her leveres der et stramt, nuanceret portræt af en mand i identitetskrise. Resten af filmen er dog for forudsigeligt skrevet på formlen: Ein, zwei, gay polizei.
Der fortsætter heldigvis ikke ud af samme tangent, og da Kay på en løbetur i skoven lægger op til en lidt anden type motion end planlagt, udvikler deres venskab til et man sætter bolle foran. Herefter følger en identitetskrise for Marc, og han må i en urimelig langsom proces sande, at han nok ikke er helt så heteroseksuel, som han eller sin kone troede. Det går ud over Marcs hverdag, og han kommer bl.a. for sent til fødselsforberedelse. Naturligvis, fristes man desværre til at sige. Disse små dagligdagsproblemer er man desværre tvangsindlagt til lidt for længe, inden dramaet for alvor stimuleres på vej mod sit klimaks.
Filmen holder sig klogt væk fra unødvendige virkemidler. Violinkassen er pakket væk. Det giver filmen en råhed, som gør, at den i sine bedste scener føles ægte. Det er de intense og meget nærgående sexscener måske det bedste eksempel på. Netop derfor er det ekstra ærgerligt, at omverdenen til sammenligning føles som en karikatur. Især de uforstående forældre, der bebrejdende siger, at de da ikke har opdraget deres søn til sådan noget griseri, er et frustrerende, unuanceret bekendtskab. De nære omgivelser skildres til sammenligning langt mere autentisk i “Jagten” med Mads Mikkelsen som en mand, der også bliver udstødt af sine egne.
Hvis du beder en ven om at nævne en god film om homoseksuelle, så vil “Brokeback Mountain” ni ud af ti gange være den. Den opfattelse kommer “Free Fall” ikke til at lave om på. Ikke hvis det står til mig. Marc og Kays forhold er ellers hamrende intenst imens de falder frit ned i samfundets fordomsfælder. Desværre indeholder filmen alt for mange kriminelle irritationsmomenter, men den slipper med en advarsel denne gang.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet