En fugl uden ben er nødt til at flyve

En halvtyk mand er på røven. Han bruger den sidste skilling på at udleve sin drøm. Den såkaldte amerikanske drøm. Ligesom “The Wolf of Wall Street” er det her en historie om sådan en drøm. En drøm om, at enhver kan nå toppen, hvis man kæmper for det – og det hjælper selvfølgelig også, hvis man snyder lidt på vej derop, som Matthew McConaughey og Leonardo DiCaprio brummende gjorde det i Scorseses Wall Street-drama. Og The McConaissance fortsætter her med guldgraveri i Borneos jungle og grådige forretningsmænd i Nevada på jagt efter guldet i en film, der selv rækker ud efter det. Og næsten når det.

Hvis du kun ved én ting om “Gold”, så er det højst sandsynligt, at Matthew McConaughey er med. Han er alene på plakaten. Hans tykke mave og halvskaldede isse kan man da også finde i næsten hver en scene som den ambitiøse Kenny Wells, der cirka har 30-40 kilo mere i dunken end McConaugheys AIDS-ramte Oscar-rolle i “Dallas Buyers Club”. Men selv om fysikken var tyndere, så var rollen mere kompleks. Kenny er mere ensidig end den homofobiske og dødssyge Ron Woodroof. Kenny lever ensidigt for en amerikanske drøm om at finde guldet – både metaforisk og bogstaveligt. Dog aldrig for rigdom, men for anerkendelsen. For ham er det vigtigere at få sit navn på en guldmine og på forsiden af ‘Gold Digger Magazine’ end selve pengene.

Det handler nemlig ikke om penge, men om guld! Sammen med geologen Mike Acosta gør Kenny et af verdenshistoriens største guldfund i Indonesien. Derfra kommer problemerne – og “Gold” bliver til “The Wolf of Wall Street” med aktier og grådige mænd i jakkesæt. Og så er det jo bare at vente på, at det uundgåeligt vil gå galt igen for den stædige Kenny, som altid er på røven – men trodsigt kæmper for at kunne brede sine vinger. Alligevel er “Gold” ikke bare den tilsyneladende klassiske fortælling om den amerikanske drøm og penges korrumperende magt. For hvad betyder det, når Kenny som fortæller-stemme, vist ikke er alene? Og hvorfor var Kenny den første, der troede på geologen Mikes teorier om guld i Indonesien? Det betyder, at ikke al bling-bling i “Gold” viser sig med det samme.

Det gør derimod parallellen med “The Wolf of Wall Street”. Rige mænd, utroskab, rusmidler, f-bombs og ikke mindst jagten på toppen. “Gold” vinder bare ikke i den sammenligning. Den kunne sagtens have fået mere ud af sin amerikanske R-rating og dyrket den pludselige rigdom med mere dekadence og vildskab i liga med DiCaprios børssnyder. Det virker, som om guldgraverne her vil være lige så vilde, men det bliver sjældent til mere end et par McConaughey-baller eller et smadret whiskeyglas. Det er dog et mindre problem i en umiddelbart ligetil, men stadig overraskende rags to riches-historie, som den karismatiske McConaughey lykkes at vække til live.

For “Gold” ville trods alt ikke være meget værd uden Matthew McConaughey. Jeg tror på hans glæde, når han finder guldet og hopper rundt i lasede morfarunderbukser og ligeledes på hans råbende raserianfald, når de sleske pengemænd forsøger at tage guldet fra ham igen. Men det er en del af det sjove. Han er en passioneret mand, som er bedst, når han er lidt på røven – så fint symboliseret ved tatoveringen af en fugl med manglende ben – alligevel forsøger han at flyve.